Lav Super-Power Nøddebarer

Trænger I til lidt ekstra Super-Power derhjemme? Så kan I prøve at lave jeres egne Super-Power Nøddebarer! De er proppet med fibre og energi fra nødder, gryn og æg. Den perfekte snack til eftermiddagslegen, sportstasken eller til at slukke den lille sult i madpakken. De er sjove at lave og super lækre at spise. Udover at nødder smager godt, så er de også fyldt med næringsstoffer, som man f.eks. kan bruge, når børn lider af underernæring.

Tid

Cirka 40 min.


Sted

Køkkenet

Tid

Cirka 40 min.


Sted

Køkkenet

Det skal du bruge til ca. 12 stk.

  • 1 dl havregryn
  • 2 dl kokosmel
  • 100 g nøddesmør (evt. Tahin)
  • 2 dl nødder (mindst 2 forskellige)
  • 2 æggehvider
  • ½ dl sukker

Fremgangsmåde

1. Opvarm ovnen til 165 grader

2. Bland de tørre ingredienser
Bland mandelmel, kokosmel, vaniljepulver, havregryn og sukker sammen i en skål.

3. Hak
Hak nødderne, hæld dem i skålen med de tørre ingredienser og rør rundt.

4. Tilsæt resten af ingredienserne
Tilsæt nøddesmør, æggehvider og lidt salt og rør rundt. Hvis det er svært, kan du bruge hænderne – men husk at vaske dem først!

5. Find en form
Læg bagepapir i en form på omkring 20 x 20 cm og pres nøddemassen ned i formen. Tip: Du kan gøre hænderne våde, så er det nemmere.

6. Bag
Bag nøddebarerne i ovnen i 25 minutter og lad dem køle, før du skærer dem i barer.

En lille samtale om store emner

Verden er kæmpestor at forholde sig til, når man er lille. Og det kan være svært at tale om emner, der er komplekse, svære eller bare anderledes. Nedenfor kan du få et par idéer til at starte samtalen mellem dig og dit barn eller barnebarn.

Vidste du

at den lille pose med jordnøddemos, som vi giver til børn, der lider af underernæring, indeholder den samme næring som et almindeligt måltid til børn? Det svarer f.eks. til at spise to rugbrødsmadder med leverpostej eller en portion spaghetti med kødsovs. Ret sejt, at det kan være i sådan en lille pose.

Spørgsmål

Hvorfor er det vigtigt, at vi får nok at spise?

Spørgsmål

Hvis du skulle forklare til en ven, hvorfor den lille pose er ret sej, hvad ville du så sige?

UNICEF arbejder for, at ingen børn skal sulte

Det er vigtigt for alle børn, at de får mad nok – og at de får mad, der giver kroppen energi. Ellers kan de blive syge og have svært ved at vokse og lære nye ting. UNICEF arbejder med børns ernæring i 130 lande og kæmper for, at børn ikke kommer til at lide af underernæring. Men nogle børn får stadig for lidt at spise. Derfor er det livsvigtigt, at de får hjælp i tide. Den mest effektive behandling er en jordnøddemos, som er rig på vitaminer, mineraler og kalorier, og den kan redde 9 ud af 10 børn fra at miste livet til underernæring. UNICEF er faktisk verdens største leverandør af den mirakuløse nøddemos, og vi står for næsten 80% af al den jordnøddemos, der kommer ud til verdens børn.

Prøv flere missioner

  • Lav VR-briller med Sofie Østergaard

    Vidste du, at man kan bygge sine helt egne VR-briller? Start missionen og se, hvordan man gør!
    Start missionen
  • Lav et vandfilter med Sofie Østergaard

    Nu skal der bygges, leges og filtreres! Lav jeres helt eget vandfilter ud af en vandflaske og se, hvordan vandet…
    Start missionen
  • Lav en drage med Lakserytteren

    Kan plastikposer og bambuspinde blive til en smuk drage? Prøv selv i denne sjove mission!
    Start missionen
  • Kurdisk håndmaling

    Tag en dyb indånding. Denne mission kræver rolige hænder. Nu skal vi nemlig male smukke mønstre på vores hænder som…
    Start missionen
  • Farvefest med Lakserytteren

    Så skal der være fest! I hvert fald på vores papir. Kom med til en eksplosion af en farvefest inspireret…
    Start missionen
  • Kurdiske fletninger

    Nu kan I snart lære at lave en smuk kurdisk fletning! Husk at have en person med, der har langt…
    Start missionen
  • Lav lanterner med Lakserytteren

    Glæd jer til at lyse op i mørket. Snart skal Laskerytteren lære os, hvordan vi laver lanterner som i Kina.
    Start missionen
  • Lær en fodboldfinte med Mæhle

    Nu skal fodboldstøvlerne pudses! Vi skal lære en svær fodboldfinte, og vi skal blive klogere på, hvordan sport kan gøre…
    Start missionen
  • Jonglering med Mæhle

    Glæd jer til at mestre fodbolden! Snart vil Joachim Mæhle lære os at jonglere som landholdsstjerner.
    Start missionen