Hempel Fonden kæmper for kvalitetsuddannelse

Hjem » Hempel Fonden kæmper for kvalitetsuddannelse

Vi er sammen om det her!

Det er essensen af et partnerskab mellem UNICEF Danmark og Hempel Fonden om at opnå Verdensmål 4, der handler om kvalitetsuddannelse. Én fælles mission om at forbedre børns liv og styrke det samfund, de vokser op i, gennem uddannelse grundlagde samarbejdet tilbage i 2015 i Vietnam. Nu er der taget hul på næste kapitel i det værdifulde samarbejde, der ud over at sikre massiv økonomisk bistand til UNICEFs arbejde, er funderet på netop samarbejde. Konkret har det udmøntet sig i to store, fælles projekter i Rwanda og Sydafrika, der strækker sig over en årrække. Hempel Fonden og UNICEF Danmark tog for alvor hul på det nye kapitel på en nylig rejse til Rwanda, hvor en workshop og et feltbesøg dannede rammerne for de konkrete indsatser. Partnerskabet giver udsatte børn, særligt piger, i landområder bedre adgang til samt højere kvalitet i grundskoleuddannelse.

Se med her, når UNICEFs generalsekretær Steen Andersen sammen med Anders Holm, direktør i Hempel Fonden giver et indblik i, hvordan investeringer fra begge sider, både økonomisk og menneskeligt, kan sætte nye og ambitiøse standarder til fordel for verdens børn.

Skrevet 14. maj 2019 af UNICEF Danmark