unicef
Rettighedsskoler
Børn har altid ret..
.. ikke nødvendigvis når det kommer til spørgsmålet om, hvad der er en rimelig sengetid, eller hvor sommerferien skal gå hen i år – men børn har altid ret til at blive hørt og inddraget i spørgsmål, der vedrører dem selv, deres tryghed og deres trivsel.
Det er langt fra alle børn, der ved dét, men det lærer de på en rettighedsskole.
Idéen om UNICEF Rettighedsskoler blev udviklet i England for mere end 15 år siden og er i dag blevet en stor succes i en lang række europæiske lande – også i Danmark.
I perioden 2013 – 2015 udviklede UNICEF Danmark sammen med Langelinieskolen i København en dansk model for, hvordan en Rettighedsskole kunne se ud. Siden er modellen blevet udbredt på mere end 50 danske grundskoler i alle dele af landet – og i Grønland.
På hver deres helt særlige måde, bidrager skolerne til at styrke børns stemmer og løfte ambitionerne for ligeværdighed, rummelighed, gensidig respekt, samskabelse og demokratisk deltagelse.På Rettighedsskoler indarbejder man et børnesyn baseret på Børnekonventionen, hvor børn bliver betragtet som ligeværdige borgere.
Et aktuelt casestudie hvor man har fulgt tre skoler i en periode på to år, viser at børn oplever en stor glæde, når de bliver inddraget på lige fod med voksne i arbejdet med at skabe trygge rammer på deres skoler.
Alle er med, og inklusion opleves som en selvfølgelighed på skolerne.
At være Rettighedsskole er, hvor man sætter fokus på børns rettigheder, og det har vi også prøvet at gøre her på skolen, hvor vi skal se og sørge for, at andre børn på skolen har det godt, og at de kender til deres rettigheder, for eksempel at de gerne må sige, hvad de har lyst til og blive hørt, bare de ikke generer andre. Det har vi sat fokus på, fordi vi synes, det er et meget godt emne.
Elev på rettighedsskole
Fælles for arbejdet på skolerne er, at både børn og voksne bliver opmærksomme på det potentiale, der ligger i at tage udgangspunkt i Børnekonventionen, når man arbejder med for eksempel trivsel og inddragelse. Skolerne oplever en markant øget og mere kvalificeret elevinddragelse og en tydelig sammenhæng i den tilgang, som elever, personale og forældre har til skolens værdigrundlag.
Børn er sejere, end vi tror
Voksne, både lærere og ledere, bliver imponerede over både det mod og de evner eleverne på rettighedsskolerne viser. Særligt de af eleverne der går forrest for at fremme børns rettigheder gennem skolernes Rettighedsråd.
Eleverne her er fra Kildegårdskolen, der er en af UNICEF’s Rettighedsskoler.
Det kan give kuldegysninger hos nogle - i hvert fald hos mig - når der er en elev, der stiller sig op også foran 300 andre elever, og de så bare kører på.
På en UNICEF Rettighedsskole arbejder et særligt Rettighedsråd bestående af børn og voksne kontinuerligt med at forbedre vilkårene for alle børn på skolen. Eleverne bliver på den måde hørt og taget alvorligt. Synes de for eksempel, at skolen er et trygt sted at være? Også toiletterne? Og cykelkælderen? Ved de, hvilke muligheder de har, hvis deres forældre skal skilles? Eller hvis en af deres forældre bliver alvorligt syg?
En gang om året mødes alle rettighedsråd til et Børnetopmøde. Det fremhæves af både elever og deres voksne som en oplevelse for livet, hvor man oplever at være en del af noget større og gøre en forskel.
Foruden skolernes enkelte rettighedsråd findes også et Nationalt Rettighedsråd, der består af ni skoleelever, som er talerør for alle UNICEF Danmarks Rettighedsskoler.
Der er større rummelighed på Rettighedsskoler
På Rettighedsskoler er det helt essentielt at få skabt positive fællesskaber og forstærke inklusion gennem fællesskabet. Det handler blandt andet om at bruge tid på samtaler om, hvordan vi skal være sammen for at have det godt.
Alle klasser laver derfor årligt et klassecharter, som erstatter klassens regler og udgør klassens egne mål for trivsel. Charteret er obligatorisk for Rettighedsskoler, da det er her man i dagligdagen tydeligst og enklest kan koble rettighederne til elevernes skoleliv. Charteret er formuleret af børn og lavet af børn.
Når børn kender deres egne rettigheder, så kender de også andres. Dermed bliver de mere tolerante overfor hinanden. På den måde er rettighederne med til at vise børn og voksne vejen til at inkludere elever, der kan føle sig udenfor ved for eksempel at være fagligt udfordret eller har en diagnose.
”At være Rettighedsskole betyder at uanset hvilket handicap, du har, skal du kunne gå der – og du skal kunne gå der uden at have det dårligt. Du skal have det godt. Og så skal børn have noget medbestemmelse. Det synes jeg er vigtigt” Elev på mellemtrin.
Inklusionspædagoger fremhæver i et casestudie, hvordan man ved at tale med børn om, at rettigheder er noget, der gælder for alle, giver de børn, der har særlige behov, en følelse af at høre til og være en del af fællesskabet.
FAKTA
- På certificerede UNICEF Rettighedsskoler kender næsten 8 ud af 10 FN’s Børnekonvention.
- På det første år oplever 20% flere børn at være inddraget i klassens målsætninger for trivsel.
- UNICEF Rettighedsskoler er støttet økonomisk af Østifterne, LB-foreningens Fond og IKEA
Mød syv elever fra skolernes rettighedsråd HER.
Nyhedsbrev
