Støt

UNICEF Danmark

Årsberetning og Årsrapport 2022

Katastrofer og sammenhold

2022 var et år, hvor behovet for UNICEFs indsats var større end nogensinde før. Aldrig har så mange børn og deres familier haft brug for vores hjælp. Klimaforandringer, konflikter og krige har resulteret i tårnhøje fødevarepriser og gjort vilkårene for millioner af børn endnu sværere, end de var i forvejen. På den dystre baggrund har det været en stor glæde at opleve, hvordan både private støtter og vores partnere i så høj grad er trådt til med opbakning og støtte. En støtte der er helt afgørende, hvis vi skal kunne løfte det store behov for hjælp.

  • Jesper Lok
  • Bestyrelsesforperson

En stor tak fra verdens børn – tal for 2022

UNICEF Danmark indsamlede i alt 492 millioner kroner og har uddelt 420 millioner kroner i 2022.

85,3 % af UNICEF Danmarks indsamlede midler i 2022 gik til arbejdet for børn, mens 3 % blev brugt på administration.

Udvalgte begivenheder fra 2022

Vi ser tilbage på et år med krig i Europa. Knap fire millioner børn blev sendt på flugt fra krigen i Ukraine, og godt syv millioner har stadig akut brug for hjælp.

Pakistan blev ramt af massive oversvømmelser, da monsunen fik landets største flod til at løbe over sine bredder og lagde en tredjedel af landet under vand.

Også Afrikas Horn mærkede klimaforandringerne. Langvarig tørke førte til mangel på vand og mad og efterlod 1,7 millioner børn under fem år så underernærede, at de var i risiko for at dø, hvis ikke de fik hjælp.

Klimaforandringer og krig førte også til, at alt for mange børn verden over ikke kom i skole. Og globalt står vi i en læringskrise, hvor stadig flere børn ikke kommer i skole.

Danmark og Grønland, har vi udvidet vores indsats, og vi har nu fokus på børneinddragelse og rettighedsundervisning.

Krig i Ukraine

Krigen i Ukraine har været et markant tema i 2022, også i UNICEF Danmark. Tusinder på flugt, millioner af børn i fare og familier flået fra hinanden. Nyheden om den russiske invasion mobiliserede en enestående vilje til at hjælpe. Vores partnere, bl.a. LEGO Fonden og Pandora, responderede resolut allerede fra krigens første uger med generøse donationer til indsatsen for Ukraines nødstedte familier. Det samme gjorde mange tusinde privatpersoner. I alt modtog vi ikke mindre end 70.000 donationer til vores arbejde i Ukraine.

Klimakrisen

Krisen er en kæmpe trussel for verdens børn – især de fattigste og dem i de mest udsatte positioner. UNICEF Danmark, har i 2022 stået sammen om globale indsatser, der er rettet mod klimakrisens akutte, katastrofale konsekvenser, som for eksempel oversvømmelserne i Pakistan og tørken på Afrikas Horn.

Udvalgte aktiviteter med fokus på klimakrisen

Susanne Dahl som ny Generalsekretær

Susanne Dahl blev den 1. april 2022 udnævnt til generalsekretær for UNICEF Danmark. Den nye generalsekretær er fundet i egne rækker, da hun siden 2018 har været en del af den øverste ledelse i UNICEF Danmark som direktør for partnerskaber og programmer.

Som generalsekretær står Susanne Dahl i spidsen for UNICEF Danmarks arbejde både ude i verden og herhjemme. Globalt er det indsatser særligt med fokus på uddannelse, klima og katastrofer, og herhjemme indsatser med fokus på børns rettigheder og vilkår i Danmark og Grønland.

Susanne Dahl er 47 år og har tidligere arbejdet for blandt andet Bikubenfonden og Egmont Fonden. Hun har desuden en international mastergrad i ledelse og innovation. Susanne Dahl afløser tidligere generalsekretær Karen Hækkerup.

Stine Heilmann/UNICEF Danmark

Aktiviteter i Danmark og Grønland

Rettighedsskoler

Det virker som om, at verden bliver mødt af stadig flere og voldsommere kriser – og at behovene bliver større. Men det må ikke få os til at opgive håbet. For vi kan gøre en forskel.

  • Susanne Dahl
  • Generalsekretær i UNICEF Danmark