Danske Rikke arbejder for
børn i Tanzania

Hjem » Mød vores medarbejdere » Danske Rikke arbejder for børn i Tanzania

Danske Rikke arbejder for børn i Tanzania

Danske Rikke er 29 år og fra Århus. Hun er uddannet inden for medicin og folkesundhed – og arbejder for UNICEF i Tanzania.

“Jeg har rejst meget i forskellige udviklingslande. Og den fattigdom og ulighed, jeg har set med mine egne øjne, har vækket min motivation for at arbejde med udvikling, fortæller hun. Jeg bliver ved med at arbejde for alle børnene sammen med UNICEF. Det giver så meget mening, fordi det i dén grad nytter,” siger Rikke.

Rikke med en masse børn fra Tanzania.

Alle børn har ret til muligheder i livet

“Hvor vi fødes og vokser op, er et rent lotteri, og jeg vil gerne arbejde for, at alle børn kan vokse op med de samme muligheder i livet,” fortæller Rikke.

“Hver dag ser jeg, hvordan bidrag fra UNICEFs støtter gør en forskel for børnene her. Vi ved præcis, hvad der skal til for at skabe varige forbedringer. Og fordi vi får den opbakning, vi har brug for, kan vi handle og gøre noget ved det,” siger hun.

Det er sunde og raske børn som Tecla her, Rikke kæmper for i Tanzania. © UNICEF/UNI197919/Schermbrucker

Tecla fra Tanzania er sund og rask.
© UNICEF/2015/Schermbrucker

Det gør mig stolt, at UNICEF har en stemme, som både regeringen og andre organisationer lytter til. Det giver os et stærkt udgangspunkt for at beskytte børn og sikre dem en fremtid gennem uddannelse, udviklings- og sundhedshjælp.
Rikke, UNICEF i Tanzania.

Vi giver folk håb og livsglæde

“En søndag overværede jeg en gudstjeneste i en flygtningelejr i den vestlige del af Tanzania. Det, de brugte som kirke, var et telt uden vægge. Det var fuldstændig propfyldt, og alle havde klædt sig på i deres fineste tøj.

Det var rørende at se, hvordan mennesker bevarer troen, håbet og endda viljen til at klæde sig pænt, selvom de er gemt væk i den mest øde afkrog af Tanzania. Det gjorde mig glad og stolt at se, at vores arbejde er med til at give folk håb og livsglæde i deres hverdag,” fortæller Rikke.

Har du lyst til at møde en anden dansk medarbejder, der kæmper for børns liv ude i verden og langt fra vores hjemlige himmelstrøg? Så kan du møde Janneke, der er en del af UNICEF i Sudan her.

Rikke hjælper børn sammen med UNICEF i Tanzania.