Indhold i dette modul
Dette e-læringsmodul er en del af forløbet ‘Det Digitale Værksted’ til UNICEF All Right Klub, men du kan også tage dette modul selvstændigt. Her får du nemlig viden om de af Børnekonventionens artikler, der har relevans for dit pædagogiske arbejde med at fremme børns rettigheder online. I modulet vil du også få viden om paragraffer fra den lovgivning i Danmark, der har til hensigt at beskytte børn i den digitale verden.
I dette modul får du viden om hvad FN’s Børnekonvention indeholder, og hvilken status konventionen har.
Dernæst vil du blive guidet igennem nogle konkrete eksempler på, hvordan Børnekonventionens vigtigste områder har betydning for børns rettigheder online, samt hvordan forskellige dele af lovgivningen i Danmark regulerer beskyttelse af børn og unge i deres færden på nettet. Vi håber at du ved afslutningen af modulet har fået en bedre forståelse for børns rettigheder online set fra netop det perspektiv, der har relevans for dig.
Dette modul har en del informationer, som vil skabe mest værdi for dig, hvis du kan bruge det aktivt i dit konkrete arbejde. Derfor bliver du undervejs bedt om at reflektere over spørgsmål, som relaterer sig til arbejdet på en klub. Vi anbefaler, at du gennemgår modulet i den rækkefølge du kan se her, men du kan også klikke dig direkte til de forskellige afsnit gennem de blå kasser.
Børnekonventionen kort fortalt
Den 20. november 1989 vedtog FN Børne-konventionen. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn.
Flere end 190 lande har skrevet under, hvilket gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.
Børnekonventionen består af en række artikler, der gælder for alle børn uanset nationalitet, køn, social status, religion, kultur eller andet.
De fire hovedområder kan du se til nedenfor her. De udgør tilsammen fundamentet i konventionens 54 artikler.
Mange er enige om, at især artikel 2, 3, 6 og 12 har særlig stor betyning, fordi de rækker ind over flere af de fire hovedområder. Disse artikler vil du stifte bekendtskab med om lidt.
UNICEF Danmark er enig og opfatter disse fire artikler som særligt centrale, selvom det samtidig er vigtigt at huske, at en rettighed aldrig kan stå alene. De er nemlig indbyrdes forbundne.
Hvad det betyder, at Børnekonventionen er bygget op af 54 artikler, skal vi nu se lidt nærmere på.
Artiklerne i konventionen
Lad os starte med at hoppe direkte ind Børnekonventionen, som den ser ud som helhed. Der er mange artikler – og selvom de alle er vigtige, så har de naturligvis varierende relevans alt efter, hvilken rolle du har på din klub. En artikel er udtryk for en forklaring af en eller flere rettigheder, der derfor kan minde lidt om en paragraf, som vi kender fra love i Danmark.
Vi vil bede dig om at orientere dig i artiklerne nedenfor. Du skal ikke nærlæse alle pointerne, men i stedet prøve at huske hovedindholdet i de artikler, du mener vil have særlig relevans for dig. Tænk derfor løbende over om artiklen er vigtig for den rolle du har i dit møde med børn og unge.
Når du har bladret dig igennem artiklerne, vil vi guide dig til en bedre forståelse for deres indhold og forsøge at hjælpe dig med at reflektere videre over, hvilke arikler der kan have særlig betydning for dig. Vi vil anbefale, at du bruger max 15 minutter på din gennemgang af artiklerne.
Børnekonventionen og rettighedernes betydning online
Som nævnt helt i begyndelsen af dette digitale modul, er der en udbredt konsensus om at særligt artikel 2, 3, 6 og 12 udgør kernen i Børnekonventionen. Lad os lige genbesøge indholdet i de fire artikler og folde dem lidt ud.
Beskyttelse mod hadefuld tale, mobning og diskrimination, vold, seksuel udnyttelse og anden skade
Uanset køn, seksualitet, nationalitet, religion og alder har alle børn de samme rettigheder. Som barn har man ret til at være til stede digitalt uanset, hvem man er som person eller hvilket eventuelt etnisk, religiøst eller sprogligt mindretal man måtte identificere sig med. Man har ret til at blive beskyttet mod misbrug, mobning og trusler, både fra folk man kender og fra folk, man aldrig har mødt før. Man har ret til at melde indhold, man mener overtræder sine rettigheder – og til at blokere følgere.
Det er langt fra alt, man ser på nettet, som er ægte og som man kan stole på. Alle kan manipulere med billeder, poste skjult reklame, oprette falske profiler og sprede falske nyheder og rygter. Det er derfor vigtigt for børn at at vide, hvordan man kan spotte det – og hvad man kan gøre. Her spiller voksne ansvarsbærere en vigtig rolle.
Klik på knapperne for at se de vigtigste paragraffer i dansk lovgivning, som giver børn rettigheder online samt eksempler på konkrete afgørelser rettet mod digitale krænkere.
Retten til ytringsfrihed, tankefrihed, uddannelse, adgang til information, og at forenes fredeligt
Som barn og ung har man ret til at deltage i online fællesskaber, og sige sin mening og give udtryk for sine holdninger, hvor og hvornår man vil samt at dele sit eget indhold – så længe man ikke krænker andre og respekterer andres grænser. Man har ret til at vide, hvad der foregår og hvor de informationer og det indhold, man bliver eksponeret for, kommer fra.
Særligt Børnekonventionens artikel 12, 13, 14, 15, 17 og 28 italesætter disse rettigheder.
I den danske lovgivning er særligt Grundlovens § 77 vigtig. Denne paragraf handler om ytringsfriheden. Også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, som er inkorporeret i dansk lov, handler om det samme. Det klare udgangspunkt er altså ytringsfriheden, og hvis en ytring ikke er eksplicit forbudt i lovgivningen, så er den tilladt. Et indgreb i ytringsfriheden skal ske med lovhjemmel, være nødvendigt i et demokratisk samfund, være proportionelt og forfølge et legitimt formål.
Retten til privatliv, data-beskyttelse og personlige oplysninger
Alle børn og unge har ret til at få slettet personlige oplysninger om sig, der fx kan ligge på nettet, ligesom man har ret til at lukke sine profiler og have sine koder og login-information for sig selv.
Begrebet databeskyttelse betyder, at alle har ret til at få beskyttet sine personoplysninger. Databeskyttelse betyder derfor også, at alle de organisationer og virksomheder, der behandler personoplysninger, skal overholde nogle regler for at beskytte personoplysningerne. Reglerne om databeskyttelse gælder, når oplysninger om dig bliver behandlet af virksomheder, organisationer eller myndigheder. Det kan f.eks. være, når et barns skole eller et socialt medie har oplysninger om barnet. Reglerne gælder til gengæld ikke, når barnets familie eller venner behandler oplysningerne uden erhvervsmæssigt eller kommercielt formål. Det kan f.eks. være, hvis de lægger et billede af barnet på et socialt medie. Når digitale platforme som sociale medier indsamler oplysninger om personer har man blandt andet følgende rettigheder:
I Børnekonventionen er det særligt artikel 16, der har relevans.
Hensynet til fritid, trivsel og beskyttelse af sundhed
Alle børn har ret til den højest opnåelige sundhedstilstand, både fysik og psykisk,
og at få hjælp der kan forebygge mistrivsel. Konsekvenserne af skærmbrug er i høj grad blevet et samfundsmæssigt opmærksomhedspunkt, og børn har ret til hjælp og forebyggelse af f.eks. skadelig skærmafhængighed. Børn har dog også ret til fritid og leg – også online.
Diskussionen om børns trivsel fylder meget i debatten, og der bliver lavet mange undersøgelser om den negative indvirkning på børns trivsel og risikoen for skadevirkningen ved fx overdreven skærmbrug, eksistensen af digital mobning og hadtale, oplevelsen af “perfekthedskultur”, problematisk markedsføring, og de afhængighedsskabende algoritmer som børn er udsat for på sociale medieplatforme.
Lovgivningsmæssigt er der mange “huller”, men regeringens Tech-ekspertgruppe er i 2023 komment med anbefalinger, der har politisk opbakning, og som kan resultere I forskellige lovgivningsmæssige indgreb i den nærmeste fremtid.
Også trivsel i undervisningsmiljøet er en vigtig faktor når vi beskæftiger os med børns ret til sundhed og trivsel i almen forstand. Efter lov om studerendes og elevers undervisningsmiljø har elever i folkeskolen ret til et godt undervisningsmiljø. Den digitale færdens påvirken på trivslen er dog ikke nævnt i loven.
I Børnekonventionen er særligt artikel 3, 6, 24 og 31 relevante.
Tjekliste
Før du slutter modulet vil vi bede dig tage stilling til disse spørgsmål, der har til formål at sikre, at du får det vigtigste med fra modulet.
