Danmarks håndtering af
asylbørn skal forbedres
Der er plads til forbedring i Danmarks håndtering af asylbørn
Skrevet 19. Mar 2018 af Mads Nørgaard-Larsen
UNICEF udgiver i dag rapporten “Protected on Paper? An analysis of Nordic country responses to asylum-seeking children”. Den rummer en dybdegående analyse af, hvordan børn, der søger asyl i Danmark og de øvrige nordiske lande, behandles.
Rapporten viser, at der i alle landene generelt er stor opbakning til at sikre børns rettigheder. Men i praksis lever landenes procedurer og behandling af børnene ikke altid op til de internationale forpligtelser til at beskytte alle børn – uanset deres juridiske status som asylsøgende.
Godt 120.000 børn har søgt asyl i Norden siden 1. januar 2015, knap 10.000 af dem i Danmark, og UNICEF Danmarks generalsekretær, Steen M. Andersen, håber, at rapporten vil inspirere landene til at lære af hinanden og lukke hullerne i beskyttelsen af asylsøgende børns rettigheder:
”Børnene befinder sig i en udsat position. En bedre beskyttelse af dem vil ikke alene gavne børnene, men også de samfund, de ender med at blive en permanent del af,” siger han.
Rapporten er blevet til på baggrund af dybdegående analyser af de nordiske landes love og procedurer på området samt interviews med landenes ledende eksperter i migration og beskyttelse af børn. Den viser en række bekymrende forhold i Danmarks måde at håndtere asylsøgende børn på.
Forhold der kan forbedres
- Myndighederne skal være bedre til at lytte til asylbørn.
Det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningspraksis at høre barnet i sager, der vedrører det. Men især asylsøgende børn, som kommer til Danmark sammen med voksne familiemedlemmer, høres ikke systematisk. Det betyder, at vi f.eks. ikke ved, om de har eget asylmotiv, ligesom det bliver vanskeligt at sikre, at de beslutninger, der tages, er til barnets bedste.
- På Island bliver asylbørn interviewet af eksperter i et Børnehus for at sikre barnets ret til at blive hørt. Interviewene foregår på asylbarnets præmisser og tager hensyn til, at mange af dem er traumatiserede og kan være mistroiske over for voksne.
- Danmark skal følge de internationalt angivne anbefalinger, når de vurderer asylbørns alder.
Den nuværende undersøgelsesmetode bygger primært på vurdering af barnets fysiske udvikling, men metoden er upræcis.
- Danmark bør supplere den fysiske alderstest med vurderinger af barnets adfærd og psykologiske modenhed. Tvivl om barnets alder bør komme barnet til gode.
- Danmark bør undersøge, hvad det vil kræve at sluse asylbørn hurtigere ind i det formelle skolesystem.
I dag modtager asylbørn et undervisningstilbud kort tid efter, de ankommer til Danmark. Men der er ingen regler for, hvor hurtigt børnene skal have tilbud om formelt anerkendt uddannelse. Det på trods af, at langt de fleste børn udvikler sig bedst, hvis de inkluderes i almindelige skoletilbud sammen med jævnaldrende.
- Island prøver at give asylansøgende børn normal skolegang inden for seks uger og i den svenske lovgivning er asylsøgende børn, og svenske børn garanteret lige ret til anerkendt undervisning.
- Asylbørn bør have samme adgang til ydelser som danske børn.
Asylansøgende børn bliver på nogle områder behandlet som asylansøgere, og ikke som børn. Det øger risikoen for diskrimination og marginalisering, ligesom det kan stå i vejen for eventuel senere integration. Eksempelvis skal ansøgninger om specialiseret lægehjælp til asylbørn forbi Udlændingestyrelsen. Det kan afholde børn og deres forældre fra at søge hjælp af frygt for, at det kan påvirke deres asylsag negativt.
- I byer som Geneve, München og Seoul har myndighederne med succes lavet klare skel mellem serviceudbydere og immigrationsmyndighederne, ligesom der er sikret fuld fortrolighed. Det betyder, at asylbørn ikke længere behøver at være bange for at bede om den hjælp, de har brug for.