For 13. år i træk sælger IKEA tøjdyr til fordel for UNICEF og Red Barnet. Tøjdyrene er designet ud fra børns frie fantasi.
For 13. år i træk sælger IKEA tøjdyr til fordel for UNICEF og Red Barnet. Tøjdyrene er designet ud fra børns frie fantasi.

I samarbejde med IKEA har 10 børn fra hele verden designet tøjdyr til den årlige Tøjdyrskampagne, der starter 8. november, og som støtter uddannelse af udsatte børn gennem UNICEF og Red Barnet.

Igen i år donerer IKEA Foundation 1 euro for hvert tøjdyr og hver eventyrbog, der sælges i alle landets varehuse fra 8. november til 2. januar.

Overskuddet fra kampagnen går til UNICEF og Red Barnets arbejde med at sikre skolegang til nogle af verdens mest udsatte børn. Siden Tøjdyrskampagnen startede i 2003, er der globalt doneret, hvad der svarer til over en halv milliard danske kroner. Samlet set har over 11 millioner børn fået hjælp gennem projekter i 46 lande i Europa, Afrika og Asien.


Uddannelse er vejen ud af fattigdom

”Det er børn, der måske ikke ellers ville være nået, og som nu har fået muligheden for at skabe sig en bedre fremtid. Vi ved, at hvis alle børn her i verden fik helt basale læsefærdigheder, ville 171 millioner færre mennesker leve i fattigdom,” siger Steen M. Andersen, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Det er første gang i Tøjdyrkampagnens historie, at børn har været med til at designe tøjdyrene til kampagnen. Tøjdyrene er skabt ud fra børnenes fantasi. I 2014 afholdt IKEA en global tegnekonkurrence, hvor 10 tegninger blev udvalgt og efterfølgende sat i produktion. Tegnekonkurrencen har skabt så meget engagement og succes, at den vil blive gentaget i år.

”I IKEA er vi utrolig stolte af Tøjdyrskampagnen, og den forskel vi sammen med vores samarbejdspartnere kan gøre for børn og unge i nogle af verdens fattigste samfund,” siger Jonas Engberg, Sustainability Manager for IKEA Danmark
 

Om Tøjdyrskampagnen

Tøjdyrskampagnen løber fra d. 8. november til d. 2. januar 2016, hvor alle tøjdyr og eventyrbøger kan købes i de fem IKEA varehuse landet over. Udvalgte tøjdyr og eventyrbøger kan også købes på IKEA.dk. IKEA Foundation donerer 1 euro for hvert tøjdyr og hver børnebog, IKEA sælger i denne periode. Pengene fra kampagnen er øremærket til forskellige projekter, der gennemføres af UNICEF og Red Barnet.


Ny tegnekonkurrence i år

Igen i år afholder IKEA en tegnekonkurrence, der løber fra den 1.-30.november 2015. Det er IKEA FAMILY medlemmers børn, der kan deltage. Er man ikke medlem, kan man gratis melde sig til via IKEAs hjemmeside. De 20 danske finalister offentliggøres den 15. december 2015, mens de 10 globale vindere offentliggøres i 25. januar 2016. Tøjdyrene vil blive solgt i efteråret 2016 i IKEA over hele verden.

 

 

Kontakt os:

Hanna Line Jakobsen
Udviklingsdirektør
T:28 92 33 22
Send e-mail

Christina Laursen
Senior corporate relations manager
T: 23 42 17 07
Send e-mail

Charlotte Bøie
Senior corporate relations manager
T: 24 83 29 13
Send e-mail

Louise Lund-Larsen
Corporate relations manager
T: 31 85 31 54
Send e-mail

Linked In

Facebook