20. november

Hjem » Børnenes Kampdag

Børnenes Dag

Den 20. november er det Børnekonventionens fødselsdag, hvor vi fejrer Børnenes Dag. Det er dagen, hvor vi sætter ekstra fokus på de rettigheder, som alle verdens børn har ifølge FN’s Børnekonvention.

Børnenes Dag fejres over hele verden, og vi bruger dagen til at opfordre børn i alle lande til at tage ordet. Børn har en stemme. Vores opgave som voksne er at lytte til den, og give børnene modet og styrken til at sige deres mening. Det skal vi gøre for børnenes skyld – og for vores egen, fordi vi sammen skal finde løsninger for både nutiden og fremtiden.

Fra Børnenes Dag til Børnenes Kampdag

For første gang nogensinde fejrer vi ikke Børnenes Dag – men Børnenes Kampdag i Danmark. Børn skal være med til at kæmpe for deres rettigheder og retten til at overleve, udvikle sig og trives, fordi de beslutninger, der bliver taget i dag, påvirker dem både lige nu og i fremtiden. 

Det kan måske virke fristende for nogle børn at miste tilliden til de voksne og opgive dem, når de ser på, hvordan man forsøger at løse klimakrisen, diskrimination og uddannelse for alle verdens børn. Børn må ikke opgive de voksne, men give dem inspiration til de næste store kampe – og de voksne skal lytte.

Mød Børnepanelet og deres deres arbejde

Til at hjælpe os med at markere Danmarks første Børnenes Kampdag, har vi fået UNICEFs nyoprettede Børnepanel til at hjælpe os. Børnepanelet, bestående af 11 seje børn i alderen 10-15 år, er kommet med input og rådgivning under hele udviklingen af kampdagen.

Mød Børnepanelet
Deres tanker har været grundlag for designet af logoet til Børnenes Kampdag, der skulle vise samarbejdet mellem børn og voksne, fordi ingen kan stå alene med ansvaret for nutiden og fremtiden, men det skal bæres samlet.
Mød Børnepanelet.

Faste støtter får hilsen fra Børnepanelet
UNICEF Danmark har mere end 70.000 danskere, som støtter vores arbejde for verdens børn fast hver måned.

I november får de en helt særlig hilsen i deres indbakke – skrevet af to af medlemmerne fra Børnepanelet.

Børnepanelet spørger virksomheder
Medlemmerne af Børnepanelet vil gerne have virksomhederne i tale og have dem til at tage stilling til, hvordan de gør og kan gøre en forskel for at ændre på klimaforandringerne, diskrimination og manglen på uddannelse. Derfor stiller de igennem en video deres spørgsmål til lederne. Læs svarerne

Følg med på Facebook, Instagram, LinkedIn, og Twitter.

Danske børn bærer stafetten gennem Danmark

Ideen om stafetten er også født hos Børnepanelet, som gerne ville sikre, at børn fra hele landet blev inddraget i Børnenes Kampdag.
I løbet af november bærer elever fra seks rettighedsskoler de seks flamingobogstaver igennem landet, som skal sætte fokus på, at børn og unge vil inddrages og sammen med de voksne tage ansvar.

Stafetten, der består af seks 1 meter høje blå flamingo-bogstaver, bliver ved hver skole udfyldt med de visioner og forhåbninger, som eleverne på skolerne har for fremtiden.

Sammen med skolernes rettighedsråd og et par lærere rejser stafetten mellem skolerne med offentlig transport for at holde fokus på klimaforandringerne, og på nogle skoler afholdes særlige aktiviteter i forbindelse med, at stafetten bliver overleveret.

Følg stafettens rejse gennem landet:

  • 01. november: Herningvej Skole, Aalborg
  • 04. november: Ellevangskolen, Århus
  • 08. november: Øster Starup Skole, Egtved
  • 11. november: Munkebjerg Skole, Odense
  • 15. november: Ådalskolen, Ringsted
  • 17. november: Enghavegård Skole, Gladsaxe
  • 19. november: Stafetten leveres til Folketinget

Dens sidste rejse bliver fra Gladsaxe til København, hvor den skal overleveres til Børnepanelet, som tager stafetten med ind til Folketinget og overleverer den til Folketingets Formand, Henrik Dam Kristensen, d. 19. november, hvorefter den vil være udstillet på formandens kontor i 14 dage, så alle medlemmerne af Folketinget har mulighed for at se nærmere på, hvad børn og unge fra hele landet har skrevet.  

Stafetten, der skal bæres gennem landet, blev præsenteret for rettighedsskolerne ved Børnetopmødet i FN-byen.

Vi ville gerne have børn fra hele Danmark med til at skabe opmærksomhed om børns rettigheder. Stafetten staver ANSVAR og skal afleveres til Folketinget, fordi de voksne skal tage børns fremtid alvorligt.
Nora, 12 år, medlem af UNICEF’s børnepanel.

Vi overmaler byen – og du kan være med

Da det ikke er alle rettighedsskoler, som har mulighed for at udtrykke deres holdning på stafetten, har skolerne modtaget 50 gadekridt, så de har mulighed for at male deres by til med deres håb og drømme for fremtiden og på den måde vise, at de gerne vil inddrages i beslutningerne og tage ansvaret sammen med både de voksne i byen og politikerne.  

Du kan også være med!

Din skole, Dig og din familie kan f.eks. male jeres egen gade til med vigtige budskaber i kridt eller tegne tegninger med de ting I gerne vil kæmpe for.
Op til d. 20. november kan I poste det på sociale medier med hashtagget #BørnenesKampdag og så er i med til at kæmpe for børns ret til at blive hørt.

DOWNLOAD inpirationsmaterialet her

Gadekridtet er leveret til over 50 rettighedsskoler i Danmark.

Go Blue

Over hele verden bliver landemærker og bygninger lyst op i blåt for at markere, at Børnekonventionen har fødselsdag.

Herhjemme gælder det i 2021 blandt andre Hovedbanegården, UNICEF Supply Division og Pandoras hovedkontor.

I resten af verden har monumenter og landemærker som Empire State Building og Pyramiderne været oplyst i blåt lys for at markere, at verdens børn har rettigheder.

I 2020 blev Københavns Hovedbanegård og mange andre bygninger lyst op i blåt.

Andre aktiviteter på Børnenes Kampdag

Mads og Børneholdet
I forbindelse med Børnenes Kampdag udkommer Mads og Børneholdet med en særudgave, som sætter fokus på Børnenes Kampdag og de tre emner, som børnepanelet har valgt, at der særligt skal kæmpes for.

Dilemmaerne til udsendelsen er samlet ind i løbet af efteråret og i selve udsendelsen vil Carla, Karl og Elton svare på dilemmaer om klima, uddannelse og diskrimination.

Ny undersøgelse fra Epinion
I samarbejde med analyseinstituttet Epinion har UNICEF Danmark i efteråret 2021 spurgt 1000 børn i alderen 12-17 år, hvad de mener, der er vigtigt at kæmpe for - både herhjemme og ude i verden.
Derudover har undersøgelsen undersøgt, om børn og unge føler, at de bliver hørt og inddraget i beslutninger, som vedrører dem i hjemmet og af politikerne, samt om de oplever, at de bliver repræsenteret i medierne.

UNICEF Prisen uddeles
Sidste års vinder af UNICEF Prisen blev Danske Skoleelever.
UNICEF Prisen uddeles for at hylde en person, virksomhed, organisation eller anden aktør, der har gjort en ekstraordinær indsats for børn – her i Danmark eller internationalt.

Hvem tror du vinder prisen i år?
Vinderen afsløres d. 20. november.
Se forrige års vindere.

Læs hele Jannekes beretning fra felten HER

Hjælp UNICEF med at arbejde for børns rettigheder

Støt nu