Q: Grooming

Grooming Grooming er når en voksen gentagende gange henvender sig til et barn med dét formål at opbygge en tillidsfuld relation, der i sidste ende kan gøre det muligt at møde barnet og begå et overgreb. På billedet her er det illustreret, hvordan en groomer over tid vil udvikle sin kontakt til barnet gennem en adfærd, der bliver mere og mere grænseoverskridende. Har et barn oplevet, at en groomer viser tillid og anerkender barnet – måske på en måde som barnet ikke har oplevet før – kan det være svært at flytte sig fra den kontakt der er etableret, selv når barnet begynder at fornemme, at noget er galt. Det kan være fyldt med blandede følelser at frasige sig en kontakt, der tilbyder en anerkendelse, som barnet værdsætter. Hvis du som ansvarsbærer hører, at en voksen har råbt nedsættende til et barn på gaden, vil en typisk første pædagogisk opgave være at spørge ind til det skete for at forstå, hvordan barnet er blevet krænket. Men når en krænkelse foregår digitalt er det ikke altid at den samme tilgang kan bruges lige succesfuldt. En udspørgende tilgang til et barns digitale færden er ikke altid det bedste første skridt, hvis du har mistanke om grooming. Du kan nemlig risikere at barnet stilles i en loylitetskonfilkt, hvor groomeren kommer til at fremstå endnu mere tillidsfuld. Du kan også se denne korte video, der sætter fokus på samme tematik. Her kan du læse om Medierådets overvejelser under titlen “Drop forhøret – men spørg gerne! ”.

Question 1

Grooming

Accepted Answer

Grooming
Grooming er når en voksen gentagende gange henvender sig til et barn med dét formål at opbygge en tillidsfuld relation, der i sidste ende kan gøre det muligt at møde barnet og begå et overgreb.

På billedet her er det illustreret, hvordan en groomer over tid vil udvikle sin kontakt til barnet gennem en adfærd, der bliver mere og mere grænseoverskridende.

Har et barn oplevet, at en groomer viser tillid og anerkender barnet – måske på en måde som barnet ikke har oplevet før – kan det være svært at flytte sig fra den kontakt der er etableret, selv når barnet begynder at fornemme, at noget er galt. Det kan være fyldt med blandede følelser at frasige sig en kontakt, der tilbyder en anerkendelse, som barnet værdsætter.

Hvis du som ansvarsbærer hører, at en voksen har råbt nedsættende til et barn på gaden, vil en typisk første pædagogisk opgave være at spørge ind til det skete for at forstå, hvordan barnet er blevet krænket. Men når en krænkelse foregår digitalt er det ikke altid at den samme tilgang kan bruges lige succesfuldt.

En udspørgende tilgang til et barns digitale færden er ikke altid det bedste første skridt, hvis du har mistanke om grooming. Du kan nemlig risikere at barnet stilles i en loylitetskonfilkt, hvor groomeren kommer til at fremstå endnu mere tillidsfuld. Du kan også se denne korte video, der sætter fokus på samme tematik.

Her kan du læse om Medierådets overvejelser under titlen “Drop forhøret – men spørg gerne!”.

Question 2

Sextortion

Accepted Answer

Én af de digitale krænkelser, der kan medføre en skadelig og langvarig effekt på børn og unge, er sextortion. De to ord “sex” og “extortion” (afpresning) indikerer, hvad begrebet dækker over, nemlig en krænkelse, hvor ofrene afpresses til at udføre handlinger under trusler om, at private billeder og videoer vil blive delt.

Det kan starte med et nøgenbillede til en fremmed, der herefter bruges som en “krog” til videre afpresning. Mange børn og unge, som har været udsat for sextortion beskriver, at krænkeren formulerer sig gennem sætninger som: “Hvis ikke du sender en video, hvor du også stikker noget op i dig selv, deler jeg billedet af dig”. Sextortion er set i forskellige alvorlighedsgrader. I de alvorlige sager kan afpresningen udvikle sig til “hurtcore”, hvor krænkeren presser ofrene til at gøre seksuel skade på sig selv.

Uanset alvorlighedsgraden så har sextortion det element i sig, at ofret er truet til at imødekomme krænkeren. Dette er en væsentlig forskel til grooming, hvor barnet eller den unge ikke nødvendigvis oplever en tilsvarende klar følelse af magtesløshed, ubehag og desperation. Af samme årsag vil de virkemidler vi som voksne ansvarsbærere kan bruge til at forebygge eller stoppe sextortion ofte være anderledes end ved grooming, fordi barnet allerede har erkendt at en krænkelse finder sted. Tillidsfulde relationer, åbne diskussioner om digitale grænser og pædagogisk synlighed som vejviser til anonyme anmeldelser af trusler, er et par eksempler på redskaber, der kan arbejdes med på en fritidsklub.

Question 3

Blufærdighedskrænkelse

Accepted Answer

Hvis en voksen blotter sig foran børn på en legeplads, vil der i langt de fleste tilfælde være tale om en blufærdighedskrænkelse. Men blufærdigheden kan også krænkes online. Hvis der er tale om, at et barn eller en ung ufrivilligt udsættes for en anden persons seksualiserede kontaktform, så er der tale om en blufærdighedskrænkelse.
I en undersøgelse, som analysebureauet MyResearch har lavet for foreningen Mediesundhed for Børn og Unge, svarer mere end halvdelen af alle adspurgte teenagepiger mellem 15 og 18 år at de har modtaget uønskede billeder af mandlige kønsdele. Andre undersøgelser viser samme tendens. Også en stigende andel af børn i klubalderen har oplevet blufærdighedskrænkelser.

Som ansvarsbærer er det vigtigt at anerkende de svære følelser, der kan være forbundet med en afsløring af at barnet har modtaget uønskede billeder eller måske endda at barnet selv finder modet til at stå frem og fortælle om det.

Question 4

Refleksionsspørgsmål 1

Accepted Answer

Hvordan er det muligt som voksen at værne om artikel 16 samtidig med, at en eller flere af de digitale krænkelser forebygges?

Question 5

Refleksionsspørgsmål 2

Accepted Answer

Hvordan informeres børn og unge om deres rettigheder på en måde, der ruster dem til at sige fra når krænkelser finder sted?

Pædagog

Forebyggelse af digitale krænkelse af børn og unge

Flow 3: Tryghed online for børn og unge

Ansvarsbærere i gaming og e-sport

Pædagogiske redskaber til børn og unges digitale liv

Flow 2: Rettighedshavere og ansvarsbærere online

Børns rettigheder online

Hvad er en All Right Klub?

Flow 1: Digitale arenaer og rettigheder for børn og unge

Det Digitale Værksted

Rettighedshavere og ansvarsbærere online

Hvor er de voksne egentlig henne?

Positive digitale fællesskaber

Det fysiske undervisnings-miljø

Læreren som samtalepartner

Yngre og ældre elever

Stress

Kropsidealer

Larm i klassen

Skilsmisse

Kulturforskelle

Sikker adfærd på sociale medier

Mobning

Perfektionskultur

Ensomhed på sociale medier

Denne hjemmeside bruger cookies

Din kurv (varer: 0)