Støt

Major Donor for UNICEF

Hvorfor samarbejder med UNICEF

UNICEF verdens største og mest indflydelsesrige organisation, der arbejder specifikt for børn. Vi er til stede i 190 lande og territorier, hvor vi arbejder med langsigtet udvikling og yder akut nødhjælp i katastrofesituationer. Ingen anden organisation skaber så store forandringer for børn.

Vi er altid til stede

Når katastrofer rammer, er UNICEF ofte allerede til stede i området med eksperter, nødhjælpslagre og lokalt kendskab. Derfor kan vi yde den livsvigtige nødhjælp med det samme. Vi hjælper klogt, så vores nødhjælpsarbejde også bliver en investering på den lange bane. For eksempel ved at genopbygge skoler i materialer og konstruktioner, der bedre kan modstå fremtidige jordskælv eller cykloner.

Vi har en unik position

Som den eneste organisation er UNICEF nævnt i FN’s Børnekonvention som kilde til ekspertbistand og rådgivning for alle verdens lande. Vores position som del af FN giver os en unik adgang til regeringer og beslutningstagere i de lande, vi arbejder i. Vi er samtidig globalt førende inden for viden og data om børn. Med vores forskning, innovation og udvikling af nye løsninger sikrer vi effektiv hjælp til flest mulige børn.

Vi tænker langsitet og yder hjælp til selvhjælp

UNICEF har altid fokus på hjælp til selvhjælp og leverer derfor ikke enkeltstående velgørenhedsprojekter. Vores hjælpearbejde skal være en investering. Derfor inddrager vi den lokale befolkning og sikrer os, at landets regering og øvrige myndigheder investerer og tager ansvar, så hjælpen har en langsigtet, bæredygtig effekt. Vores primære indsatser er indenfor nedenstående områder:

  • Vaccination
  • Uddannelse
  • Rent vand
  • Myggenet
  • Sundhed
  • Ernæring
  • Beskyttelse

Rikke Worm Borch

  • Head of Major Donors

Sådan bliver du Major Donor

Major Donor – Dit personlige aftryk

Vil du være rig på mere end penge?