Støt

DBU x UNICEF

DBU og UNICEF vil styrke det gode børneliv

DBU og UNICEF sætter børns rettigheder og fodbolden i centrum – og arbejder for at gøre en forskel for børn, både i Danmark og i verden. Fælles for DBU og UNICEF er børn og ønsket om at give så mange som muligt det bedste børneliv. Partnerskabet skal derfor styrke rammerne for et bedre børneliv, både på og uden for fodboldbanen.

DBU og UNICEF giver værktøjer til trænere & frivillige

Som fodboldtræner kan det være en udfordring at stå med ansvaret for, at børn har det sjovt, føler sig hørt, og samtidig udvikler sine fodboldfærdigheder. For alle børn er nu en gang forskellige.

På DBU’s Fodboldskoler har DBU og UNICEF klædt de mere end 3000 trænere og frivillige på med inspiration, viden og konkrete værktøjer om børns rettigheder og børnesyn. Fx i en podcast-serie, som handler om mulige udfordringer og dilemmaer, trænerne kan møde på fodboldskolen. Så når trænerne fløjter op på DBU Fodboldskole, har de bedre forudsætninger for at skabe nogle rammer, hvor alle børnene har det sjovt og oplever fodboldens fællesskaber – uanset om de er med på fodboldskole for første gang eller har flere mål i støvlerne end Pernille Harder og Rasmus Højlund. For på fodboldbanen er fællesskabet i fokus, og det bedste hold kræver et stærkt fællesskab.

Fodbold er et vigtigt redskab til at forene børn med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger – både herhjemme, men også i verdens brændpunkter og flygtningelejre.

Sportens betydning for børn

UNICEFs arbejde med fodbold bygger blandt andet på studier om sportens betydning for børn. Men i lige så høj grad på praktisk erfaring fra verdens brændpunkter og flygtningelejre, hvor fodbold er et vigtigt redskab til at forene børn med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.

UNICEF er også engageret i flere Premier League-klubber, idrætsprojekter i Grønland, ligesom UNICEFs logo har været på trøjen hos nogle af verdens største fodboldklubber som FC Barcelona.

Herudover sender UNICEF hvert år tusindvis af fodbolde med i vores Leg & Lær-sæt, som blandt andet hjælper børn med at skabe vigtige frirum og bearbejde traumer i flygtningelejre og katastroferamte områder rundt om i verden.

Og så er Kasper Hjulmand medlem af UNICEFs præsidium, der arbejder for at hjælpe UNICEF med at passe på verdens børn.

 

Partnerskab

Vil i indgå i et partnerskab med UNICEF?

Add a paragraph

Læs mere

Kvindelandsholdets VM-trøjer indsamler 76.033 kroner til UNICEF

Herrelandsholdets trøjer indbringer næsten 400.000 kr. til UNICEF og Ukraines børn

Kvindelandsholdet støtter UNICEF og Ukraines børn