1 ud af 4 børn stimuleres ikke
gennem leg og omsorgsfulde voksne
Børns tidlige udvikling
Skrevet 19. sep 2017 af Julie Troldborg
Små børns hjerner danner mindst 1.000 nye forbindelser i sekundet – ny forskning indikerer endda, at drejer sig om op mod 1 million nye forbindelser i sekundet. Det er ubetinget det tidspunkt i livet, hvor der sker mest med hjernen.
Alligevel prioriterer flere af verdens regeringer ikke at sikre de optimale rammer for børns tidlige udvikling, viser UNICEF rapporten “Early Moments Matter”.
Udviklingen af små børns hjerner er præget af:
- Et sundt helbred med fokus på den rette ernæring (bl.a. gennem amning), vaccinationer, god hygiejne og adgang til behandling.
- Beskyttelse mod forurening, vold, konflikt og andre voldsomme oplevelser, der vil præge barnet negativt.
- Stimulering gennem leg, sang, læsning, spil og samspil med omsorgsfulde voksne.
Rapporten fastslår, at millioner af børn rundt om i verden ikke har de rette forudsætninger for at kunne udvikle sig optimalt. 1 ud af 4 børn i 64 lande får ikke stimuli fra voksne, der udvikler dem kognitivt og socialt gennem for eksempel leg, læsning og sang. Og knap 57 millioner børn i alderen 3-5 år i 67 lande er ikke indrullet i førskoleprogrammer/børnehaver.
”Små børn har brug for næring, beskyttelse og omsorg, hvis deres hjerner skal udvikle sig optimalt. Og en investering i at sikre, at de gør netop dét, er en af de bedste og vigtigste investeringer, en regering kan lave. Når vi investerer i børn, investerer vi i vores fælles fremtid,” siger Line Grove Hermansen, kommunikationsdirektør i UNICEF Danmark.
Den bedste og vigtigste investering
Beviserne for, at det giver mening at investere i børns første år, er meget stærke. Børn, der får de rette betingelser som små, både hvad angår ernæring, miljø og stimuli, får senere hen en bedre uddannelse, et sundere helbred og en højere indkomst som voksne (helt op til 25 procent). Til gavn for ikke bare de enkelte børn, men også for de lande, de vokser op i, som får en arbejdsstyrke, der er bedre rustet til at tage sig af fremtidige udfordringer.
Investeringen betaler sig altså – og behøver ikke engang at være så stor. Rapporten estimerer, at nye tiltag på børneområdet kan integreres i eksisterende tilbud med en ROI på over 13 procent. Det vurderes, at det vil koste omkring 0,50 USD om året per indbygger at integrere nye tiltag i eksisterende sundhedstilbud for familier med små børn.
I gennemsnit bruger verdens regeringer under 2 procent af deres uddannelsesbudgetter på førskole-programmer, der stimulerer børns tidlige udvikling. På trods af at hver eneste investerede dollar i netop dette område kan komme 17 gange igen, fordi børnene vil klare sig bedre som voksne og tjene mere.
Kun 15 lande – heriblandt Cuba, Frankrig, Portugal, Rusland og Sverige – har lovgivning, der bakker op om børns tidlige udvikling, for eksempel gennem gratis børnehave og betalt barselsorlov. 32 lande (som huser 85 millioner børn under fem år – svarende til hvert ottende barn i verden) har ikke den nødvendige lovgivning på plads, og hele 40 procent af disse børn bor i kun to lande, nemlig Bangladesh og USA.