Indhold i dette modul

Ansvarsbæreres forpligtelser når børn og unge inddrages
Værdierne bag rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse
Koncepter for rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse
Fem rationaler for inddragelse af børn og unge
Værktøjer til rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse
Ret og pligt når børn og unge inddrages
Rettighedshaveren og ansvarsbæreren under børne- og ungeinddragelsen

Ansvarsbæreres forpligtelser når børn og unge inddrages

Ifølge børnekonventionens artikel 12 har børn og unge ret til frit at sige deres mening, blive lyttet til og taget alvorligt af voksne. Indflydelsen skal, efter konventionens grundprincipper, ske med respekt for børn og unges forskellighed og under hensyntagen til det enkelte barn eller den enkelte unges modenhed, alder og ressourcer, herunder eventuelle funktionsnedsættelser eller diagnoser.

Retten til indflydelse betyder ikke, at børn og unge pålægges ansvaret for beslutninger eller afgørelser. Børne- og ungeinddragelse i kommunalt regi handler i stedet om, at voksne i beslutningsprocesser, der vedrører børn og unges liv, tager børn og unge alvorligt. Her er det ikke nok at lytte til børn og unge. Man skal også skabe gode rammer for at inddrage dem og være tydelige om præmisserne for inddragelsen. 

At inddrage børn og unge på en rettighedsbaseret måde betyder, at børnekonventionens principper for inddragelse efterleves.

Deltagerstaterne er forpligtede til at sikre:

  • At barnet eller den unge kan udforme sine egne synspunkter.
  • At barnet eller den unge kan udtrykke sine synspunkter frit i alle forhold, der vedrører barnet eller den unge.
  • At barnets eller den unges synspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. 

Værdierne bag rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse 

Børn og unge er ligeværdige samfundsborgere med ret til at udtrykke deres meninger og blive taget alvorligt. De har viden om eget liv, og deres perspektiver er en uvurderlig brik i beslutninger, der vedrører dem. Børne- og ungeinddragelse handler således om, at voksne aktivt opsøger og respekterer børn og unges synspunkter i sager og situationer, der er vigtige for dem. 

Koncepter for rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse

Fra et rettighedsperspektiv ses inddragelse af børn og unge både som et mål i sig selv og som et middel.

  • Et mål i den forstand, at børn og unge har ret til at udtrykke sig og blive taget alvorligt. Børn og unge er ligeværdige rettighedshavere med krav på respekt, medbestemmelse og livskvalitet.
  • Et middel til opretholdelsen af andre rettigheder. Det kan fx være at sikre det bedste for barnet eller den unge (artikel 3), at beskytte barnet eller den unge mod alle former for vold (artikel 19) eller at understøtte barnets eller den unges evne til selvstændigt at udøve sine rettigheder (artikel 5).

Inddragelse af barnets eller den unges oplevelser, behov og synspunkter har afgørende betydning for kvaliteten af de beslutninger, der træffes i og om børn og unges liv, og det er samtidigt et middel til udvikling af børn og unges handlekompetencer og evner til at deltage og engagere sig i vores samfund.

Når børne- og ungeinddragelse ses fra et perspektiv, hvor både mål og middel har betydning, får sondringen mellem individ- og gruppebaseret inddragelse også relevans. Mens målet med inddragelsen grundlæggende er det samme, uanset om der er tale om inddragelse af et enkelt individ eller en gruppe, så vil midlet ofte være forskelligt. Er der fx tale om inddragelse af et enkelt barn i en socialfaglig sag, vil midlet typisk være at opretholde individuelle rettigheder fra FN’s Børnekonvention. Er der tale om inddragelse af en gruppe af børn eller unge, vil midlet typisk vedrøre kollektive rettigheder. Kollektive rettigheder sikrer, at en gruppe i fællesskab kan bevare deres rettigheder.

Individ- og gruppebaseret børne- og ungeinddragelse 

Individbaseret inddragelse vedrører ofte inddragelse af et barn eller en ung i egen sag. Barnet eller den unge inddrages direkte i sagsbehandlingen, når der skal træffes myndighedsbeslutninger om dets eget liv – fx i sociale børnesager, skilsmissesager eller i sundhedsvæsenet. 

I gruppebaseret inddragelse bliver børn og unge ofte informanter eller sparringspartnere i projekter og undersøgelser for at repræsentere en større børne- eller ungegruppe. Formålet kan være at bruge gruppens generelle erfaringer til at kvalificere fremtidige indsatser. 

Test din viden

FN’s Børnekomité fortolker løbende, hvordan børnekonventionens artikler bør anvendes i forskellige sammenhænge. Modul 5 præsenterer et udsnit af disse fortolkningsbidrag (General Comments). Ét af disse fortolkningsbidrag er General Comment no. 12 og vedrører børn og unges ret til at blive inddraget efter børnekonventionens artikel 12.  

I dette fortolkningsbidrag tydeliggør Børnekomitéen, hvad der kræves for, at intentionen med artikel 12 realiseres i formelle sammenhænge, hvor børn og unge inddrages af offentlige myndigheder. Børnekomitéen beskriver mere konkret fem trin, der altid bør følges i inddragelsesprocessen. 

Du har ikke mødt de fem trin i et tidligere modul, men måske kan du på baggrund af særligt modul 7 og 8 ræsonnere dig frem til dit svar. 

Herunder ser du seks trin for en inddragelsesproces. Et af de seks trin er ikke en del af Børnekomitéens beskrivelse af, hvordan artikel 12 efterleves. Hvilket trin, tror du, skal fjernes fra listen?

Tryk på det svar, du mener, er det rigtige. Der er kun ét korrekt svar. 

Forberedelse.  Selve høringen.  Vurdering af barnets eller den unges handleevner.  Vurdering af den vægt der tillægges barnets eller den unges synspunkter.  Information til forældre eller værger om barnets eller den unges synspunkter.  Oplysning til barnet eller den unge om eventuelle klagemuligheder. 

Rationaler for inddragelse af børn og unge 

Selvom ansvarsbærere er forpligtede til at inddrage børn og unge, så er det ikke altid, at det står klart for den voksne, hvorfor inddragelse i en specifik situation vil være meningsfuld. Derfor kan det være konstruktivt at afklare sit udgangspunkt før inddragelsen af børn og unge. Her kan ansvarsbæreren søge inspiration i følgende rationaler for, hvorfor inddragelsen giver mening.

Formål: At få adgang til børn og unges unikke viden om deres eget levede liv og se verden fra deres perspektiv.

Betydning: Selv om voksne ved meget om børn og unge generelt, kan de ikke kende det enkelte barns eller unges specifikke oplevelser uden at spørge direkte.

Formål: At sikre lige muligheder og give en stemme til dem, der ikke har stemmeret.

Betydning: Det er de voksnes moralske pligt at sikre, at alle børn og unge bliver hørt og taget alvorligt. Dette rationale afspejler sig blandt andet i Forældreansvarsloven, som forpligter myndighederne til at høre børn i sager om fx skilsmisse og samvær.

Formål: At optimere en indsats ved at sikre børn og unges medspil og motivation.

Betydning: Indsatser, der udvikles sammen med målgruppen af børn og unge, virker bedre end dem, der trækkes ned over hovedet på dem. Da inddragelse kræver ressourcer, er argumentet om øget effektivitet ofte det stærkeste over for en ledelse.

Formål: At give mindre privilegerede børn og unge bedre handlemuligheder, øget selvværd og en tydeligere stemme.

Betydning: Gennem ligeværdig inddragelse får børn lyst og mod til at blande sig i beslutninger, der vedrører deres eget liv lige nu.

Formål: At forme børn til at blive aktive, deltagende samfundsborgere på længere sigt.

Betydning: Ved at opleve medbestemmelse i praksis lærer børn og unge, at deres stemme har betydning. Dette rationale er centralt i Folkeskolens formålsparagraf og danner blandt andet grundlaget for skolernes elevråd.

Emergent lytning 

Hanne Warming, der som forsker på Roskilde Universitet har beskæftiget sig med børn og unges rettigheder i mange år, introducerer begrebet ’emergent lytning’. Emergent lytning er ikke et rationale for inddragelse, men beskrives som en modpol til at ’lytte som sædvanligt’. Når man lytter emergent, sætter man parentes om det, man allerede ved, og gør sig åben for det, barnet eller den unge giver udtryk for.  

At lytte emergent til børn og unge handler også om at skabe betingelser for, at barnet eller den unge kan give udtryk for deres perspektiver, også selvom de ikke umiddelbart passer ind i de eksisterende rammer, men som kan være vigtige for at nuancere og udvide forståelsen af barnets eller den unges perspektiver.  

 
Warming kobler arbejdet med børneperspektiver til metodiske greb i forskning og praksis – herunder det, hun (med reference til bl.a. Bronwyn Davies) omtaler som ‘emergent listening’. 

Kilde: “Børneperspektiv – en populær flydende betegner” (2019) 

Værktøjer til rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse 

Der findes en række værktøjer til rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse. 

Et af værktøjerne er udviklet af den irske juraprofessor Laura Lundy, dog med et bredere sigte end det, FN’s Børnekomité beskriver i General Comment no. 12. Laura Lundys værktøj for rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse kan nemlig både anvendes af offentlige myndigheder i formelle høringer og af fagprofessionelle og andre ansvarsbærere, når de møder børn og unge. Værktøjet kan både anvendes, når børn og unge inddrages i grupper og individuelt.  

Et andet værktøj er udviklet af Roger Hart, der er en amerikansk professor emeritus i psykologi med børn og unges rettigheder som sit forskningsområde. Harts værktøj kan betragtes som en idealtypisk skala for, hvornår forskellige former for inddragelse opnås og hvornår der ikke er tale om inddragelse. 

Inspiration

I inspirationsbanken finder du cases, værktøjer, koncepter og UNICEF initiativer, der kan inspirere dit arbejde. Du kan blandt andet finde Lundys model for rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse og Harts deltagelsesstige. 
 
Selvom kendskabet til artikel 12 er relativt udbredt, kan artiklens nuancer og samspil med andre rettigheder for børn og unge gøre det svært at omsætte i en konkret praksis. Lundys og Harts værktøjer er brugbare redskaber til at omsætte artikel 12, når børn og unge skal inddrages i en kommune. 

Til inspirationsbank

Sådan bruger du Lundys model, når du inddrager børn og unge

Dette værktøj kan bruges som støtte, når inddragelsen planlægges og gennemføres. Det hjælper dig med at stille de rette spørgsmål undervejs og med at vurdere, om alle Lundys fire elementer er tænkt ind i inddragelsesprocessen. Spørgsmålene relaterer sig til de fire elementerrum, stemme, (…).

Åbn værktøj

Sådan bruger du Harts deltagelsesstige i inddragelsen af børn og unge

Hvert trin på stigen illustrerer en øget grad af medbestemmelse og beslutningskompetence. Bemærk at de tre nederste trin på stigen ikke betegnes som deltagelse. Du kan bruge deltagelsesstigen til at reflektere over formålet og graden af inddragelse i konkrete sammenhænge.

Åbn værktøj

Ret og pligt når børn og unge inddrages 

Lundys og Harts værktøjer har en række fællesnævnere. De adresserer fx begge nogle afgørende præmisser for rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse, der knytter sig til forståelsen for ret og pligt, nemlig: 

  • At børn og unges ret til at udtrykke sig ikke er betinget af alder og modenhed. Har et barn eller en ung svært ved at udtrykke egne synspunkter, så er det den voksnes ansvar at tilvejebringe de bedst tænkelige rammer og dermed understøtte inddragelsen. 
  • At børn og unge ikke har pligt til at udtrykke sig. Derfor skal det respekteres, hvis barnet eller den unge ikke ønsker at udtrykke sig. 

I nogle tilfælde bliver de to præmisser blandet sammen, misforstået eller fejltolket. Dette kan give grobund for, at barnets eller den unges konventionsbestemte ret til inddragelse reelt ikke efterleves. 

Herunder kan du først se et udsnit af typiske fejltolkninger af børnekonventionens artikel 12 og dernæst en række argumenter til at tilbagevise fejltolkningerne. 

  • Små børn kan ikke udtrykke deres synspunkter. Man skal have en vis alder, før man kan udtrykke sig.
  • Børn og unge skal deltage eller udtrykke sig, hvis den voksne siger det – ellers vil barnets eller den unges ret til inddragelse jo ikke blive opfyldt.
  • Børn og unge skal kun inddrages i mindre beslutninger / deres nærmiljø / hvis de har en sag i kommunen.
  • Børn og unge kan med fordel høres i forskellige forhold, men de bør aldrig bestemme.
  • Det er ofte en fejllæsning af de to led, som artikel 12 består af, der fører til misforståelser. Det første led handler om retten til at udtrykke sig og det andet om at få tillagt sine synspunkter behørig vægt. En potentiel misforståelse er, at de to led betragtes som indbyrdes betingede – altså at børn og unges ret til at udtrykke sig er betinget af deres alder og modenhed. Dette er ikke tilfældet. Børn og unge har altid ret til at udtrykke sig (første led), men omfanget af den indflydelse, deres input tildeles, vurderes i lyset af modenhed og alder (andet led). 
  • Første led anvender betegnelsen ”… alle forhold, der vedrører barnet eller den unge”. Det skal forstås som alle beslutninger, der både direkte i daglige arenaer som skole, hjem og fritid, og indirekte i eksempelvis politiske beslutninger på lokalt og nationalt niveau har betydning for barnet eller den unge.
  • Andet led har til hensigt at tillægge børn og unges input større vægt i takt med at de ældes og modnes. Denne proces har til hensigt at understøtte, at barnet eller den unge udvikler en selvstændig evne til at tage vare på egne rettigheder samt at behovet for voksen-vejledning gradvist bliver mindre. 
  • Retten til at få tillagt sine synspunkter passende vægt er unik i menneskeretlig sammenhæng. Denne ret findes nemlig ikke for voksne generelt set. Artikel 12 lægger altså til grund, at børn og unge har en særlig ret til at blive tolket i overensstemmelse med alder og modenhed. Derfor er rettighedsbaseret inddragelse af børn og unge i høj grad afhængig af voksne. Børn og unge er ligeværdige med voksne, men de er ikke ligestillede. Voksne har både ansvar for og magt til at opretholde børn og unges rettigheder og støtte deres udvikling, eller det modsatte. Artikel 12 forudsætter altså, at voksne aktivt inddrager børn og unges perspektiver – og tillægger dem vægt og indflydelse. Denne forudsætning hænger nøje sammen med den voksnes børne- og ungesyn.

Rettighedshaveren og ansvarsbæreren under børne- og ungeinddragelsen 

Situationer hvor børne- og unge inddrages er samtidig situationer, hvor børnekonventionens distinktion mellem rollen for rettighedshavere og rollen for ansvarsbærere bliver allermest relevant. Har den voksne en mangelfuld forståelse for denne rollefordeling, vil en rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse have svære betingelser fra starten.

Refleksionsøvelse

At skabe rettighedsbaseret inddragelse af børn og unge i en kommune kræver viden om de principper, der ligger til grund for børnekonventionens artikel 12, men i mange sammenhænge vil et arbejde med at skabe mere rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse naturligt starte med et fokus på børne- og ungesynet. Når din kommune bevæger sig i retning mod et mere rettighedsbaseret børne- og ungesyn, vil forståelsen for forskellen på rettighedshavere og ansvarsbærere samtidig stige. Dette er en forudsætning for at kunne gå rettighedsbaseret til den måde, børn og unge inddrages på. 

Sarah Alminde, der er seniorforsker ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitets Center, har forsket i børn og unges rettigheder. Med fokus på ansvarsbærerens rolle sondrer hun mellem tre typer af argumenter for at inddrage børn og unge. 

Se denne korte video og reflekter herefter over følgende:

I hvilke situationer kan du forestille dig, at særligt det etiske argument – som knytter sig til ansvarsbærerens børne- og ungesyn – taler for at børn og unge bør inddrages? 

 

Find nu Lundys inddragelsesværktøj i inspirationsbanken og reflektér over følgende, mens du gennemgår værktøjet igen:

Hvad kan din kommune gøre for at ruste ansvarsbærere bedre til at benytte Lundys fire elementer , når børn og unge inddrages?

Er der særligt ét element, som din kommune med fordel kan klæde ansvarsbærere bedre på til at træde ind i med børn og unge? Hvilket og hvordan?

Inspiration

I inspirationsbanken finder du cases, værktøjer, koncepter og UNICEF initiativer, der kan inspirere dit arbejde. Du kan blandt andet finde ’Mit liv – mine rettigheder’, der er et UNICEF initiativ, hvor fagprofessionelles konkrete arbejde med rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse har spillet en stor rolle. 
 
Initiativet vedrører fagprofessionelles arbejde i specialundervisningstilbud. Gennem forskellige forløb har UNICEF Danmark samarbejdet med en række specialundervisningstilbud om at styrke det daglige arbejde med rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse. 

Til inspirationsbank

Mit liv – mine rettigheder

‘Mit liv – mine rettigheder’ har til formål at understøtte arbejdet med børn og unges rettigheder ved blandt andet at beskæftige sig med Barnets lov, som giver børn og unge i udsatte positioner en række nye rettigheder og muligheder for inddragelse. .

Åbn initiativ

Tjekliste

Denne tjekliste kan du bruge til at sikre, at du har fået det vigtigste med fra dette modul: 

  • Rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse er én af de tre dimensioner i en rettighedsbaseret tilgang. Kommuner kan arbejde med denne dimension i samspil med de to andre dimensioner, som er rettighedsundervisning og et rettighedsbaseret børne- og ungesyn. 
  • Inddragelse af børn og unge er en rettighed, som er beskrevet i børnekonventionens artikel 12. Artiklen giver børn og unge ret til inddragelse i alle forhold, der vedrører dem. Den voksne bærer ansvaret for, at inddragelsen bliver reel, og at barnet eller den unge bliver taget alvorligt.
  • Rettighedsbaseret børne- og ungeinddragelse er et mål i sig selv, men ofte også et middel til at opretholde andre rettigheder. 
  • Deltagerstaterne, herunder Danmark, er forpligtede til at sikre, at børn og unge kan udtrykke egne synspunkter, og at synspunkterne tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Inddragelse er barnets eller den unges ret – ikke en pligt. 
  • To værktøjer kan med fordel bringes i spil i en kommune, der arbejder med øget fokus på børne- og ungeinddragelse, nemlig Lundys model for rettighedsbaseret inddragelse og Harts deltagelsesstige. Begge værktøjer bygger på et rettighedsbaseret børne- og ungesyn, hvor voksne forstår og anerkender deres rolle som ansvarsbærere, når børn og unge inddrages. 
Tilbage til Flow 2