Vi arbejder for at inkludere
børn med handicap

Hjem » Alle børn skal lære og uddanne sig » Vi arbejder for at inkludere børn med handicap

Børn med handicap har også ret til at lære

ALLE børn har ret til at lære, lege og være en aktiv del af det samfund, de vokser op i. Også børn, der har et handicap, som Eduardinho. Han er 12 år, bor i Mozambique og elsker at gå i skole. Han smiler altid og har et strålende humør. Men det har han ikke altid haft grund til.

Eduardinhos liv har ændret sig helt markant, efter han fik hjælp. Før var han parkeret derhjemme. Han brugte ble, kunne dårligt tale og var ikke i stand til at gå. Et barn ud af 20 (fra 14 år og derunder) lever ifølge et estimat med en form for handicap som ham. De har også ret til at få en fair chance.

Nu kan Eduardinho gå uden hjælp. Han er uafhængig og kan lege og være det glade barn, han er fra naturens hånd. © UNICEF/UN0158310/Jean/Handicap International

© UNICEF/2016/Jean/Handicap International

Nu har Eduardinho et værdigt liv

Med UNICEFs hjælp kom han i en særlig skole med ekstra støtte. Og på kun et år lærte han ikke kun at læse og stave, men også at gå. Han blev uafhængig, holdt op med at bruge ble, og hans tale bliver hele tiden bedre. Eduardinho er fuld af sjov og har fået en masse nye venner. Spørger man ham, om han taler engelsk, svarer han: “Oh, my God. Yes!”. Og så er han ambitiøs og har store planer for fremtiden. “Jeg vil være advokat og forsvare folk i nød”, siger han.

Her står han sammen med to UNICEF-støttede medarbejdere. De opsøger og identificerer handicappede børn som ham og arbejder for at styrke dem i samarbejde med deres familier og lokalsamfund.

To UNICEF-støttede medarbejdere står sammen med Eduardinho foran hans hjem i Mozambique. © UNICEF/UN0158303/Jean/Handicap International

© UNICEF/2016/Jean/Handicap International

0

børn under 14 år lever med et handicap

Sådan hjælper vi børn med handicap

Handicappede børn er sårbare. Vi kæmper for deres ret til tryghed, beskyttelse og inklusion. Og for at de kan udnytte de evner, de er født med.

  • Vi opsøger og identificerer handicappede børn
  • Vi sikrer dem hjælpemidler, så de kan deltage i livet som andre børn
  • Vi hjælper dem med at komme i skole og få en uddannelse
  • Vi sikrer dem lægehjælp og medicin
  • Vi går i dialog med forældre og lokalsamfund for at bekæmpe fordomme
  • Vi opsøger politikere og beslutningstagere for at sikre børnenes rettigheder
  • Vi inddrager børnene selv, så de bliver hørt og får styrket deres selvtillid.
Håb for Syriens Børn

Se med her, hvis du trænger til 3 minutters farve, håb og god energi! 😊🎵 10-årige Ansam fra Syrien er blind, og er vokset op i et krigshærget land. Alligevel synger hun med glæde, og er fyldt med håb!

Posted by UNICEF Danmark on Wednesday, October 25, 2017

10-årige Ansam fra Syrien er blind. Hun er vokset op i et krigshærget land. Alligevel synger hun med glæde og håb! ALLE børn har ret til at udvikle og bruge de talenter, de har.
© UNICEF/2017

Krigsskadet pige i rullestol skriver på tavlen
Det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv.

Børnekonventionen, artikel 23