Børnevenlige Byer
og Kommuner
Børn er en vigtig del af byen
Alle børn har ret til at vokse op i et trygt, sundt og rent miljø, hvor de bliver værdsat og respekteret. Og de har har ret til at blive inddraget i beslutninger, som har betydning for dem. Derfor arbejder UNICEF Danmark med at certificere kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at fremme børns rettigheder.
Et globalt UNICEF koncept
UNICEF’s Børnevenlige byer har eksisteret globalt siden 1996 og kaldes internationalt for Child Friendly Cities Initiative. I Danmark blev konceptet iværksat i 2018. En børnevenlig by er en kommune, der vedholdende og målrettet arbejder for børn og unges forhold lokalt, med UNICEF som sparringspartner.
En kommune der certificeres som børnevenlig af UNICEF, skal som minimum leve op til følgende:
- Kommunen skal iværksættes tiltag, som fremmer lige muligheder for alle grupper af børn.
- Kommunen skal dokumentere resultater, der sikrer barnets ret til at blive respekteret, hørt og føle sig tryg samt barnets ret til et godt fritidsliv og kernevelfærdsydelser.
- Kommunens børn og unge skal inddrages systematisk og reelt i alle relevante lokale anliggender.
Tre børnevenlige byer i Danmark
Billund Kommune var den første by i Danmark, der fik status som Børnevenlig by.
I 2022 fulgte Aalborg Kommune og i 2023 fik Gladsaxe Kommune sin certificering. Kommunerne engagerer bl.a. lokale virksomheder, organisationer og foreninger i arbejdet, der fremmer børns trivsel og rettigheder.
Gladsaxe Kommune har fokus på børneinddragelse.
Selvom voksne har gode intentioner, kan de kun gætte sig til, hvordan det er at være ung i Aalborg i dag. Derfor sætter vi pris på, at vi kan mærke, at vores meninger og synspunkter har en reel tyngde og bliver taget alvorligt.
Rejsen mod at blive en børnevenlig by
Kommuner skal igennem 6 trin for at blive en børnevenlig by. Når alle trin er gennemført, bliver kommunen certificeret – en certificeringen der gælder i maks. 5 år. Herefter kan kommunen vælge at fortsætte samarbejdet med UNICEF. Det sikrer, at kommunen bevarer sin certificering og arbejder med nye mål, for at blive mere børnevenlig. Opstartes en ny programperiode ikke, revurderer UNICEF anerkendelsen cirka en gang om året.
1. AFTALE
Kommunen beslutter sig for at blive en del af programmet og underskriver en aftale med UNICEF og får kandidatlogoet.
2. ANALYSE
Kommunen laver en situationsanalyse af børn og unges rettigheder og behov i kommunen, Børn og unge skal inddrages i processen.
3. PLAN
Kommunen udarbejder en handlingsplan, der består af konkrete mål og indsatsområder. Planen skal godkendes af UNICEF.
4. UDFØRSEL
Handlingsplanen, som tager afsæt i programmets handlingsramme, implementeres over en periode på 2-4 år.
5. EVALUERING
Indsatserne bliver evalueret af UNICEF, hvor resultater og fremskridt vejes op mod udviklingsmålene i handlingsplanen.
6. CERTIFICERING
Ved en positiv evaluering bliver kommunen anerkendt som børnevenlig af UNICEF og får tilkendt certificeringslogoet.
Målsætning og processer
Den enkelte kommune vælger, hvilke områder den vil forpligte sig til at fokusere på, samt målsætninger for indsatsen. Det er en løbende proces, som sker over tid, og der lægges vægt på langvarige resultater, hvor indsatsen kan udvides til at omfatte flere områder.
Arbejdet i kommunen organiseres med en lokal styregruppe, som står for den overordnede strategiske retning og prioritering, herunder udarbejdelse af handlingsplanen. Alle kommunens forvaltninger skal være repræsenteret i styregruppen, og den skal have deltagelse af børne- og ungerepræsentanter. Det anbefales, at styregruppen også inkluderer erhvervslivet og forskellige civilsamfundsaktører.
Der vælges en lokal koordinator, som står for koordinering og gennemførelse af programmet. Koordinatoren samarbejder på tværs af forvaltninger og har kontakt til de relevante medarbejdere i kommunen.
Endelig er det et krav, at der nedsættes et børneråd eller anden mekanisme for børneinddragelse.
Børnevenlige byer i hele verden
UNICEF’s Børnevenlige byer bliver certificeret efter internationale standarder. Konceptet er internationalt og er i dag etableret i 40 lande – lige fra Sverige til Sydkorea og Senegal. På globalt plan når UNICEF over 30 mio. børn og unge i disse byer. Her er tre eksempler på arbejdet i andre landes børnevenlige byer.
Ungeforum sikrer børneinddragelse i Island
I den islandske by Akureyri udgør medlemmerne af et kommunalt ungdomsråd styregruppen for implementeringen af børnevenlig by konceptet. Her samarbejder børn og voksne bl.a. om organiseringen af et ungdomsforum, hvor børn og unge får plads til at tale om de ting, der er vigtige for dem, og som de mener politikerne skal kende til og forstå.
Børn sætter dagsordenen i spansk børnevenlig by
Baseret på svar fra mere end 800 børn har ungdomsrådet i den spanske by Avilés udarbejdet en række forslag til kommunalbestyrelsen om alt fra billigere offentlig transport til bedre fritidsfaciliteter. Forslagene er enstemmigt blevet godkendt af kommunalbestyrelsen og udmøntet i konkrete tiltag.
Kammeratbænke i finske dagtilbud
I den børnevenlige by Nokia i Finland har man videreudviklet en metode til at indsamle information om børns trivsel og inklusion i dagtilbud. Metoden, ”Children’s Quality Game”, afdækkede fx, at nogle børnehavebørn følte sig alene under udendørsaktiviteter. Løsningen blev en kammeratbænk, hvor barnet sætter sig, hvis det føler sig alene. Når andre børn ser det, får barnet med i deres leg.
