Sådan skaber vi
innovative løsninger for børn

Hvorfor innovation?

Innovation har altid været en vigtig del af UNICEFs evne til at skabe resultater for børn. Resultater, der har været med til at halvere børnedødeligheden i verden siden 1990.

UNICEFs globale innovationscenter forbedrer velkendte løsninger og udvikler dem, så de kan optimeres og udbredes og skaleres op. Og vores innovationsfond sikrer den nødvendige økonomiske støtte til videreudviklingen af nye lovende projekter.

UNICEF er på den måde med til at udvikle en ny bølge af teknologiske løsninger og produkter for eksempel droner, blockchain, 3D-printning og digitale finansielle løsninger, der gør det lettere at nå frem til de børn og steder, der er allersværest at nå.

UNICEFs størrelse, format og tilstedeværelse i stort set alle verdens lande betyder, at vi har mulighed for at tage gode ideer til os og udbrede dem i stor skala. Og ofte går der ikke længe før en ny ide har fundet vej til børn i alle verdenshjørner.

I Elfenbenskysten har UNICEF mobiliseret mere end 30.000 sundhedsmedarbejdere og frivillige til at gennemføre en massiv vaccinationsindsats, der beskytter 13 millioner børn mod mæslinger. UNICEF bruger et open source sms-system til at overføre medarbejdernes løn. Det forbedrer effektiviteten af indsatsen, og det skaber samtidig øget transparens og ansvarlighed, hvilket er med til at forebygge korruption.

I Elfenbenskysten har UNICEF mobiliseret mere end 30.000 sundhedsmedarbejdere og frivillige til at gennemføre en massiv vaccinationsindsats, der beskytter 13 millioner børn mod mæslinger. UNICEF bruger et open source sms-system til at overføre medarbejdernes løn. Det forbedrer effektiviteten af indsatsen, og det skaber samtidig øget transparens og ansvarlighed, hvilket er med til at forebygge korruption.
Foto: © UNICEF/2018/Dejongh

Innovation drone får blodprøve hurtigt til HIV test i Malawi
Droneteknologi har mange potentielle anvendelsesmuligheder… En af dem vi allerede har testet i Malawi er at transportere blodprøver fra nyfødte til laboratorier for at blive testet for HIV.

JOHANNES WEDENIG, CHEF FOR UNICEF MALAWI.

Gør en livsforandrende forskel for MANGE børn

Bliv fast støtte

Digital åndedrætsmåler

Diagonisticering af lungebetændelse hos børn er et konkret eksempel på, hvordan UNICEF arbejder med innovation. Avancerede diagnostiske værktøjer, som røntgen- og laboratorietest, er ofte ikke tilgængelige, hvor vi arbejder for at redde børns liv. UNICEF og WHO har derfor udviklet en digital åndedrætsmåler, der inden for et minuts tid kan afgøre om et barn har lungebetændelse.

Sundhedspersonalet er uddannet til at diagnosticere lungebetændelse ved at observere og måle, hvor hurtigt et barns bryst stiger og falder ved hjælp af en elektronisk måler.

2.400 børn dør hver dag af lungebetændelse, som er en af de sygdomme, der tager livet af flest børn. 16 procent af alle dødsfald blandt børn under fem år skyldes lungebetændelse. På verdensplan døde 880.000 børn af sygdommen i 2016. De fleste af børnene var under 2 år gamle.

Tidlig diagnosticering gør det muligt at indlede behandling på et tidligt tidspunkt og er derfor afgørende for at redde børns liv.

Barn måles med timer for at se om det har lungebetændelse

Otte måneder gamle Gimbala Keita diagnosticeres med lungebetændelse på et sundhedscenter i Mali. Takket være åndedrætsmåleren kunne sygdommen let blive verificeret, og Gimbala kunne få den nødvendige behandling.
Foto: © UNICEF/2010/Asselin

Solenergi-drevne vaccinekølere

UNICEF forsyner 45 procent af verdens børn med vacciner og købte i 2017 2,4 milliarder vacciner. For at vaccinerne skal være effektive, er det vigtigt, at de holdes på den helt korrekte temperatur helt fra lager og til det øjeblik barnet får vaccinen. Det har været udfordrende at sikre dyre vacciner mod at blive ødelagt i udviklingslande med ustabil adgang til elektricitet. Konsekvensen har været, at vacciner gik til, og liv blev tabt.

Med innovation har UNICEF derfor taget solenergi et skridt videre og udviklet batteriløse solcelledrevne kølesystemer til vores vacciner. Ingen miljøskadelige batterier skal udskiftes, og ingen dieseldrevne enheder skal betjenes og vedligeholdes. Dette har medført, at mange flere vacciner når ud til børnene, samtidig med at miljøet skånes.

En mand pakker vacciner i et transportabelt køleskab

Foto: © UNICEF/2017/Hatcher-Moore

En pige sidder mellem murbrokkerne i Gorkha, som er et af de områder, der blev hårdt ramt af jordskælv i 2015.

UNICEF har udviklet den digitale platform 'Magic Box' sammen med teknologi-giganter som Google, Facebook, IBM, Amadeus, academia og teleselskabet Téléfonica. Platformen gør det muligt for os at indsamle og analysere data i realtid, så vi kan levere en langt mere præcis og målrettet nødhjælpsindsats under katastrofer.
© Foto: UNICEF/2015/Panday

Lacksons mor er hiv-smittet og var bekymret for om hun havde givet virus videre til sin søn. Mor og barn har været i behandling før, under og efter fødslen og da Lackson var halvandet år blev han testet og resultatet viste, at han ikke var blevet smittet.

UNICEF anvender den digitale open source platform 'RapidPro' til at redde små børns og deres mødres liv. Ved hjælp af platformen kan hiv-smittede mødre i Zambia for eksempel få svar på, om deres barn er smittet og skal i behandling, dobbelt så hurtigt som før. Det er helt afgørende, når det drejer sig om at forhindre, at mødrene overfører hiv-virus til deres børn.
© Foto: UNICEF/2011/Nesbitt

Nigeria var et af de første lande til at tage mobiltelefoner i brug for at sikre en effektiv fødselsregistrering af børnene. Mobiltelefonen sender data til central database.

UNICEF anvender i blandt andet Nigeria og Pakistan mobiltelefoner til at registrere børn, så de får en helt officiel identitet. Fødselsregistrering er vigtig og nødvendig for alle børn i Pakistan. For uden en fødselsattest kan barnet f.eks. ikke blive indskrevet i skolen. Før var fødselsregistrering så besværligt, at mange forældre ikke fik det gjort.
© Foto: UNICEF/2013/Esiebo

Gør en livsforandrende forskel for MANGE børn

Bliv fast støtte