Det siger børnene

Fire børn fra Langelinieskolen fortæller om det at gå på en rettighedsskole:

”Der var meget mobning på min gamle skole. Det er der ikke her, fordi vi kender vores rettigheder. Man føler sig mere tryg. Medbestemmelse er det bedste ved Rettighedsskolen.” Jeppe

”Det er dejligt at vide, hvad jeg har ret til. Det er rart at børn bliver lyttet til.” Alma

”Rettighedsskolen er godt, fordi vi lærer om rettigheder og om, hvordan børn har det i resten af verden. Men det bedste er, at man selv bliver stærkere.” Freja

“Jeg synes, at det er vigtigt med rettighedsskoler! En rettighedsskole er et sted, hvor man gør rigtig meget for, at børnene skal have det godt og få en bedre skolegang.” Theodor

”En børnevenlig skole er en skole, hvor børnene føler sig sikre og trygge i deres klasse, i gården og på hele skolen – også på toiletterne. På en børnevenlig skole er der ingen, der bliver mobbet. Vores skole kan godt være utryg om morgenen. Der er rigtig mange cyklister, og de har knald på, så man skal virkelig se sig for. Vi har to skoler, og der hvor de små går, kører forældrene alt for hurtigt, når de afleverer. Det er ikke særlig trygt.” Mathilde 

”Jeg synes, at det er vigtigt at vide, hvad der foregår ude i verden. Jeg læser avis, hører radio og ser tv, og det kan godt være rimelig trist at høre nyhederne. Jeg kender rettighederne godt, for vi snakker om dem derhjemme. Børn har ret til at gå i skole og til at få viden, og derfor er det vigtigt med bøger og internet. Det er godt, at der er nogle voksne, der er blevet enige om rettighederne. Så vil de måske gøre mere for at overholde dem.” Rosalina

”Alle forældre burde kende børnerettighederne, for rettighederne sørger for, at alle passer på alle.” Alfrida