Rohingyaerne
Et folk på flugt

Hjem » Vi arbejder i 190 lande b.la. » Bangladesh og Myanmar

Rohingya-krisen

I august 2017 udbrød vold i delstaten Rakhine i Myanmar, hvilket drev rohingyafolket, en statsløs muslimsk minoritet i landet, til at flygte mod Bangladesh’ grænser.

I løbet af de næste 6 måneder flygtede 687.000 mennesker til Bangladesh, herunder 371.000 børn, og startede hermed en af de hurtigst voksende humanitære kriser i verden. I dag bor omtrent 900.000 børn og voksne i flygtningelejre i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Det estimeres, at omtrent 1,3 millioner mennesker er påvirket af denne krise, og at 703.000 rohingyabørn i Bangladesh og Rakhine har alvorligt behov for humanitær nødhjælp i form af uddannelse, beskyttelse og psykosocial støtte.

De mange flygtninge er særligt udsatte nu, da monsunsæsonen er kommet til Bangladesh. De skrøbeligt opsatte flygtningelejre er truet af kraftige regnskyl, stormfloder og oversvømmelser.

Rohingya-flygtningebørn står i dybt vand, der omringer deres familiers midlertidige hjem i Shamlapur flygtningelejren i Cox’s Bazar i Bangladesh.

Rohingya-flygtningebørn står i dybt vand, der omringer deres familiers midlertidige hjem i Shamlapur flygtningelejren i Cox’s Bazar i Bangladesh. UNICEF og andre humanitære organisationer arbejder hårdt på at minimere de farer, som monsunsæsonen fører med sig.
© UNICEF/2018/Sokol

Hvorfor flygter man?

Rohingyaflygtninge i den sydlige del af Bangladesh har medbragt forfærdelige fortællinger, om hvad der har udløst deres kaotiske flugt fra Myanmar. Historier om ondskabsfuld vold, om hjem og landsbyer jævnet med jorden, om børn koldblodigt myrdet, og om kvinder brutalt voldtaget.

“Jeg vil hellere dø, end vende tilbage til Myanmar,” fortæller 19-årige Aisha, der blev voldtaget af soldater under et angreb på hendes landsby i Myanmar. Soldaterne slog hendes ældste barn ihjel, en 7-årig dreng, mens familien forsøgte at flygte fra volden. “De kastede min dreng i luften og skar ham med en machete. Så kastede de benzinbomber, og brændte vores huse ned.”

I Myanmar er omfanget af udfordringerne uklart. Kun med uhindret adgang til alle dele af Rakhine, kan UNICEF og andre humanitære partnere sikre rohingyaernes beskyttelse, sundhed og andre bagvedliggende behov. En ting er dog sikkert. Så længe rohingyafolket ikke er sikre i Myanmar, vil stadig flere desperate flygtninge fortsætte med at flygte til Bangladesh.

Overlevelse og trivsel UNICEF UNICEF kæmper for alle verdens børn med nødhjælp og humanitært arbejde
0

rohingyabørn har akut brug for hjælp

Støt rohingya-børnene her

En humanitær katastrofe

Flygtningelejrene i Bangladesh står over for nogle enorme udfordringer. Lejrene bliver opført til kun at være midlertidige, og de er derfor ikke bygget af stærke materialer. Monsunsæsonen er kommet til Bangladesh, og de skrøbelige lejre, der er bygget på sandjord og stejle skråninger, bliver hastigt forstærket, for ikke at blive fejet væk.

Flere og flere mennesker kommer fra Myanmar, og aflastning af lejrene er helt nødvendig for at kunne sikre basale hygiejnefaciliteter til beboerne. Et udbrud af kolera eller akut diarré kan slå tusinder ihjel. UNICEF står i spidsen for at skaffe ordentlige hygiejneforhold og udføre vaccinationskampagner. Men meget mere skal gøres, hvis vi skal beskytte børnene i Cox’s Bazar.

60 procent af de 900.000 rohingyaer i flygtningelejrene er børn. Mange af børnene er traumatiserede af de hændelser, de har været udsat for og oplevet på rejsen til Bangladesh, og sårbare børn – særligt piger – er i lejrene ofre for menneskehandel og andet misbrug. Børn helt ned til 11-års alderen bliver gift. En af dem er nu 14-årige Asmot, hvis historie du kan læse her.

UNICEF/2017/Bindra/Child-marriage/Rohingya/Bangladesh

Asmot Ara er rohingya og bor i en flygtningelejr i Cox’s Bazaar i Bangladesh. Under flugten fra Myanmar blev hun væk fra sine forældre og søskende. Hun ved ikke, om de har overlevet. Hun kom i sikkerhed ved hjælp fra en familie fra landsbyen.
© UNICEF/2017/Bindra

UNICEF/2017/Bindra/Child-marriage/Rohingya/Bangladesh

Som 13-årig indvilligede hun i at gifte sig med en søn til en af hendes naboer, fordi de lovede at tage sig af hende. Hun følte ikke, at hun havde noget andet valg. 14 år gammel fødte hun sin datter. Hun ses her med sin nye svigermor, der holder Asmots datter.
© UNICEF/2017/Bindra

UNICEF/2017/Bindra/Child-marriage/Rohingya/Bangladesh

”Hvis mine forældre var i live, var jeg ikke blevet gift. Nu har jeg en familie, og jeg føler mig tryggere. Men nu hvor jeg har en baby, er jeg ikke et barn mere. Jeg vil gerne gå i skole, men jeg har en familie. Det kan jeg ikke,” fortæller Asmot.
© UNICEF/2017/Bindra

bankoverførsel UNICEF Danmark støt

For 194 kr.

Kan du give førstehjælp til rohingya-børnene

Doner bandage, plaster, saks, skalpel, kompres, sæbe, håndklæde og medicin

Børnene har brug for vores hjælp

Da tusindvis af rohingyaer begyndte at dukke op på strandene i det sydlige Bangladesh i august 2017, var det særligt børnene – der udgjorde næsten 60 procent – som fangede omverdenens opmærksomhed.

Det anslås, at der i dag er 703.000 rohingyabørn i Bangladesh og Myanmar, som har akut behov for humanitær bistand og beskyttelse – og som kigger på omverdenen for hjælp.

Der er brug for en stor indsats for at hjælpe børnene, der er truet af monsunsæsonen i Bangladesh og den voldelige situation i Myanmar. Børnene lider under mangel på uddannelse og sundhedspleje, og de har akut behov for at få bearbejdet deres traumatiske oplevelser.

Det er nødvendigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre rohingyabørnenes fremtid. UNICEF har takket være donationer indsamlet 46 procent af vores mål for at kunne hjælpe så bredt som muligt i flygtningelejrene i Bangladesh. Men der er stadig lang vej endnu, og der er brug for alt den støtte, vi kan få.

Tegninger tegnet af Rohingya børn, der viser hvad de har oplevet

En tegning lavet af et rohingyabarn afslører de forfærdelige oplevelser, denne dreng havde, da han flygtede fra Myanmar til Bangladesh i oktober 2017.
© UNICEF/2017/Brown

Der skal en stor indsats til

UNICEF hjælper med at levere livreddende forsyninger og udstyr til rohingyaflygtningene i Bangladesh. Sammen med vores partnere har vi hjulpet regeringen med at vaccinere 900.000 børn og voksne mod kolera, vi har screenet over 250.000 børn for fejlernæring, og vi har gravet hundredvis af brønde, og installeret tusindvis af latriner.

UNICEF opsætter børnevenlige områder, der giver børnene et sted, hvor de kan lege, lære og bearbejde deres traumer med faguddannet personale. Men der er stadig alt for få i forhold til behovet.

Der skal en stor indsats til for at hjælpe rohingyabørnene til en bedre fremtid. Alle børn og voksne i lejrene skal have adgang til rent vand, ordentlige hygiejne- og toiletforhold, vaccination og andre sundhedsydelser – særligt til børn og gravide.

Alvorligt underernærede børn skal behandles, og vi skal forebygge seksuel vold og misbrug samt børneægteskaber, yde psykosocial støtte og sørge for, at børnene kan få en uddannelse.

Vi er godt på vej, men vi har brug for din støtte for at hjælpe alle børnene i flygtningelejrene i Bangladesh.

UNICEF/2018/Sokol/Rohingya/Child/Bangladesh

Laila Begum er et rohingya-flygtningebarn. Hun bliver vejet på det UNICEF-støttede ernæringscenter for fejl- og underernærede børn i Jamtoli-lejren i Cox's Bazar. Et ud af fire børn i lejrene lider af akut underernæring.
© UNICEF/2018/Sokol

Hjælp UNICEF med at beskytte børn på flugt

Støt nu