FNs Børnekonvention er skrevet for at sikre nogle helt basale rettigheder for børn.

30 børneeksperter bekymrede:

Danmark kan gøre mere for børns rettigheder

30 danske børneeksperter ser historiske fremskridt for børns rettigheder i Danmark over de sidste 30 år, men er dybt bekymrede over nye og akutte udfordringer i 2019 med manglende implementering af Børnekonventionen, stigende mistrivsel og faldende kendskab til rettigheder blandt danske børn.

I anledning af Børnekonventionens 30-års jubilæum har UNICEF Danmark talt med 30 danske børneeksperter om børns rettigheder, for at sætte lys på fremskridt, udfordringer og vigtige prioriteter for børns rettigheder i Danmark, tre årtier efter Børnekonventionens vedtagelse. Her er hvad de har sat fokus på:

Download

Læs undersøgelsen her

Download

Historiske fremskridt for danske børn

De 30 eksperter ser en række milepæle over de sidste 30 år. Børnekonventionen har været med til totalt at ændre vores diskurs om børn. I dag taler vi om børn som individer med egne rettigheder, og ikke som forældrenes eller samfundets ejendom. Men Børnekonventionen har gjort langt mere end at ændre diskursen. Børn står i dag meget stærkere i dansk lovgivning, både hvad angår børneinddragelse, kriminalisering af overgreb og vold og lovgivning om skilsmisser og anbringelser. Som et lysende eksempel på effekten af Børnekonventionen, står afskaffelsen af revselsesretten i hjemmet i 1997.Det er historisk og en fantastisk forskel, at børn i dag ikke må udsættes for vold modsat fortidens accept af at ruske, tæve og bruge disciplinære metoder.

Men der er lang vej til reel implementering af Børnekonventionen

På trods af, at Børnekonventionen har skabt en masse af positive forandringer for børn i Danmark, er eksperterne ikke i tvivl om, at vi stadig står over for en lang række udfordringer. Eksperterne påpeger, at ofte implementeres lovgivningen og hensigterne ikke fuldstændigt. Især hvad børneinddragelse angår, er der langt igen, både i hjemmene, i daginstitutioner, på skoler og blandt politikere, hvor børneinddragelsen ofte ikke er reel og ligeværdig.

Eksperterne ser desuden en tendens til social polarisering og er enige om, at særligt udsatte grupper af børn har sværest ved at realisere deres rettigheder. Det handler, blandt andet, om børn i asylsystemet, børn med handicap, anbragte børn og børn i fattigdom.

Danske børn og voksne har derudover et bekymrende lavt kendskab til Børnekonventionen og børns rettigheder, synes eksperterne. Der er behov for meget mere oplysning om børns rettigheder, ikke kun til børnene, men også til deres forældre, lærere og pædagoger. Uden foregående kendskab kan man ikke forvente efterlevelse og ej heller indlæring af demokratisk kultur, medborgerskab samt evnen til at sige sin mening.

Selv om der er sket store fremskridt i adgangen til uddannelse, ser eksperterne også en fare i udbredelsen af en samfundskultur med fokus på uddannelsesambitioner, præstationsforventninger og tests i skolen. Dette har været stærkt medvirkende til den stigende mistrivsel, ensomhed og angst blandt mange danske børn. Oveni uddannelsespresset er børn de seneste år blevet mere bekymrede for klimaet og udvikler i stigende grad såkaldt ”klimaangst”.

Løsningerne for fremtidens børn

Vi er kommet langt i Danmark, men der skal mere til, for at sikre børns rettigheder.

Det handler både om børns ret til at blive hørt, inddraget og respekteret, uden at de voksne fraviger deres ansvar. Det handler om at blive bedre til at lave børneinddragelse og opbygge partnerskaber blandt børn og voksne.

Eksperterne anbefaler også stærkere inklusion af børns rettigheder i dansk lovgivning. Mens de andre nordiske lande har inkorporeret Børnekonventionen i deres lov, har man i Danmark ikke valgt at gå den vej. Dette er især en udfordring for de udsatte grupper af børn, der i dag ikke har mulighed for at realisere deres rettigheder.

Eksperterne opfordrer desuden til, at vi må stå sammen for at løse børns mistrivsel med et nyt børnesyn, der sætter børns rettigheder først over andre politiske hensyn.

Følgende 30 eksperter deltog i undersøgelsen:

Anne-Mette Friis (UNICEF Danmark), Anette Faye Jacobsen (Institut for Menneskerettigheder), Anja Marschall (Københavns Professionshøjskole), Birgitte Holmberg Pedersen (tidl. Retspræsident ved Retten i Helsingør), Camilla Bjerre Damgård (Egmontfonden), Carsten Obel (Aarhus Universitet), Esben de Place (Børnesagens Fællesråd), Hanne Warming (Roskilde Universitets Center), Helle Kjems (Dansk Røde Kors), Helle Rabøl Hansen (mobbeforsker), Ida Storm (Center for Børneliv), Jens Raahauge (Dansklærerforeningens hus), John Halse (psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår), Karen Il Wol Knudsen (Danske Handicap Organisationer), Klaus Willman (Center for Børneliv), Mai Heide Ottosen (VIVE), Martin Mejlgaard (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning), Noemi Katznelson (Aalborg Universitet), Per Schultz Jørgensen (børne- og familieforsker), Rikke Damgaard Nielsen (Fridays for Future), Thea Enevoldsen (Danske Skoleelever), Sine Penthin Grumløse (Københavns Professionshøjskole), Søren Gade (Børnerådet), Anne-Dorthe Hestbæk (VIVE), Belinda Saciri (Det National Rettighedsråd), Edith Montgomery (Københavns Universitet), Ingrid Hartelius Dall (Børns Vilkår), Ingrid Leth (Københavns Universitet), Maja Rettrup Mørch (Dansk Røde Kors), Torben Kajberg (Danske Handicap Organisationer)

Undersøgelsen repræsenterer ikke de enkelte eksperters personlige holdninger, men UNICEF Danmarks opsummering og tematisering af de overordnede tendenser i besvarelserne og diskussionen ved mødet.

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvad de 30 eksperter sagde, kan du læse hele undersøgelsen her.

Hjælp UNICEF med at arbejde for børns rettigheder

Støt nu