
Ny rapport:
Uhørt mange børn udsættes for vold
Skrevet 30. okt 2017 af Julie Troldborg
Et stort antal børn i verden helt ned til 1 års alderen udsættes jævnligt for fysisk vold. Og det er ofte de voksne, der burde tage sig af dem og vise omsorg, der udøver volden.
Det viser UNICEFs rapport A FAMILIAR FACE: VIOLENCE IN THE LIVES OF CHILDREN AND ADOLESCENTS
Rapporten fastslår, at vold mod børn er et udbredt globalt fænomen, som foregår mange af de steder, hvor børn ellers burde kunne forvente at føle sig trygge.
Nogle af nøgletallene præsenteres herunder:
VOLD I HJEMMET:
- Knap 300 millioner børn i alderen 2-4 år oplever jævnligt vold som del af opdragelsen. Omkring 6 ud af 10 bliver fysisk afstraffet
- 1 ud af 4 børn i verden vokser op med en mor, der er offer for partnervold
- Over 1 ud af 4 forældre / værger siger, at de finder fysisk afstraffelse nødvendigt i opdragelsen af deres børn
VOLD I SKOLEN:
- Godt 1 ud af 3 unge i alderen 12-15 år oplever jævnligt at blive mobbet
- 732 millioner børn i alderen 6-17 år bor i lande, hvor det ikke er forbudt at benytte fysisk afstraffelse i skolen
SEKSUEL VOLD:
- Omkring 15 millioner piger i alderen 15-19 år har oplevet seksuelle overgreb. 9 millioner af dem inden for det seneste år (!)
- Baseret på data fra 30 lande er det kun 1 % af pigerne, der har opsøgt hjælp efter et overgreb
DØDELIG VOLD:
- Hvert 7. minut bliver en ung dræbt som følge af vold