Sammen bekæmper
vi børnearbejde
Børn skal gå i skole – ikke på arbejde
Siden årtusindeskiftet er antallet af børn i arbejde faldet med over 100 millioner. Det giver håb for fremtiden. Men uddannelse er afgørende for en fortsat positiv udvikling. Derfor er skolegang en hjørnesten i UNICEFs arbejde. Vi ved, at hvis børn kommer i skole, så arbejder de mindre eller slet ikke.
Hvorfor arbejder børn?
Børnearbejde har mange årsager, men de mest udbredte er fattigdom, manglende adgang til uddannelse og dybt rodfæstede traditioner.
Når børn ikke får mulighed for at gå i skole og lære at læse, skrive og regne, mister de chancen for at opnå et stabilt og trygt arbejde som voksne. Det skaber en ond cirkel, hvor både de og deres fremtidige familier bliver fastholdt i fattigdom.
Fattigdom er også den mest gennemgående årsag til skadeligt børnearbejde. I familier, der kæmper for at have råd til mad og andre basale fornødenheder, bliver børn ofte sendt ud for at tjene penge i stedet for at gå i skole. Arbejdet kan være fysisk hårdt, sundhedsskadeligt og direkte farligt. Jo mere desperat situationen er, jo større er risikoen for, at børn ender i de mest risikofyldte job – fra landbrugsarbejde med giftige kemikalier til lange dage i fabrikshaller.
I nogle tilfælde bliver fattige familier presset til at træffe ekstreme beslutninger. Hvis de står i gæld, kan de blive nødt til at “afbetale” med deres børns arbejdskraft – eller i værste fald sende dem væk til fremmede for at overleve. Disse børn mister ikke bare deres barndom, men også deres mulighed for en bedre fremtid.
138 mio.
De seneste globale estimater viser, at omkring 138 mio. børn var involveret i børnearbejde i 2024 – en halvering siden 2020.
Konsekvenser ved børnearbejde
Uanset hvor eller hvordan det sker, krænker børnearbejde børns grundlæggende rettigheder. Mange børn i arbejde mister adgang til skolegang og sundhedspleje – ofte når de har mest brug for det.
Nogle former for børnearbejde foregår i isolation, hvilket øger risikoen for misbrug og menneskehandel.
Amenas historie: Skolen gav håbet tilbage
Amena på 11 år går i 6. klasse på Shaikh Jalal Skole i Baghlan-provinsen i Afghanistan. Hun elsker at gå i skole og lege med sine klassekammerater.
Men da kraftige oversvømmelser ramte landsbyen, ændrede alt sig. Hendes far blev revet med af vandmasserne, da han forsøgte at redde hendes bror. Tre måneder senere døde også hendes mor.
“Det var den sværeste tid i mit liv,” fortæller Amena. “Skolen lukkede, og jeg savnede alt – undervisningen, lærerne, mine venner. Jeg bad hver dag om, at skolen skulle åbne igen.”
Da undervisningen blev genoptaget, foregik det i telte – uden borde, stole eller tavle. “Det var svært at lære sådan,” siger hun. Men i dag er skolen genopbygget, og Amena er glad igen: “Nu kan jeg lære rigtigt, sidde i klasseværelset og være sammen med min fætter og bedste ven Halima. Jeg vil være lærer, når jeg bliver stor.”
Amena mistede begge forældre, men som hendes svoger Abdul Qahar siger:
“Skolen er blevet et håb for børnene igen. Efter genopbygningen er de mere motiverede og glade for at lære. Oversvømmelsen ødelagde alt – både hjem, økonomi og skoler – men børnene har fået noget vigtigt tilbage: fremtiden.”
Hvad gør UNICEF?
UNICEF arbejder globalt for at sikre børns rettigheder og bekæmpe børnefattigdom og børnearbejde. Gennem målrettede indsatser skaber UNICEF varige forbedringer for børn og deres familier. Her er fem centrale tiltag:
1. Økonomisk støtte til familier
UNICEF støtter kontantoverførsler til udsatte familier, så børn slipper for at arbejde og kan komme i skole. Denne form for hjælp har dokumenteret effekt: Den løfter familier ud af ekstrem fattigdom og reducerer behovet for, at børn bidrager til familiens overlevelse gennem arbejde. Når forældrene får en vis økonomisk sikkerhed, får børnene mulighed for at gå i skole og udvikle sig, som de har ret til.
Eksempel: I Mozambique og Pakistan har UNICEF støttet nationale programmer, hvor udsatte familier modtager månedlige beløb, hvilket har ført til øget skolegang og bedre ernæring for børnene.
2. Adgang til uddannelse
Adgang til uddannelse er en af de mest effektive måder at bekæmpe børnearbejde og fattigdom på. UNICEF investerer i skolebyggeri, læreruddannelse, undervisningsmaterialer og inkluderende læringsmiljøer, der tager højde for både køn, handicap og sprogbarrierer.
Eksempel: I Niger har UNICEF hjulpet med at opføre midlertidige klasselokaler i nomadeområder, så børn i bevægelse stadig har mulighed for skolegang. I Nepal har UNICEF bidraget til at forbedre læringsmiljøet i landdistrikter, hvor børnearbejde tidligere var udbredt.
3. Stærkere lovgivning og håndhævelse
UNICEF samarbejder med regeringer for at stoppe børnearbejde. Bl.a. ved at deltage i lovgivningsprocesser, hvor vi bliver brugt som sparringspartner, der taler børnenes sag. Et af de vigtige tiltag, UNICEF altid fremhæver over for regeringer, er at gøre skolegang gratis for alle børn. Så kan selv de fattigste børn få sig en uddannelse og bryde med den fattigdomscyklus, de ellers er fanget i.
Eksempel: I Elfenbenskysten støtter UNICEF myndigheder i at redde børn fra arbejde i kakaoproduktion.
4. Nødhjælp i kriser
I konfliktramte og katastrofeberørte områder er børn særligt sårbare over for fattigdom og tvangsarbejde. Her rykker UNICEF hurtigt ud med nødhjælp, beskyttelse og genopbygning af vigtige tjenester som sundhed, vand, sanitet og skolegang. Målet er at skabe en vis stabilitet og give børn mulighed for at genoptage deres liv så normalt som muligt.
Eksempel: I Gaza og Sudan har UNICEF leveret psykosocial støtte, vandforsyning og undervisningsmaterialer til tusindvis af børn, der lever midt i voldelige konflikter. Midlertidige skoler og trygge rum for børn spiller en vigtig rolle i denne indsats.
5. Data og dokumentation
Effektiv hjælp kræver viden. Derfor står UNICEF bag en af verdens største og mest anerkendte datakilder om børn – MICS (Multiple Indicator Cluster Surveys). Gennem disse undersøgelser indsamler UNICEF vigtig information om børns vilkår, herunder om udbredelsen af børnearbejde, skolegang og sundhed. Disse data bruges til at forme programmer, prioritere ressourcer og påvirke politiske beslutninger.
Eksempel: I mange lande har MICS-data ført til konkrete ændringer i lovgivning og større investeringer i sociale programmer for børn.
