
Hjælp Pakistans børn!
9,6 mio. har akut brug for
humanitær hjælp!
En tredjedel af Pakistan er
ramt af oversvømmelser
ramt af oversvømmelser
Den humanitære situation i Pakistan er kraftigt forværret de seneste måneder på grund af hidtil usete oversvømmelser.
Oversvømmelserne forværrer en i forvejen desperat situation: politisk ustabilitet, økonomisk krise, eftervirkninger af COVID-19
og en langvarig ernæringskrise. Det koster menneskeliv og det truer børns sikkerhed.
Støt børnene nu!
Det er børnene, der betaler prisen
Foruden den nærværende risiko for at drukne, fører oversvømmelserne en lang række øvrige risici med sig: bygninger kollapser, risikoen for vandbårne sygdomme som diarre og kolera stiger, det samme gælder for slange– og skorpionbid, malaria og denguefeber. Børn sulter og de misser vigtig skolegang.
Støt børnene nu!
- Send et valgfrit beløb på MobilePay til 989937
- Støt via denne formular
Situationen er i høj grad skabt af klimaforandringer og den sørgelige virkelighed er, at netop klimaforandringerne gør ekstreme vejrfænomener – som de voldsomme oversvømmelser – både hyppigere og mere ødelæggende. Vi ser det over hele verden, og det er alt for ofte børn, der må betale prisen.

Hjælp børn ramt af katastrofe
Støt nuDet står klart, at UNICEFs indsats skal skaleres kraftigt op for at matche det hastigt stigende behov for hjælp. Men det er svært at rejse de nødvendige midler, fordi så mange globale udfordringer konkurrerer om opmærksomheden.
26.600 offentlige skoler er ødelagt, hvilket frarøver

børn deres adgang til uddannelse. Børn der ikke går i skole er i større risiko for overgreb, vold, børnearbejde og for at blive giftet bort.
Støt UNICEFs arbejde
Jeg har set et land drukne
UNICEFs generalsekretær, Susanne Dahl, er netop vendt hjem fra en tur til Pakistan. Hun har med egne øjne set konsekvenserne af oversvømmelserne. Hun har set et land der drukner – og lider. Hun har mødt familier, hvis huse er lagt i ruiner og deres marker, og dermed deres levebrød, er skyllet væk. Hun har mødt tydeligt underernærede børn med trætte og ængstelige mødre. Men hun har også mødt børn, der modtager undervisning og på trods af al elendigheden udviser så meget liv og gnist i øjnene. Hun har på et UNICEF renoveret hospital set nyfødte babyer og børn der modtage behandling for underernæring.

der er heldigvis masser af lys i mørket. Et af dem hedder Saimal ...

SAIMAL ER STARTET I SKOLE MIDT I OVERSVØMMELSERNES KAOS
9-årige Saimal har aldrig fået lov at gå i skole. Hun er nemlig den eneste pige i en søskendeflok på seks, og hun har hver dag travlt med at passe sine yngre brødre, mens hendes mor syr tøj og tæpper, som hun sælger ved hovedvejen.
Siden oversvømmelserne ramte i juni, har landsbyens skole stået under vand. Mens alle venter på, at vandet trækker sig, har UNICEF rejst et telt, hvor landsbyens børn får undervisning. Også Saimal. Nu kan hun både sige alfabetet og introducere sig selv på engelsk.
Det er en stor prioritet for UNICEF at opretholde skolegang under katastrofer. Skoler er meget mere end undervisning, det er også et safe space fra alt det barske, der foregår omkring børnene. Her er de omkring voksne med overskud, som kan hjælpe dem med at bearbejde deres traumer.
Sådan hjælper UNICEF
Vores indsats lige nu er langt overvejende humanitær, men vi restaurerer også vandposter, genopbygger skoler og arbejder
for at genopbygge landet og ruste de udsatte distrikter mod lignende katastrofer for fremtiden.
Dén opgave er dog enorm og vil kræve mange milliarder kroner.
Det gør vi …
- Mere end 30.000 små børn er kommet i behandling mod livstruende underernæring siden oversvømmelserne ramte. Vi opskalerer hele tiden vores beredskab, således at vi den seneste måned alene kunne nå 12.000.
- 100.000 børn er blevet mæslingevaccineret, siden oversvømmelserne ramte.
- UNICEF har etableret 624 midlertidige skoler i de oversvømmede distrikter. Gennem disse når vi flere end 80.000 skoleelever.
- Flere end 800.000 har fået adgang til rent drikkevand siden oversvømmelserne ramte.
Foruden forsyninger som medicin og rent vand, leverer UNICEF psykosocial støtte til børn, der er traumatiserede og har mistet deres nærmeste. Herudover leverer UNICEF skolematerialer og legetøj, der dels kan hjælpe børnene til at bevare en form for skolegang, men herudover også kan være med til at aflede og bearbejde de rædsler, der omgiver dem.

Hjælp børnene nu!
Støt her
Sådan bruger vi pengene
I 2022 gik 85,3 procent af UNICEF Danmarks indsamlede midler til arbejdet for børn i udsatte positioner overalt i verden, mens 3 procent blev brugt på administration.


UNICEF er ikke finansieret af FN. Vores livsvigtige arbejde er kun muligt ved hjælp af frivillige bidrag fra staten, fonde, virksomheder og privatpersoner.

Når du donerer går 85,3% til arbejdet for børn, 8,7% til indsamlingsaktiviteter, som sikrer at vi får samlet så meget ind som muligt og 3% til administration.

UNICEF Danmark er godkendt som indsamlings-organisation af SKAT. Det betyder, at du kan trække hele dit bidrag fra i skat, når du donerer til UNICEF.