Klimakrisen er ikke længere kun fremtid

Den finder sted nu og her. Den kræver menneskeliv og den ødelægger børns fremtid.

Sydsudan oplever voldsomme oversvømmelser på fjerde år, som er en direkte konsekvens af klimaforandringerne. 800.000 mennesker har mistet deres hjem til vandmasserne, og hver dag bliver det tal større.

Vejene er skyllet væk sammen med afgrøder, kvæg, rent vand og toiletter. Nødhjælp i form af mad og medicin kan ikke komme frem, og mennesker kæmper om det tørre land mod giftslanger og krokodiller. Det stillestående vand har fået myggebestanden til at eksplodere – og med dem også tilfældene af malaria.

Sydsudan er et land, som bevæger sig mod en dødsdom, hvis vi ikke handler nu. Befolkningen, og især børnene, har hårdt brug for en hjælpende hånd, der kommer med rent vand, mad, medicin og toiletter.

UNICEF har allieret med den verdenskendte fotograf Jan Grarup, for at sætte fokus på de voldsomme konsekvenser, der følger i kølvandet på klimaforandringerne. I september besøgte han Sydsudan og de voldsomme oversvømmelser.​

Det er ikke børnene, der har skabt klimakrisen, men lige nu er børnene de største ofre.

Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup
Grarup

Grarup

Børn svømmer i skole

Lysten og viljen til at gå i skole og uddanne sig skinner igennem blandt børnene i Sydsudan. I landsbyen Walawalang uden for hovedstaden Juba traver børnene hver dag to-tre timer for at komme til den nærmeste skole. Og de tager turen igen, når de skal hjem.

Turen til skole er i takt med det stigende vand blevet sværere og farligere. Mange steder er vejen oversvømmede, og børnene må traske gennem mudder og vand for at nå frem. Nogle steder er vandet så dybt, at de er nødt til at svømme over. Men rigtig mange af især de mindre børn, har ikke lært at svømme endnu. Derfor hjælper de ældre skolebørn de yngre med at komme over.

Men det dybe vand er ikke den eneste trussel. Vandet er fyldt med bakterier, og små skrammer og sår kan udvikle sig til grimme infektioner. Krokodiller huserer også i vandkanten, ligesom giftslangerne lurer i krattene omkring vejene.

Alligevel tager børnene turen hver dag uden at stille spørgsmål. For de ved, at deres fremtid i høj grad bliver afgjort af, om de kommer i skole eller ej.



Få Jan Grarups billeder på væggen

Sæt fokus på det ændrede klima i dit eget hjem med en smuk, rørende og tankevækkende plakat. Jan Grarup har leveret de ikoniske motiver fra Sydsudan, som du nu kan få op at hænge.

Du kan vælge mellem tre forskellige motiver, som enten kommer i størrelse A2 eller A3. Plakaterne sælges uden ramme, og overskuddet går direkte til UNICEFs arbejde for verdens børn.

Se plakaterne i vores webshop

Alle billederne stammer fra Jan Grarups tur til Sydsudan i september. Missionen var den første af i alt seks planlagte missioner til forskellige lande, der gennem de kommende tre år skal dokumentere, hvordan klimaforandringerne allerede nu ødelægger menneskers liv og gør fremtiden udfordrende for de børn, som skal vokse op under dem.

Det er så vigtigt, at vi handler nu, hvis vi skal have forhåbninger om at hjælpe børnene til en mere sikker fremtid.

Tak fordi du gør en forskel.


Du kan også være med til at gøre en forskel

Støt børnene

UNICEF skaber resultater for alle verdens børn

Millioner af børn er drevet på flugt på grund af klimaforandringer, krige eller konflikter. Børn lider på grund af ekstrem fattigdom, vold, udnyttelse og diskrimination. Derfor er der brug for UNICEF og de resultater, vi skaber for verdens børn.

UNICEF arbejder i døgndrift i nogle af verdens hårdest ramte områder for at nå de børn, der er allermest i nød. Vi kæmper for at redde børnenes liv og beskytte dem mod vold og brutalitet, så de kan få en barndom med omsorg, tryghed, sundhed og skolegang.

Det er dét, vi gør hos UNICEF. Og vi opgiver aldrig verdens børn.

Det, du gør, gør en forskel. Det er op til dig at beslutte hvilken forskel, du vil gøre.
Dr. Jane Goodall