vietnametiske etniske minoritetsbørn får undervisning på Hempel Fond støttet skole

hvorfor rettigheder
er vigtige for børn

5 argumenter for børns rettigheder

Skrevet 25. januar 2019 af Anne-Mette Friis

FNs Børnekonvention repræsenterer et børnesyn, som er unikt, fordi det betragter hele barnet ud fra et holistisk perspektiv. Konventionen omhandler både barnets ret til overlevelse, til udvikling, til beskyttelse og til medbestemmelse.

Alle artikler i konventionen er vigtige, og de skal ses i et samspil. Nødtvunget kan UNICEF pege på fire kerneartikler, som værende de mest essentielle, nemlig artikel to, tre, seks og tolv, men generelt mener vi, og verdenssamfundet, at alle artikler er lige nødvendige, og afhængige af hinanden, for at opfylde kriterierne for et godt og optimalt børneliv.

Konventionens børnesyn siger, at børn er kompetente medborgere, der har brug for de bedst mulige opvækstbetingelser, og at de har ret til at blive hørt, set og respekteret. Du får her fem argumenter for, hvorfor rettigheder er vigtige.

Børnekonventionen blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 20. november 1989. UNICEF har været med til at udarbejde Børnekonventionen og har af FN fået til opgave at overvåge om landene overholder konventionen.

Første argument

Børn bliver stærkere af at kende deres rettigheder. Før børn kan blive opmærksomme på, at deres rettigheder eventuelt krænkes, skal de kende dem. Desværre er det kun 21 % af alle danske børn, der ved, at der findes en konvention, som hele verden, på nær et enkelt land, har godkendt. Det betyder, at alt for mange børn ikke ved, at de har ret til medinddragelse, til privatliv, til religionsfrihed, til bare at have det godt med mere. Deres mulighed for at få rettighederne opfyldt, er i de fleste tilfælde afhængig af deres eget kendskab, da langt de fleste voksne heller ikke er bekendt med børns rettigheder. Man kan populært sige, at børns retmæssige ståsted styrkes af konventionen.

Download

Læs Børnekonventionen

Download

Andet argument

Konventionen beskriver en lang række værdier, som udtrykkes i de enkelte artikler. Den opfatter simpelthen barnet som et unikt individ. Konventionen siger ikke, at barnet har ret til at bestemme alt, men derimod, at det har ret til at blive medinddraget og hørt i alle beslutninger, der vedrører barnet, og den understreger, at alle børn er unikke, og at vi skal se på det enkelte barns tarv i stedet for at betragte børn ud fra grupperinger f.eks. flygtningebørn, anbragte børn eller udsatte børn.

Når børn møder mange forskellige arenaer i løbet af deres hverdag, er det ekstremt nødvendigt med fælles værdier, som alle kan leve efter.
Anne-Mette Friis, Chef for børne- og undgomsarbejde hos UNICEF Danmark

Tredje argument

Konventionen er ikke kun skrevet for børn, men også for alle voksne – ikke mindst de voksne, som arbejder professionelt med børn. Så længe Danmark har godkendt konventionen, skal alle voksne i princippet tilgodese den og implementere den i deres hverdag. På den måde bliver konventionen en samling bestemmelser, som anviser alle voksne, hvordan vi skal behandle og respektere børn i Danmark. Den forpligter voksne til at give alle børn de bedste opvækst- og livsvilkår.

 

Fjerde argument

I det postindustrielle samfund er mange værdier i opbrud. Familiestrukturer ændres, børns institutionsliv øges, mænd og kvinder har karrierer, der skal passes, bedsteforældre er ikke længere en fast del af børnenes hverdag osv. Når børn møder mange forskellige arenaer i løbet af deres hverdag, er det ekstremt nødvendigt med fælles værdier, som alle kan leve efter. Samtidig er der filosoffer, forfattere og samfundsøkonomer, der mener, at vores demokrati står for fald.

Det betyder, at vores demokratiske ståsted, og de menneskerettigheder, som det bygger på, igen og igen skal italesættes, diskuteres og fremhæves. Nogle af de elementer, der kan samle os i diskussionerne er globalt anerkendte konventioner som for eksempel Børnekonventionen. Derved bliver konventionen et af de elementer, der skal samle os og vores demokrati.

Elever rækker hænderne op for at svare på lærerens spørgsmål

Artikel 28 i børnekonventionen beskriver barnets ret til undervisning og statens pligt til at sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig.

Princippet om, at alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Statens forpligtelse til at beskytte børn mod alle former for diskrimination.

Børnekonventionen, Artikel 2: Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination

Femte argument

I Danmark sætter vi ideen om aktivt medborgerskab højt, og vi har en fornemmelse af, at skolen er det sted, der er særlig godt til at udvikle vores demokrati ideal. Desværre er det ikke altid realiteten, for på trods af, at der står i folkeskolens formålsparagraf, at børn skal trænes til at deltage i demokratiske beslutninger, så føler børn ikke selv, at de bliver hørt i skolens arbejde. Samtidig viser interne UNICEF undersøgelser, at det er under 50 % af eleverne, der tør sige deres mening i klassen – det rum, hvori de skulle træne deres demokratiske færdigheder.

En af konventionens helt centrale hensigter er, at børns stemmer skal inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem selv og deres liv. UNICEF Rettighedsskoler tager udgangspunkt i konventionens demokratiopfattelse (bl.a. artikel 12 og 13) og skaber rum og forståelse for, at børns demokratiske dannelse starter tidligt i livet, og at skolen er en meget vigtig platform for den dannelse. På den måde kan håndhævelsen af børns rettigheder anvendes som løftestang for skolens arbejde med demokratisk dannelse og styrke børnene i at argumentere for deres meninger og holdninger.

Børnekonventionens artikel 12 beskriver barnets ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres. Artikel 13 beskriver barnets ret til at udtrykke sig og til at søge, modtage og videregive information. Disse principper ligger, blandt andre, til grund for UNICEF Rettighedsskolerne.

Hjælp UNICEF med at arbejde for børns rettigheder

Støt nu