Løs Sansesamler Missionerne!
I Mission Sansesamler får vi alle vores sanser i spil. Vi skal både smage, mærke, se og dufte, hvordan verden kan være i andre lande. Og så lærer vi om, hvordan UNICEF hjælper børn i hele verden til at leve et trygt liv med ret til god ernæring og sundhed. For alle børn har fortjent at have det godt i både krop og sind. Er du klar til at bruge dine sanser?

Sansesamler Missioner
Alle børn har ret til at overleve og trives
UNICEF arbejder i alle hjørner af verden for, at børn kan vokse op sunde og glade. Derfor står vi klar til at hjælpe børnene allerede fra de ligger i mors mave. Vi kan heldigvis forebygge og behandle mange af de udfordringer, børnene kan møde. Det gælder bl.a. underernæring – altså når man ikke får nok næring. F.eks. laver vi nyttehaver og underviser de voksne i, hvad der er god ernæring for børn. Vi vejer og måler også børn i deres hjem, eller hvis de f.eks. bor i en flygtningelejr. Og vi har klinikker, hvor vi behandler børn, der er underernærede med en helt særlig nøddemos. Derudover vaccinerer vi millioner af børn og støtter hospitaler i hele verden. Men hvis børnene skal have det godt, er det vigtigt, at vi ikke kun passer på deres fysiske helbred. Vi skal også sørge for, de har det godt mentalt. Det gør vi bl.a. ved at hjælpe dem med at udtrykke deres følelser gennem kreativitet og leg.
I Mission Sansesamler bruger vi bl.a. smagssanserne til at gå på opdagelse i, hvad sundhed og trivsel egentlig betyder – både for os selv og for de børn, der bor meget langt væk fra Danmark. Vi kan næsten smage de missioner, der venter. Lad os løse dem sammen!
Opskriftsbog til dig
Tag med os på madeventyr! I samarbejde med Aarstiderne har vi samlet 5 smagfulde opskrifter, der henter inspiration fra forskellige steder i verden. Til hver opskrift finder du en historie om, hvordan hverdagen kan se ud i nogle af de lande, hvor UNICEF arbejder.

Historier om børn og sundhed
Historier om børn og sundhed
Bestil din gratis startpakke
Tag på mission og vind sjove præmier
Med den gratis startpakke får I klistermærker og et Missionskort, så I kan følge jeres fremskridt undervejs. Når I har klaret alle missionerne, får I et personligt diplom og deltager i lodtrækningen om 2 x gavekort til et ophold i Lalandia for familien og 2 x boggavekort til Saxo.











