Alm. Brand Foreningen 1792

for UNICEF

Alm. Brand Foreningen 1792 og UNICEF Danmark går sammen om børns trivsel og trygge fællesskaber

UNICEF Danmark og Alm. Brand Foreningen 1792 har indgået et flerårigt strategisk partnerskab med et fælles mål: at styrke børns trivsel, tryghed og rettigheder i Danmark.

Om partnerskabet

Sammen arbejder vi for at skabe trygge og inkluderende fællesskaber – både i skolen, i fritiden og online – så alle børn får mulighed for at vokse op i miljøer, hvor de bliver hørt, respekteret og kan deltage aktivt.

Med partnerskabet lægger UNICEF Danmark og Alm. Brand Foreningen 1792 et stærkt fundament for en mere bæredygtig og rettighedsbaseret tilgang til børns trivsel. Vi ønsker, at alle børn i Danmark oplever trygge fællesskaber, hvor deres rettigheder bliver respekteret, og deres stemmer bliver taget alvorligt.

Hvorfor et partnerskab om børns trivsel?

Stadig flere børn i Danmark oplever mistrivsel. Derfor har UNICEF Danmark og Alm. Brand Foreningen 1792 forpligtet sig til at styrke børns trivsel gennem indsatser, der fremmer rettigheder, tryghed og deltagelse i inkluderende fællesskaber.

Partnerskabet har fokus på både at forbedre de strukturelle rammer for børns deltagelse og på at udvikle kompetencer hos de voksne omkring børnene – lærere, pædagoger og frivillige. Samarbejdet løber fra 2025 til 2028 og kombinerer eksisterende indsatser med en årlig ramme for nye, strategiske initiativer.

Et længere og tæt samarbejde med UNICEF Danmark understøtter foreningens fokus på og arbejde med børns trivsel bredt i Danmark. Både UNICEF Rettighedsskoler og de andre flagskibe og projekter er med til at sætte fokus på børns rettigheder og karakterdannelse. Det er nogle blandt mange byggesten til bedre trivsel for børn og unge på længere sigt.

  • Tue Klitgaard Christensen
  • Adm. direktør i Alm. Brand Foreningen 1792.

Konkrete indsatser i partnerskabet

Partnerskabet bygger på tre ben: flagskibsprojekter, understøttende indsatser og en udviklingspulje, der årligt øremærkes til aktuelle indsatser.

UNICEF Rettighedsskoler

Skoler, hvor børns rettigheder er en integreret del af hverdagen, og hvor elever, lærere og pædagoger arbejder sammen om trivsel og inkluderende fællesskaber. Skolerne organiserer arbejdet med et rettighedsråd som styregruppe. Årligt inviteres rettighedsrådene til børnetopmøde i FN-byen. UNICEF Danmark udarbejder løbende viden om effekt og kendskab til rettigheder.

UNICEF Børnevenlige Kommuner

Kommuner, der arbejde struktureret og målrettet med børns rettigheder og inddragelse i planlægning, drift og udvikling af lokalsamfundet. Kommunerne udarbejder situationsanalyser og handlingsplaner for at styrke efterlevelsen af børns rettigheder i kommunale indsatser.

Sport & Fritid

FN’s internationale dag for leg sætter fokus på, at selvom børn har ret til leg, bliver den ofte nedprioriteret i hverdagen – i institutioner, skoler og fritid. Den frie leg er under pres. Sammen med aktører på området skaber vi dialog mellem praktikere, børn og beslutningstagere om legens betydning og om fritidsliv, der styrker medbestemmelse, tryghed og fællesskab.

All Right – online rettigheder

UNICEF Danmark står bag All Right, et projekt finansieret af TrygFonden, der styrker fritidsklubber og influencere i arbejdet med børns rettigheder i den digitale verden. Målet er, at børn og unge skal kende deres rettigheder online, vide hvor de kan få hjælp, og opleve voksne, der engagerer sig i deres digitale liv. Fra 2026 vil projektet være støttet gennem partnerskabet med Alm. Brand Foreningen 1792.

Bidrager både til aktiviteter, som er med til at fremme dagsordner indenfor partnerskabet mål og ambitioner samt til administration og daglig drift af UNICEF Danmarks indsatser for børn i Danmark. Se bl.a. rapporter og læringsunivers.

Udviklingspuljen besluttes hvert år af partnerskabets styregruppe og kan støtte både fælles og mindre projekter. I 2025 har puljen blandt andet bidraget til Rettighedsstafetten – en kampagne, der i uge 38 besøgte 11 steder rundt i landet for at oplyse børn om deres rettigheder og indsamle børns egne forslag til, hvordan de bedst lærer om deres rettigheder.

Vi er stolte af, at Alm. Brand Foreningen 1792 støtter vores arbejde for børns trivsel, tryghed og udvikling gennem FN’s Børnekonvention. Sammen kan vi fastholde en afgørende dagsorden og skabe varige forandringer for børn i Danmark.

  • Susanne Dahl
  • Generalsekretær i UNICEF Danmark

Nøgletal

Over 1.377.000 hjemmeboende børn i Danmark.

Halvdelen af eleverne i 6.-9. klasse kender kun lidt eller slet intet til deres rettigheder – og mange kan ikke nævne en eneste rettighed.

Knap 30.000 elever går på en rettighedsskole i 35 kommuner. Ét år efter opstart kender 72 % af eleverne i 3.-9. klasse Børnekonventionen.


Partnerskabet mellem UNICEF Danmark og Alm. Brand Foreningen 1792 er et stærkt skridt for at fremme og styrke trygge, inkluderende fællesskaber og kendskab til rettigheder for børn i Danmark.