Nationalt samarbejde:
Indgå et partnerskab med UNICEF
Sådan kan I samarbejde med UNICEF
Man kan indgå mange former for partnerskaber med UNICEF med fokus på det danske marked. Det kan fx være et strategisk samarbejde omkring branding og social ansvarlighed målrettet danskerne. Et samarbejde der giver forretningsmæssige fordele og samtidig rejser vigtige midler til arbejdet for verdens udsatte børn. Nedenfor kan du læse mere om, hvad vi kan tilbyde.
Et partnerskab med UNICEF
Igennem de sidste mange år, har der været et stigende fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed og i dag er det blevet vigtige konkurrenceparametre for de fleste virksomheder.
Som en del af jeres strategiske kommunikation, kan et samarbejde med UNICEF således være med til at styrke jeres profil overfor både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Og som UNICEF partner går I sammen med det stærkeste globale brand blandt humanitære organisationer. Vi er til stede i næsten alle lande og er den mest indflydelsesrige børneorganisation i verden.
Vi laver både målrettede og mere kreative samarbejder med virksomheder og I er mere en velkommen til at kontakte os, for en snak om, hvordan vi sammen kan indgå i et værdiskabende CSR partnerskab.
Marie Louise Nørgaard
Som UNICEF partner går I sammen med det stærkeste globale brand blandt humanitære organisationer. Vi er til stede i næsten alle lande og er den mest indflydelsesrige børneorganisation i verden.
Kom i dialog med UNICEF om et CSR partnerskab
Kontakt vores Senior Partnership Manager, Marie Louise Nørgaard, hvis din virksomhed er interesseret i at høre om mulighederne for et CSR partnerskab.
Der er forskellige andre måder, hvorpå virksomheder i Danmark kan samarbejde med UNICEF. Det kan fx være igennem en enkelt virksomhedsdonation eller ved at give jeres medarbejdere eller kunder mulighed for at støtte vha. mikrodonationer. Er I en mindre virksomhed, kan I også vælge at blive en del af vores Erhvervshjælper program, hvor man støtter UNICEF med et mindre fast beløb om året.
Se eksempler på flere forskellige samarbejder nedenfor.