Indhold i dette modul

Hvad er UNICEF?
Facts om børns og unges liv
Rettighedsskole konceptet
Rettighedsrådet
Arbejdet på skolerne


I dette modul får du viden om, hvad det vil sige, at være en UNICEF Rettighedsskole. Gennem udsagn fra personale på eksisterende rettighedsskoler samt øvelser og cases vil du få indsigt i arbejdet med børn og unges rettigheder på en række grundskoler i Danmark.
Måske har du hørt om UNICEF’s rettighedsskoler? Det kan også være, at navnet er helt nyt for dig.
 
Uanset hvilken gruppe du tilhører giver vi dig her muligheden for, at blive klogere på, hvad det vil sige at blive en UNICEF Rettighedsskole og dermed en del af et fællesskab på over 50 skoler i Danmark og 6.000 skoler globalt, fordelt på 16 lande i hele verden.  

Når en skole i løbet af et skoleår certificeres som rettighedsskole, lærer voksne og børn at arbejde målrettet med at fremme børns rettigheder i alle skolens små og store fællesskaber. Vi håber, at du gennem dette modul får vakt nysgerrigheden og besvaret nogle af de spørgsmål, du måtte have. God fornøjelse!

Dette modul har en del informationer, som vil skabe mest værdi for dig, hvis du kan bruge det aktivt i dit konkrete arbejde. Derfor bliver du undervejs bedt om at reflektere over spørgsmål, som relaterer sig til arbejdet på en skole. Vi anbefaler, at du gennemgår modulet i den rækkefølge du kan se her, men du kan også klikke dig direkte til de forskellige afsnit gennem de blå kasser.

Du kan scrolle i dit eget tempo og holde de pauser du eventuelt har brug for.

Hvad er UNICEF?

For at forstå, hvad en rettighedsskole er, giver det god mening at starte med at kaste et kort blik på, hvad det egentlig er, UNICEF beskæftiger sig med generelt. Rettighedsskole-programmet er nemlig et internationalt program, som mange forskellige lande bruger.

UNICEF er en organisation, der blev oprettet af FN efter 2. verdenskrig. Mange børn sultede og led efter krigen – derfor var der behov for en organisation, som entydigt kæmpede for børns rettigheder. I de mange efterfølgende år er der blevet lagt flere og flere lag på i arbejdet for børns rettigheder – både globalt og nationalt.

Herunder kan du klikke dig ind på mere viden om UNICEF’s arbejde i Danmark og i den store verden.

UNICEF’s internationale arbejde er rodfæstet i et mandat fra FN’s generalforsamling, som handler om at tale for børns rettigheder, sikre børns basale behov og hjælpe børn med at udvikle sig.
UNICEF mobiliserer politisk vilje og ressourcer, så lande – særligt udviklingslande – kan løfte opgaven med at beskytte børn, både når det gælder at nedskrive politikker og give den rette hjælp til børn og deres familier. I nødsituationer træder UNICEF til, så børn beskyttes, ved at gå forrest med unikke kompetencer og hurtig respons for – i samarbejde med resten af FN og andre humanitære organisationer – at redde børn og deres familier, når krig eller katastrofer rammer.
UNICEF arbejder altid med fokus på de mest udsatte børn og de lande, hvor nøden er størst. Derudover arbejder UNICEF på internationalt plan for at promovere lige rettigheder for piger og kvinder, så de kan deltage på lige fod i deres samfunds politiske, sociale og økonomiske udvikling. Verdenssamfundets mål for bæredygtig udvikling og FN’s vision om fred og sociale fremskridt er også en vigtig del af UNICEFs arbejde.
De typiske velgørende formål, som UNICEF støtter internationalt er: fremme af sundhed og tryghed for børn i deres tidlige barndom, vaccinationer, uddannelse af piger, hjælp til udnyttede børn samt bekæmpelse af HIV/AIDS.

UNICEF Danmark er tilstede i hele landet – bl.a. i børnevenlige byer (kommuner, som arbejder særligt målrettet med at fremme børns rettigheder) og på mere end 50 rettighedsskoler. Nu er turen kommet til fritidsklubberne, der udfører et kanon vigtig arbejde for tusindvis af børn og unge hver dag. Hvis du finder danmarkskortet på vores hjemmeside kan du se alle de steder, hvor UNICEF Danmark er til stede.
UNICEF Danmark arbejder med at udbrede kendskabet til børns rettigheder gennem politisk arbejde, gennem samarbejde med kommuner og på en række rettighedsskoler. Generelt har UNICEF en ambition om at støtte de aktører, som børn møder i deres skole-, institutions- og fritidsliv.
Vi indsamler penge til at hjælpe børn – både børn i Danmark og i andre lande. Private donerer bidrager både som faste donorer og i forbindelse med indsamlinger omkring katastrofer og særlige nødsituationer. En række virksomheder og fonde indgår desuden partnerskaber med UNICEF Danmark, hvor de støtter med økonomiske ressourcer.

Test din viden

Før du går videre i modulet får du tre hurtige spørgsmål om UNICEF.
Det er ikke forventningen at du allerede nu ved en masse om UNICEF eller vores arbejde. Denne korte quiz har alene til formål at skærpe dit fokus på, hvad UNICEF’s rolle er, især når det kommer til arbejdet med børn og unge på skoler, klubber og i kommuner.
Ved hvert spørgsmål får du tre svarmuligheder. Det vi leder efter er dit gæt på det rigtige svar ud fra din umiddelbare viden om, hvad UNICEF arbejder med.

Hvad er UNICEF en forkortelse for?

United Nations Innovative Child Focus United Nations Charitable Fund United Nation Children’s Fund

UNICEF Danmark har i årevis certificeret skoler i Danmark som rettighedsskoler, hvis de har arbejdet med at fremme børns rettigheder. Hvornår vil du tro, at UNICEF startede arbejdet op på den første rettighedsskole i Danmark?

2010 2014 2018

Hvilken mission har UNICEFs Børne og Ungeråd?

At samle alle elevråd i en kommune, når der skal laves demonstrationer for børn rettigheder. At tilskynde børn, unge og relevante aktører til at bruge Børnekonventionen og en rettighedsbaseret tilgang i sager, der vedrører børn og unge. At udarbejde konkret læringsmateriale, der skal bruges i undervisningen på alle rettighedsskoler.

De kolde facts…

…om børn og unge i Danmark

UNICEF arbejder på mange niveauer. Lidt over hver tredje kommune har en eller flere rettighedsskoler. Og flere kommuner er certificeret som børnevenlige kommuner– altså kommuner, der arbejder målrettet med at styrke børns rettigheder. Men for at fremme børns rettigheder er det afgørende med viden om, hvor børn kan risikere at komme i klemme, og hvad de voksnes ansvar er. 

Derfor indsamler UNICEF Danmark løbende data om børn og unges forhold, ligeom vi laver undersøgelser, som kortlægger børn og unges  aktuelle trivsel og kendskab til egne rettigheder.

Herunder ser du nogle nøgletal om børns forhold i Danmark. Tallene underbygger, hvorfor arbejdet på rettighedsskolerne er vigtigt. 

Information

Børn og unge har holdninger og vil gerne høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening. Det viser en ny analyse fra UNICEF Danmark, der undersøger børn og unges demokratiske selvtillid. 
69 pct. af de adspurgte børn og unge mellem 12 og 16 år har haft mindst én negativ oplevelse, når de har sagt deres mening. Det kan fx være, at nogen har sagt noget ubehageligt eller gjort grin med deres holdning. Samtidig siger 45 pct., at det kan være svært for dem at sige deres mening, fordi de er bange for at sige noget forkert. 15 pct. tør ikke sige deres mening, hvis andre er uenige. 
Analysen viser også en tydelig forskel mellem piger og drenge. Frygten for at sige noget forkert fylder mere blandt piger end blandt drenge: 54 pct. af pigerne er bange for at sige noget forkert, mens det gælder 37 pct. af drengene. (Kilde: Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening | UNICEF Danmark)

 

Tallene viser, at der er et potentiale for, at skabe bedre børneliv for mange elever. Dét potentiale vil UNICEF bidrage til at virkeliggøre. Det er derfor, at et vedholdende rettighedsbaseret fokus giver mening på mange skoler og det er derfor rettighedsskolerne findes.

Refleksionsøvelse

Rettighedsbaseret børneinddragelse kræver en klar rammesætning af, hvad børnene kan påvirke – og hvad de ikke kan påvirke.
KLIK på de fire overskrifter for at få dem uddybet, og reflektér herefter over, hvad du grundlæggende vil mene, at elever bør have medbestemmelse på i undervisningsregi – og tilsvarende, hvad de ikke skal kunne påvirke.

  • Oversættelse af trinmål til praksis i klassen
  • Input til årsplaner, overordnede mål, fokus og metoder
  • Input til udvikling af læringsrum og læringsmiljø.
  • Input til temaer, projekter

    Reflekter over:
  • Hvordan sikres den bedste elevinddragelse, når rammerne for undervisningen fastlægges?
  • Hvilke faldgrupper er der forbundet med, at have en høj grad af elevinddragelse når undervisningens rammer fastlægges?
  • Input til aktiviteter, temaer, materialer og holddeling
  • Lytte til elevernes perspektiv på egne forudsætninger, potentialer og interesser
  • Indflydelse på planlægning af læringsforløb

    Reflekter over:
  • Hvordan sikres en elevinddragelse, der giver medbestemmelse uden at underviserens egne planer ødelægges?
  • Hvad kan i værste fald blive udfaldet, hvis elevinddragelsen ikke rammesættes præcist nok, når undervisningen er i gang med at blive planlagt?
  • Løbende feedback på indhold,  organisering og justering af undervisning
  • Metoder, som inddrager elevens holdninger og perspektiver
  • Reelle valgmuligheder ift. valg af arbejdsmetode, sværhedsgrad, materialer osv.

Reflekter over:

  • Hvordan sikres en elevinddragelse, under selve undervisningen, hvor også de mere stille elever får en stemme i klassen?
  • Hvilke faldgruber er der forbundet ved, at have en for høj grad af elevinddragelse når undervisningen er i gang?

Opfølgning på undervisningen

  • Evalueringsmetoder, som inddrager elever i feedback på undervisning
  • Elevens læringsoplevelser og perspektiv på effekten af undervisningen, fx elevplaner
  • Elevens perspektiv og indflydelse på skole-hjem samtaler og aftaler

Reflekter over:

  • Hvilke dele af undervisningen vil det som regel give bedst mening, at eleverne er med til at evaluere på? Hvorfor?
  • Hvordan rammesættes typisk en god proces for evaluering af undervisning i en klasse?

Test din viden

Tryk på det svar, du mener, er det rigtige. Der er kun ét korrekt svar. 

Trivsel kan dække over et utal af forskellige forhold. Derfor vil arbejdet med at øge trivslen både kræve et blik på eleverne enkeltvist og klassen som helhed.

I den nationale trivselsmåling, som udarbejdes af ministeriet årligt, sondres der mellem trivsel inden for disse fire områder.
Tænk over, hvilket af områderne du tror, der i den seneste måling scorede højest blandt de adspurgte elever – altså hvor der var den højeste trivsel. Og tilsvarende: hvor der blev målt den laveste trivsel. 

Svarmulighed 1 Svarmulighed 2 Svarmulighed 3

Med de tal på bordet, som du her er blevet præsenteret for, håber vi, du har fået en forståelse for, hvorfor UNICEF er optaget af at understøtte dig i dit betydningsfulde arbejde på skolen. Og så er det vist blevet tid til at se nærmere på, hvad det egentlig vil sige at være en rettighedsskole.

Rettighedsskolekonceptet

Siden 2014 har UNICEF Danmark arbejdet med at certificere skoler i hele landet. Konceptet er på sin vis enkelt: UNICEF understøtter interesserede skoler i at igangsætte et ambitiøst arbejde med at fremme børns rettigheder på skolen. Ikke to skoler er ens, og derfor er der plads til, at skolen selv former det konkrete arbejde. Dét er faktisk hele afsættet for, at arbejdet lykkes. UNICEF understøtter dog en række trin, som alle skoler skal gennemgå, før selve certificeringen kan finde sted. Denne proces vender vi tilbage til. Allerførst vil vi præsentere dig for de byggesten, der udgør fundamentet for UNICEF’s rettighedsskolekoncept. Byggestenene har det tilfældes, at de sigter mod den ambition, at alle elever på skolen får kendskab til egne rettigheder, og at disse opfyldes i samtlige relationer mellem børnene selv – men også med skolens voksne.

De fire centrale byggesten på en rettighedsskole

  • VIDEN:
    Hos UNICEF arbejder vi med en grundantagelse om, at forudsætningen for forandringer er VIDEN. Vi bilder os ikke ind, at et øget kendskab til Børnekonventionen og børns rettigheder kan stå alene. Men vi mener, at mere viden om børns rettigheder på skolerne er et første skridt i den kæde, der kan lede til mere trivsel og bedre børneliv.
  • ELEVINDDRAGELSE:
    Det kan lyde banalt, at elever skal inddrages i skolen. Men i en hektisk hverdag med mange bolde i luften, hvor der skal lyttes til mange forskellige elever, er det vigtigt at udvikle nogle konkrete og let-implementerbare metoder for, hvordan ELEVINDDRAGELSE kan understøttes i allerede planlagte aktiviteter.
  • LÆRING:
    Læring handler ikke alene om at tilegne sig viden. Læring sker derimod, når man opnår kompetencer eller færdigheder til at bruge ny viden. På UNICEFs Rettighedsskoler opfordrer vi derfor til, at ny viden om børns rettigheder afprøves løbende i praksis, så der indledes en reel læringsproces.
  • LEDERSKAB:
    Det er afgørende for UNICEFs rettighedsskolekoncept, at der er LEDELSESMÆSSIG OPBAKNING. Både på ideplan, men også rent praktisk. Hvis personalet på skolen eksempelvis skal opdateres på rettighedsrådets seneste arbejde, er det vigtigt at den fornødne tid afsættes. Rettighedsskole-konceptet skal integreres i personalets praksis på en meningsfuld måde.

Man kan sige, at byggestenene udgør fundamentet for en rettighedsskole. Men over fundamentet står en proces på hver enkelt skole , som består af en række trin, der leder til, at skolen bliver en certificeret UNICEF Rettighedsskole. Disse trin fortæller altså noget om det konkrete arbejde på skolen. Alle skoler er forskellige og mange af UNICEF’s rettighedsskoler har samtidig andre spændende projekter, der gæder for hele skolen. De trin en skole skal gennemgå, før den kan blive certficeret som en rettighedsskole, skal derfor tilpasses skolens allerede eksisterende forhold, før det bedste resultat opnås for alle.

 



Arbejdet på en rettighedsskole består af seks trin, som du kan se herunder.

Klik på kasserne for at se, hvad hvert trin indebærer. Du vil nok hurtigt opdage, at især én aktør spiller en særlig vigtig rolle i flere trin, nemlig skolens rettighedsråd. Dette råds rolle og opgaver vender vi tilbage til.

Alle på og omkring skolen skal have viden om Børnekonventionen og UNICEF’s rettighedsskoler. Her laves der baselineundersøgelser blandt elever og personale om deres viden om rettigheder. Det efterfølges af workshops for hele skolens personale og elevråd.

Rettighedsrådet dannes, og lærere og pædagoger inddrager Børnekonventionens artikler, hvor det falder naturligt i den daglige undervisning.

En baselineundersøgelse samt en Trygheds- & tilgængelighedsundersøgelse igangsættes. Det er skolens rettighedsråd, der er tovholder på undersøgelserne, som sammen med baseline danner grundlag for en handlingsplan.

Rettighedsrådet laver en handlingsplan for, hvordan skolen skal løfte nogle af de områder, som undersøgelserne viser et behov for at gøre noget ved.

Handlingsplanen sættes i gang med rettighedsrådet som tovholdere. Sideløbende reviderer skolens bestyrelse fx krise-/sorgplan, mobbepolitik, ligeværdigheds-erklæring og rutiner for konflikthåndtering.

Undersøgelserne fra trin 1 og 3 gentages, og rettighedsrådet evaluerer årets arbejde. Skolen certificeres herefter som UNICEF Rettighedsskole.


Rettighedsrådet

På rettighedsskolerne nedsættes et rettighedsråd, som primært består af elever.  Foruden eleverne består rådet også af de voksne du kan se nedenfor.

Rettighedsrådet, der altid har et flertal af børn, fungerer i praksis som styregruppe for skolens arbejde som rettighedsskole. Her planlægger man årets aktiviteter baseret på byggesten og trin, man kommunikerer løbende ud til børn og voksne på skolen, laver indslag på samlinger, tilrettelægger undersøgelser, besøger de enkelte klasser og meget mere. I rettighedsrådet oplever børn og voksne et ligeværdigt fællesskab omkring skoleudvikling. De voksne styrkes i at træde et skridt tilbage, så der bliver mere plads til børnenes synspunkter, og man bliver uge for uge bedre til samskabelse i praksis.

  1. Lærere og pædagoger
  2. Skoleleder
  3. Forældre
  4. Rettighedsskolekoordinator

INDSÆT TEKST OM UNICEF BØRNE- UNGERÅD

Rettighedsrådet spiller altså en nøglerolle i at få opretholdt arbejdet med børns rettigheder på skolen, mens Det Nationale Rettighedsråd arbejder strategisk med at fremme børns stemmer i hele landet. Én gang årligt mødes alle skolernes rettighedsråd til et Børnetopmøde, der faciliteres af UNICEF.  Gennem workshops, oplæg og leg udveksles der erfaringer med det konkrete arbejde. Ofte har Børnetopmødet et særligt tema, som får ekstra meget opmærksomhed.

Arbejdet på skolerne

Du har nu fået lidt information om UNICEF, rettighedsskolekonceptet, de forskellige trin i certificeringsprocessen.

Nu kan du se to konkrete eksempler på, hvordan skolerne har arbejdet for et stærkere fokus på børns rettigheder, gennem deres arbejde med hhv. klassecharters og børnesyn. Læs først herunder, hvad de to øvelser grundlæggende går ud på. Alle klasser på en rettighedsskole laver, som noget af det første, et klassecharter. Et klassecharter fungerer som hele klassens rettesnor for, hvordan man behandler hinanden på en måde, der tager højde for børns rettigheder og Børnekonventionen. Klassecharteret hænges op i klassen, så alle kan minde hinanden om klassens værdier, med afsæt i et rettighedsperspektiv. I personalegruppen på skolen arbejdes der med denne øvelse, hvor alle voksne gennem fælles refleksion, skal sætte ord på skolens børnesyn. Som voksne er vi ansvarsbærere, mens børnene er rettighedshavere. Dét betyder, at det er også voksne der – gennem vores børnesyn – bærer det største ansvar for at sikre, at rettighederne føres ud i livet. I UNICEF Danmarks læringsunivers kan du finde materialer om, hvad begrebet børnesyn dækker over.

Klassecharter

Her ser du de forskellige trin klassen gennemgår, når man som lærer faciliterer arbejdet med et klassecharter. 

  1. Start med, sammen med eleverne, at vælge 3-5 artikler fra Børne-konventionen, som du tænker din klasse vil være optaget af.
  2. Omformulér nu artiklerne til et sprog og med et ordvalg, som klassens elever vil kunne forstå. Eksempelvis: “Vi er alle sammen OK som vi er”.
  3. For hver artikel formulerer klassen nu 3-5 udsagn om, hvad dét vil indebære . Fx: : “Vi vil sige til hinanden når man har brug for at være lidt i fred”.
  4. Lav et forslag til, hvordan charteret kan laves i stor størrelse – layout, elementer, placering. Eleverne kan bidrage med deres idéer.
  5. Charteret præsenteres på skift af eleverne.

Børnesynsøvelse

I personalegruppen på skolen arbejdes der med denne øvelse, hvor alle voksne gennem fælles refleksion, skal sætte ord på skolens børnesyn. Som voksne er vi ansvarsbærere, mens børnene er rettighedshavere. Dét betyder, at det er os voksne der – gennem vores børnesyn – bærer det største ansvar for at sikre, at rettighederne føres ud i livet. I UNICEF Danmarks læringsunivers kan du finde materialer om, hvad begrebet børnesyn dækker over.

Reflektér i fælleskab over følgende grundlæggende spørgsmål: Hvordan påvirkes børn af vores holdninger? Notér pointerne

Stil herefter hinanden følgende spørgsmål: Hvordan oplevede du som barn de voksnes opfattelse af dig? Notér igen svarene.

Gå videre til dette spørgsmål: Husker du en særlig episode, hvor du som barn blev mødt med respekt? Hvis ja: hvad betød det for dig? Lyt til dine kollegaers fortællinger.

Reflektér nu i fællesskab over hvad der karakteriserer det børnesyn der – efter jeres mening – er mest dominerende i Danmark. Notér de forskellige bud.

Slut nu med i fællesskab at definere, hvad der bør være det gældende børnesyn på jeres klub. Adskiller jeres børnesyn sig fra det dominerende børnesyn i Danmark? Hvordan?

Næste modul i RettighedsLAB

  • Børnekonventionens artikler

    Børnekonventionen kort fortalt Den 20. november 1989 vedtog FN Børnekonventionen. Børn var allerede omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var behov for særlige rettigheder for børn.  Flere end 190 lande har skrevet under, hvilket gør det til den konvention, som flest lande på verdensplan har tilsluttet sig.  Børnekonventionen består af en række artikler, der…