Kommuner

Indhold i dette modul Mekanismer til at beskytte børn og unges rettigheder  I de forrige moduler har du stiftet bekendtskab med en række af de rettigheder, børn og unge har fra FN’s Børnekonvention eller fra national lovgivning. Som du har set i modulerne, kan en børnevenlig kommune arbejde med at fremme børn og unges rettigheder på et utal af måder, der…

Indhold i dette modul Et aktivt rettighedssprog Gennem vores sprog former vi idealer og sender signaler om, hvordan vi ser på andre mennesker. Når en kommune arbejder rettighedsbaseret med børn og unge, er det derfor afgørende, hvordan medarbejdere taler om børn og unge med hinanden, og hvordan de kommunikerer med dem i det direkte møde. …

Indhold i dette modul Ansvarsbæreres forpligtelser når børn og unge inddrages Ifølge børnekonventionens artikel 12 har børn og unge ret til frit at sige deres mening, blive lyttet til og taget alvorligt af voksne. Indflydelsen skal, efter konventionens grundprincipper, ske med respekt for børn og unges forskellighed og under hensyntagen til det enkelte barn eller den enkelte unges modenhed, alder og ressourcer, herunder eventuelle…

Indhold i dette modul Hvad er et børne- og ungesyn?  Et børne- og ungesyn fortæller noget om, hvordan ansvarsbærere anskuer børn og unge. Derfor er børne- og ungesynet samtidig udtryk for måden, vi som individer og samfund ser på og forstår børn og unges værd, evner og intentioner. Vores børne- og ungesyn kommer til udtryk i måden, vi tænker…

Indhold i dette modul Idealer i en rettighedsbaseret tilgang Essensen i at arbejde ud fra en rettighedsbaseret tilgang er, at børn og unge anerkendes som rettighedshavere, mens staten, herunder offentlige myndigheder, påtager sig rollen som ansvarsbærere for at realisere børn og unges rettigheder.   For en kommune betyder det, at der arbejdes ud fra seks væsentlige idealer, som…

Indhold i dette modul Børn og unges kendskab til egne rettigheder UNICEF Danmark undersøger i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder løbende, hvordan det står til med børn og unges kendskab til egne og andres rettigheder. Undersøgelserne ser på, hvor godt børn og unge i 6.-9. klasse kender deres rettigheder. Undersøgelserne ser også nærmere på, hvilken…

Indhold i dette modul FN’s Børnekomité: Udtalelser med relevans for kommuner i Danmark Børnekonventionen blev underskrevet af FN’s Generalforsamling i 1989 og samfundet og vores forståelse af børn og unge som rettighedshavere har siden udviklet sig. Derfor arbejder alle de stater, der har underskrevet konventionen, løbende med at tilpasse fortolkningen af den. FN’s Børnekomité er…

Indhold i dette modul Et nyt syn på børn og unge: Rettigheder i bevægelse Vedtagelsen af børnekonventionen i 1989 var på mange måde en milepæl for børn og unges rettigheder. Forud ligger mange års arbejde for at sikre børn og unges rettigheder. Og sidenhen er flere rettigheder kommet til – både internationalt og nationalt.   Herunder…

Indhold i dette modul FN’s Børnekonvention i dansk praksis – fra princip til lovgivning Børnekonvention er ikke kun et internationalt dokument. Den sætter også tydelige spor i dansk lovgivning. En række af konventionens grundprincipper, herunder ikke-diskrimination, inddragelse, ytringsfrihed og retten til uddannelse, er direkte eller indirekte indarbejdet i central lovgivning på forvaltnings-, social- og skoleområdet….

Indhold i dette modul Hvorfor har børn og unge egne rettigheder, når vi har menneskerettighederne? Alt for få børn og unge i Danmark kender deres rettigheder eller FN’s Børnekonvention. Hele 57 % af eleverne i 6.–9. klasse kan ikke nævne én eneste konkret rettighed. Det er et problem. For rettigheder skal ikke bare findes på…