FNs Børnekonvention

Børnekonventionen – alle børn har rettigheder

Børnekonventionen er verdens vigtigste aftale om børns rettigheder. Her kan du forstå, hvad den betyder, hvad de 54 artikler siger – og hvordan UNICEF arbejder for at sikre, at alle børn får deres rettigheder opfyldt.

Se alle artikler

Beskyttelse af børn

FN vedtog Børnekonventionen ved en generalforsamling den 20. november 1989. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn – børnerettigheder.

Mere end 190 lande har skrevet under. Det gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.

Børn har et særligt behov for beskyttelse. Børnekonventionens rettigheder gælder ALLE børn uanset nationalitet, køn, social status, religion og kultur. FNs Børnekonvention er skrevet for at sikre nogle helt basale rettigheder for børn. Det handler ikke kun om husly, tryghed og omsorg, men også om at blive behandlet som individer med rettigheder.

Børnekonventionens fokusområder

Konventionens ordlyd siger blandt andet, at alle børn har ret til overlevelse og sundhed. At de har ret til at bo i en bæredygtig verden og til at få en fair chance i livet. Børn har også ret til at vokse op uden overgreb og sidst men ikke mindst, har de har ret til at lære og uddanne sig.

Download FN’s Børnekonvention

UNICEF kæmper for børns rettigheder

Som FNs børneorganisation er det UNICEFs opgave at kæmpe for, at Børnekonventionen bliver efterlevet. Børnekonventionen er hjørnestenen i UNICEFs arbejde.

UNICEF minder regeringerne om, hvad de lovede, dengang de skrev under, og holder dem fast på, at de skal overholde artiklerne i konventionen.

Derudover giver UNICEF økonomisk støtte, yder teknisk hjælp, underviser lærere og embedsmænd og leverer materiale, så de enkelte lande bliver støttet i at leve op til Børnekonventionens artikler.

Det er også UNICEFs opgave at fortælle om Børnekonventionen til børnene selv, så de ved, at de har rettigheder både i Danmark og i verden. Det gør vi gennem undervisningsmaterialer, ved at inddrage børn, blande os i medierne og gennem projekter i de enkelte lande. I Danmark fejrer UNICEF Danmark hvert år børnekonventionens fødselsdag ved at holde eventet Børnenes Dag og sikrer at børn kan komme til orde ved hvert år at arrangere Børnetopmøde.

Ofte stillede spørgsmål om Børnekonventionen

Mere end 190 lande har skrevet under. Det gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.

Børnekonventionen, også kendt som FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, er et internationalt menneskerettighedsdokument vedtaget af De Forenede Nationer (FN) i 1989. Konventionen fastlægger grundlæggende rettigheder for børn og unge under 18 år.

Børnekonventionen er det mest anerkendte menneskerettighedsinstrument, der specifikt fokuserer på børn. Den består af 54 artikler, der dækker forskellige aspekter af børns rettigheder, herunder civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Formålet med Børnekonventionen er at sikre børns trivsel, udvikling og beskyttelse. Konventionen pålægger regeringer, institutioner og samfundet som helhed ansvar for at respektere, beskytte og opfylde børns rettigheder.

Børnekonventionen blev oprettet af FN af flere vigtige årsager:

Beskyttelse af børns rettigheder: Børnekonventionens formål er at sikre børns trivsel, udvikling og beskyttelse som selvstændige rettighedssubjekter med specielle behov og interesser. Konventionen garanterer de nødvendige betingelser for, at børn kan vokse op i et trygt, kærligt og stimulerende miljø.
Manglen på specifikke børnerettigheder: Før Børnekonventionens vedtagelse var der ingen internationale standarder, der specifikt adresserede børns rettigheder. Konventionen blev derfor oprettet som et særligt dokument, der tog højde for børns unikke behov og beskyttelse.
Internationalt samarbejde og harmonisering: Børnekonventionen blev skabt for at fremme internationalt samarbejde og harmonisering af børns rettigheder. Ved at etablere en fælles standard for børns rettigheder kan lande arbejde sammen om at beskytte børn og fremme deres trivsel på tværs af grænser.
Opfyldelse af forpligtelser: Børnekonventionen forpligter regeringer til at respektere, beskytte og opfylde børns rettigheder. Konventionen fungerer som et juridisk grundlag, der presser regeringer til at implementere politikker, programmer og love, der sikrer børns trivsel.
Opfølgning på tidligere initiativer: Børnekonventionen bygger videre på tidligere initiativer og erklæringer, der sigter mod at beskytte børns rettigheder, såsom FN’s erklæring om barnets rettigheder fra 1959. Børnekonventionen er mere bindende og giver mere specifikke og omfattende rettigheder for børn.

Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år. Den dækker alle børn uanset deres køn, race, nationalitet, etnisk oprindelse, religion, sprog, handicap, politisk eller social status samt deres økonomiske situation. Konventionen har til formål at sikre beskyttelse af alle børn, uanset hvor de bor eller hvilken baggrund de har.

Børnekonventionen er en international traktat og en retlig forpligtelse for de lande, der har ratificeret den. Som en traktat er Børnekonventionen ikke direkte en national lov i hvert enkelt land. Når et land ratificerer Børnekonventionen, forpligter det sig dog til at overholde og implementere dens principper og bestemmelser i sin nationale lovgivning. Derfor kan Børnekonventionen have indflydelse på den nationale lovgivning og politikker vedrørende børns rettigheder i de lande, der har tiltrådt den. Nogle lande kan vælge at inkorporere konventionens bestemmelser direkte i deres nationale lovgivning og betragte dem som nationale love. Således kan Børnekonventionen have lovmæssig betydning i visse lande, men dens retlige status og implementering kan variere fra land til land.

Børnekonventionens artikler

Her får du Børnekonventionens 54 artikler – kort forklaret. Hold musen over den enkelte artikel for mere information.

Her får du Børnekonventionens 54 artikler – kort forklaret. Tryk på den enkelte artikel for mere information.

Alle mennesker under 18 år er børn.

Alle børn har de samme rettigheder – uanset baggrund, bopæl, sprog, religion, udseende, handicap eller økonomiske forhold.

Når voksne træffer beslutninger, skal de tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Regeringen skal også sikre, at institutioner som børnehaver og skoler passer godt på børnene.

Regeringen skal gøre alt, hvad den kan, for at sikre, at alle børn i landet får opfyldt rettighederne i denne konvention.

Regeringen skal sikre, at forældre og samfund hjælper børn med at forstå og bruge deres rettigheder. Jo ældre børn bliver, jo mindre vejledning har de brug for.

Alle børn har ret til at leve, overleve og udvikle sig. Regeringen skal sikre, at børn får de bedst mulige betingelser for det.

Børn skal registreres ved fødslen, have et navn og en nationalitet. De har ret til at kende deres forældre og blive passet af dem, hvis det er muligt.

Børn har ret til en identitet med navn, nationalitet og familie. Hvis de mister den, skal regeringen hjælpe med at få den tilbage.

Børn må kun skilles fra deres forældre, hvis forældrene ikke passer dem ordentligt. Hvis forældre ikke bor sammen, har børn ret til kontakt med begge, medmindre det skader barnet.

Hvis et barn bor i et andet land end sine forældre, skal regeringer hjælpe dem med at kunne rejse, så de kan være sammen.

Regeringen skal forhindre, at børn ulovligt bliver taget ud af landet eller tilbageholdt i udlandet, også af en forælder uden den andens tilladelse.

Børn har ret til frit at sige deres mening om emner, der er vigtige for dem. Voksne skal lytte og tage børn alvorligt.

Børn har ret til at dele deres viden, tanker og følelser med andre ved at tale, tegne, skrive eller lignende med mindre det skader andre.

Børn har ret til deres egne tanker, meninger og religion. Forældre kan vejlede dem i at bruge denne ret, efterhånden som børnene bliver ældre.

Børn kan deltage i eller starte klubber eller organisationer, og de kan mødes med andre, så længe det ikke skader.

Alle børn har ret til privatliv. Loven skal beskytte børns privatliv, familie, hjem, kommunikation og ry mod alle angreb.

Børn har ret til information fra medier, bøger og andre kilder. Voksne skal beskytte dem mod skadelig information og sikre, at indholdet er til at forstå for børn.

Forældre har hovedansvaret for at opdrage et barn. Hvis barnet ikke har forældre, har værger ansvaret. De skal altid tænke på, hvad der er bedst for barnet, og regeringen skal hjælpe dem.

Regeringen skal beskytte børn mod vold, overgreb og omsorgssvigt begået af mennesker, der har med børnene at gøre.

Børn, der ikke kan bo hos deres familie, skal passes godt på af andre voksne, som skal respektere deres religion, kultur og sprog.

Ved adoption skal det vigtigste være, hvad der er bedst for barnet. Nogle børn kan adopteres til et andet land, hvis de ikke kan få en familie i deres eget land.

Børn, der flygter til et andet land, skal have hjælp, beskyttelse og de samme rettigheder som børn i landet.

Børn med handicap har ret til et godt liv. Regeringen skal fjerne forhindringer, så de kan deltage aktivt i samfundet.

Børn har ret til pleje og behandling, rent drikkevand, sund mad og et sikkert miljø. De skal også have viden om, hvordan de kan holde sig sunde.

Et anbragt barn bor ikke hos sine forældre. Barnets situation skal jævnligt tjekkes for at sikre, at det er det bedste for barnet.

Regeringen skal give penge eller anden støtte for at hjælpe børn fra fattige familier.

Børn har ret til mad, tøj og et sikkert sted at bo, så de kan udvikle sig bedst muligt. Regeringen skal hjælpe familier og børn, som ikke har råd til det.

Alle børn har ret til uddannelse. Skole skal være gratis, og undervisningen skal foregå med respekt for børns rettigheder og uden vold.

Uddannelse skal udvikle børns evner og lære dem at respektere andres rettigheder, kulturer og miljøet.

Børn har ret til at bruge deres eget sprog, kultur og religion. Det gælder også, selvom de fleste andre i det land, hvor børnene bor, har et andet sprog, kultur og religion.

Alle børn har ret til at hvile sig, til fritid, til at lege og deltage i kulturelle og kreative aktiviteter.

Børn har ret til at blive beskyttet mod farligt arbejde eller arbejde, der skader deres uddannelse, sundhed eller udvikling. Hvis de arbejder, skal det være trygt og retfærdigt betalt.

Regeringen skal beskytte børn mod at tage, lave, bære eller sælge farlige stoffer.

Regeringen skal beskytte børn mod seksuel udnyttelse og overgreb, også mod at blive tvunget til sex for penge eller medvirke i seksuelle billeder eller film.

Regeringen skal sikre, at børn ikke bliver bortført eller solgt eller taget med til andre lande eller steder for at blive udnyttet.

Børn har ret til at blive beskyttet mod alle slags udnyttelse, selv hvis det ikke er nævnt i den her konvention.

Børn, der bryder loven, må ikke udsættes for grusom behandling eller være i fængsel med voksne. Fængsel må kun bruges som sidste udvej og i kortest mulig tid, og børnene skal have juridisk hjælp og kontakt til deres familie.

Børn har ret til at blive beskyttet, når der er krig. Ingen børn under 15 år må blive soldat eller deltage i krig.

Børn har ret til at få hjælp til at få deres sundhed og værdighed tilbage, hvis de bliver gjort fortræd, er omsorgssvigtede, bliver behandlet dårligt eller er udsat for krig.