Vi skal tale med børn, ikke kun om dem
Af Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør
og Anne Mette Friis, børn- og ungechef
FN’s Børnekonventionen runder snart 30 år. I tre årtier har verdenssamfundet set uddannelse, omsorg og muligheden for at blive lyttet til som en ret for alle børn.
I Danmark kan man let fristes til at bruge 30-årsdagen i 2019 til selvfejring. For vi er godt med, når det gælder børns rettigheder. Børn er skattede borgere. Beslutningstagere fra politikerne på Christiansborg til mor og far hjemme i privaten ønsker at give børn gode vilkår for at udvikle sig til stærke voksne.
Danmark har børneministre, der skal arbejde for børns trivsel, og børneudspil er blevet en fast ingrediens i politikkataloget for partierne. Et af de steder børnerettighederne er tydeligst, er i folkeskolens formålsparagraf: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati,” står der i paragraf 3. Tættere på Børnekonventionen kommer man næppe.
Vi skal tale med børn, ikke kun om dem siger Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark og Anne-Mette Friis, børne- og ungechef hos UNICEF Danmark
I Danmark har vi den rette ånd, men spørgsmålet er, om vi også udlever intentionerne i dagligdagen. Her halter det noget. Især kniber det med at lytte til børn, særligt i forhold, der vedrører dem. Vi tager sjældent børn alvorligt som eksperter i deres eget liv.
Tag blot et kig på det danske mediebillede. Her diskuteres børneopdragelse, folkeskolereform, indsatsen for socialt udsatte børn og unge, integration af indvandrerbørn, stigningen i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge, regler for mobilbrug i skolen … men det er de voksne, der taler og vrider hænder på børnenes vegne. Vi taler om dem, ikke med dem.
Også i folkeskolen kan evnen til oprigtigt at lytte blive bedre. UNICEF afholder hvert år det såkaldte Børnetopmøde i FN-byen. Her tager skolebørn i alderen fra 4. til 9. klasse del i debatten om børns indflydelse på deres hverdag. Og meldingen er klar: Selv om langt de fleste skoler opfylder de formelle krav om at etablere elevråd, er de tit uden reel indflydelse på skolens hverdag. De træffer ufarlige beslutninger som farven på legetårnet, men får sjældent indflydelse på skolens kerneprodukt. Betyder det, at børn skal bestemme alt? – vil nogen sikkert spørge. Nej, er det korte svar. Børn har ikke ret til at bestemme. Men de skal høres i sager, der handler om dem og deres hverdag. Og deres holdning tages alvorligt.
Hvis vi mener noget med slagordene om, at vi vil opdrage til demokrati, kræver det, at børnene oplever, at demokrati nytter, og ikke bare er noget, man leger.
Vi fejrer Mors Dag og Fars Dag, lad os også indføre Børnenes Dag på Børnekonventionens fødselsdag, 20. november. I stedet for blomster og barbersprit, kan vi give dem ordet … og lytte, når de bruger det
Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør
og Anne-Mette Friis, børne- og ungechef,
UNICEF Danmark
Vi voksne ved godt, at vi ikke er fantastiske lyttere. Da Magasinet Skolebørn tidligere i år præsenterede en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.270 forældre med børn i Folkeskolen, vurderede kun 6 procent, at deres børn i høj grad har indflydelse på egen skolegang. Hvis ikke det var så tragisk, kunne man more sig over, at det igen er de voksne, der udtaler sig på børnenes vegne. Men i stedet bør man spørge, hvordan vi hurtigst muligt sikrer, at børnenes stemmer bliver taget alvorligt.
Den øvelse er UNICEF Danmark i gang med sammen med elever, forældre og personale på landets 35 UNICEF Rettighedsskoler. Her er eleverne med til at træffe alle beslutninger, der vedrører dem.
For mange af os voksne, der er involveret i arbejdet, har det været øjenåbnende at opdage, hvor meget det kræver at behandle børn ligeværdigt. Men det har været indsatsen værd, for oplevelsen af at blive lyttet til, taget med på råd, og bevidstheden om, at man som barn har rettigheder, har meget hurtigt resulteret i bedre trivsel. På Langelinieskolen i København, der har gjort sig flest erfaringer med rettighedsskolekonceptet, steg andelen af elever, der svarede ’ja’ på spørgsmålet ’kan du lide at gå i skole?’ med 21 procentpoint på blot et par år. Mekanikken er simpel: Når man oplever at blive lyttet til, og når man har forstået principperne om den enkeltes ret og ytringsfrihed, giver man plads til andre.
Men for os voksne er det er svært at lytte, hvis vi er vant til selv at tale. For at øve os kunne vi passende gøre Børnekonventionens fødselsdag den 20. november til ”Børnenes Dag” – helt på linje med ”Mors Dag” og ”Fars Dag”. Børn har ikke brug for blomsterbuketter og barbersprit, så i stedet kunne vi give dem ordet … og lytte, når de bruger det.
