Pandora for

UNICEF

Pandora vil arbejde for uddannelse og ligestilling

Samarbejdet mellem Pandora og UNICEF blev etableret i 2019 og har fokus på uddannelse og ligestilling. FN’s verdensmål #3, #4, og #5, der omhandler sundhed, kvalitetsuddannelse og ligestilling mellem kønnene, er helt centrale i partnerskabet.

Gennem partnerskabet har Pandora været med til at støtte mere end 2,4 millioner børn og unge, særligt med uddannelsesindsatser for piger og kvinder. Støtten til pigers uddannelse er med til at skabe forandringer både på det lokale, nationale og globale plan. Piger, der får en uddannelse, opnår nemlig samtidig bedre sundhed, højere indkomster og mere indflydelse i beslutningsprocesser. Det er med til at skabe forandringer for de enkelte piger og kvinder, fremtidige generationer og samfundet som helhed.

I april 2026 fornyede Pandora og UNICEF deres globale partnerskab. Gennem partnerskabet allokeres halvdelen af midlerne til uddannelsesindsatser i Vietnam, Thailand og Kina, mens den resterende halvdel doneres som frie midler. De frie midler giver UNICEF frihed til at anvende disse ressourcer dér, hvor behovet er størst og uden nogen form for restriktioner. Det styrker vores evne til at kunne reagere hurtigt på skiftende behov og udfordringer, samtidig med at vi kan sikre støtte til børn og deres familier både før, under og efter kriser.

Årsrapport 2024

Årsrapport 2023

Pandora har ydet vigtig støtte i uventede kriser

Pandora og UNICEF fornyer deres partnerskab

I april 2026 fornyede Pandora og UNICEF deres partnerskab. Det betyder, at UNICEF kan fortsætte arbejdet for at fremme ligestilling og uddannelse i Thailand, Vietnam og Kina samt at gøre en indsats for børn dér, hvor behovet er størst, gennem frie midler.

Jordskælv i Mellemøsten

Pandora var den første af UNICEF Danmarks partnere til at donere midler til UNICEF’s humanitære indsats i Tyrkiet og Syrien efter det omfattende jordskælv i 2023. Pandora donerede 1,5 millioner kroner.

Krigen i Ukraine

Pandora var den første af UNICEF Danmarks partnere til at støtte UNICEFs nødhjælpsarbejde i Ukraine. Pandora donerede i 2022 ca. 6,5 mio. kr. til UNICEF’s arbejde for ukrainske børn. Donationen har blandt andet understøttet adgangen til uddannelse, psykosocial hjælp, sundhedsydelser og rent vand.

COVID-19

Under COVID-19 pandemien trådte Pandora til og bidrog med en vigtig donation på omkring 7 millioner kroner til UNICEF’s arbejde i 2020.

Flere partnerskaber

Tre drenge fra mexicansk skole

Novo Nordisk for UNICEF

LEGO for UNICEF

Hempel Fonden for UNICEF

Indgå et globalt partnerskab

Børn er vores fælles ansvar og vores fremtid. Derfor er UNICEFs rettighedsbaserede og innovative tilgang til at sikre, at børn overlever, beskyttes og har adgang til mad og sundhed, relevant for alle virksomheder og fonde. Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du vil i dialog omkring et samarbejde.

Christina Laursen

  • Head of International Business