Vi sikrer vacciner
til verdens børn


 

En vaccine kan være forskellen på liv & død

Børn skal ikke dø af simple sygdomme, der kan forhindres med en vaccine. Hvert år redder vacciner mellem to og tre millioner børns liv, men mere end 20 millioner børn under ét år, får stadig ikke de basale vaccinationer, der kan betyde forskellen på liv eller død.

 

Vacciner beskytter børn

Vaccination er en af de mest effektive måder at forhindre, at små børn dør. Resultaterne taler for sig selv: I perioden 2000 til 2021 har mæslingevaccination afværgede 56 millioner dødsfald, og polio er næsten udryddet. Vacciner beskytter børn og er en langsigtet investering i folkesundheden og udviklingen af verdens fattigste lande.

På trods af de gode tal, viser rapporten ‘The State of the Wolrd’s Children 2023’ et fald i den globale vaccinationsdækning for spædbørn til 81% i 2021 – den laveste sats i over et årti. 25 millioner børn under 1 år modtog ikke de basale vaccinationer, hvilket er 6 millioner flere end før starten på COVID-19-pandemien i 2019. 18 millioner børn modtog ingen vacciner overhovedet – det er det højeste rapporterede antal siden 2005.

Hvert år dør ca. 1,5 millioner børn under fem år af sygdomme, der kunne have været forebygget med vaccination. Årsagerne er bl.a. Covid-19, krige og konflikter samt en stigende misinformation omkring vacciner.

Vacciner redder børns liv
UNICEF har de sidste 20 år hjulpet mere end 760 millioner børn med livreddende vacciner og forhindret mere end 88 millioner dødsfald.

HJÆLP UNICEF MED AT VACCINERE VERDENS BØRN

Støt nu

Hvad gør UNICEF?

Vi arbejder målrettet på at give alle børn den beskyttelse, som livreddende vacciner giver. UNICEF er verdens største indkøber af vacciner og vi vaccinerer 45% af verdens børn. Vi arbejder hårdt på at holde priserne på vaccinerne så langt nede som muligt, så også de fattigste lande kan være med.

UNICEF leder globale indsatser for at få vaccineret alle børn, også dem, der bor dybest inde i slummen og højest oppe i bjergene. Vi forpligter regeringer og lokalsamfund til at engagere sig i, at alle børn bliver omfattet af de rutinemæssige vaccinationsprogrammer, og vi sikrer, at vaccinerne holdes kolde, fra de forlader lageret, til de er fremme hos børnene.

Vacciner skal være for alle børn

De børn, som ikke har adgang til vaccination, bor oftest i fjerntliggende egne, på gaden eller i konfliktramte områder. Børnene mangler typisk også andre basale ting som mad, rent vand, skolegang og lægehjælp. Det betyder, at det er de i forvejen mest udsatte børn, der har allermest brug for vaccinerne, som ikke får dem.

UNICEF sørger for at nå frem til så mange børn som muligt. Her er sundhedsarbejdere på vej med vacciner til en lille landsby i Indien.

Sådan får vi vacciner frem til børn

 

Hvad er der i en vaccine?

Hvordan virker vacciner? Er de sikre for mit barn? Spørgsmålene kan let hobe sig op, når man som forælder skal forholde sig til sit barns vaccination. Vi har samlet en stor bunke af de spørgsmål, som forældre oftest stiller om vacciner.

Læs med og få svar på dine spørgsmål

#VaccinesWork. Skabt af @meldraws

 

Læs mere om UNICEFs arbejde