Arv og testamente
Skal din arv gøre en forskel?
Verden over fødes børn med en arv, ingen har fortjent. Hvor sult, sygdom og manglende skolegang former deres fremtid. Men sådan behøver det ikke at være. For med din arv kan du ændre deres. Betænker du UNICEF i dit testamente, støtter du vores arbejde for at give verdens prøvede børn en ny begyndelse – med skolegang, omsorg og beskyttelse. Her på siden kan du læse mere om arvereglerne, og hvordan du med din arv, kan være med til at forandre børns liv.

Hent en gratis folder om arv
Med et testamente bliver din arv fordelt efter dine ønsker. Det giver en ro, at man aktivt har taget stilling til, hvad der skal ske med sine værdier, når man ikke er her mere, og det er en stor hjælp for de efterladte.

Kom til arvearrangement
UNICEF Danmark arrangerer løbende arrangementer om arv og testamente. Her får du uforpligtende information, inspiration og lærer noget nyt om arveområdet – blandt andet mere om arvereglerne.
Hvorfor testamentere til UNICEF?
Med mere end 75 års erfaring ved vi, hvordan man forvalter en arv, så den skaber varige forandringer i børns liv. Og som verdens største børneorganisation, med afdelinger i over 190 lande, er vi altid tæt på krisen – og har styrken, størrelsen og indflydelsen til at gøre en forskel.
Fra vores Verdenslager i København sender vi akut forsyninger til børn i verdens brændpunkter. Din arv bliver til nærende måltider, skolebøger, medicin og rent vand. Til omsorg, når fundamentet smuldrer. Vi favner både den akutte og den langsigtede hjælp. Så når støvet fra en krise har lagt sig, fortsætter vores arbejde for at sikre børnene en tryg opvækst med omsorg og skolegang.

Har du spørgsmål?
Vi giver gerne uforpligtende råd og vejledning om, hvordan du kommer i gang – det er nemlig hverken svært eller dyrt at oprette et testamente. Kontakt vores arveansvarlige, hvis du har spørgsmål.
Dét går din arv til, når du betænker UNICEF
Hvis du vælger at give en del af din arv til UNICEF, går pengene som regel til vores langsigtede udviklingsarbejde for børn i hele verden. Helt konkret kan det være:
- Livreddende vacciner: Vaccination er et af de mest effektive redskaber til at forhindre, at små børn dør. UNICEF er verdens største indkøber af vacciner og køber vacciner til hele 45% af verdens børn.
- Ernæring: Underernæring spiller en rolle i næsten 50% af alle dødsfald blandt børn under fem år. UNICEF arbejder målrettet med både forebyggelse og behandling – for underernæring kan behandles, hvis vi når børnene i tide.
- Rent vand og sanitet: Alt for mange mennesker har ikke adgang til rent vand og ordentlige toiletforhold. Det koster menneskeliv. Vi leverer bl.a. rent vand til katastroferamte områder.
- Uddannelse: Alle børn har ret til en uddannelse. Men fattigdom, krig og flugt forhindrer mange steder børnene i at gå i skole. UNICEF hjælper børn med at komme i skole.
Ved udbetalingen bruger vi pengene netop der, hvor børn har mest brug for hjælp. Brænder du for et særligt formål eller område, så finder vi selvfølgelig ud af det.

Arv og Testamente
Lad begravelsen redde liv
Send et valgfrit beløb på MobilePay til 123406. Så giver du en livreddende gave i stedet for blomster.
Husk at skrive afdødes navn i kommentarfeltet inde i MobilePay.
Vil du selv oprette en indsamling, kan du kontakte os på telefonnummer 35 27 38 00 for at få dit eget MobilePay-nummer.
Samtalekort om arv
Det kan være utrolig svært at tage hul på en samtale om arv og testamente. Det Gode Testamente har udviklet nogle samtalekort, der kan bruges som et hjælpeværktøj, som du kan bruge alene eller sammen med dine kære.
Forstå 30 % – løsningen
Ved at give 30 % af din arv til velgørenhed kan dine pårørende ende med at få mere udbetalt.
Hvis du i dit testamente lader en organisation arve 30 % mod, at de betaler boafgiften for de øvrige arvinger, får dine arvinger de resterende 70 % uden at betale boafgift – og ender dermed med at få udbetalt flere penge.
Få hjælp fra en advokat
Ønsker du at tale med en advokat, og få råd og vejledning til at skrive testamente eller spørgsmål til arvereglerne, så henviser vi i vores samarbejde med Det Gode Testamente til advokater over hele landet.
Det Gode Testamente
Det Gode Testamente er et samarbejde mellem over 50 velgørende organisationer, der tilbyder rådgivning om at testamentere til velgørenhed. Vi samarbejder med advokater over hele landet, så du kan finde lokal hjælp til dit testamente.
Har du spørgsmål?
Vi giver gerne uforpligtende råd og vejledning om, hvordan du kommer i gang – det er nemlig hverken svært eller dyrt at oprette et testamente. Kontakt vores arveansvarlige, hvis du har spørgsmål.
Ofte stillede spørgsmål
Det er afgørende at oprette et testamente, hvis du ønsker, at din arv ikke udelukkende bliver fordelt efter arveloven. Dette kan været tilfældet, hvis du:
- Ønsker at gøre dine børns arv til særeje, så de i tilfælde af skilsmisse ikke skal dele med deres ægtefælle.
- Ønsker at stille din ægtefælle bedre, end hvis arveloven alene følges.
- Ønsker, at din partner skal arve, selvom I ikke er gift.
- Ønsker, at dine børnebørn eller oldebørn skal arve. Selv vil bestemme, hvad der skal ske med dine værdier.
- Ønsker, at en ven eller en velgørende organisation skal modtage en del af din arv
Som regel koster det mellem 2000 og 8000 kr. at oprette et testamente. Hvis du betænker UNICEF i dit testamente og får advokaten til at sende et eksemplar af det til os, så betaler vi et tilskud på op til 5000 kr. af advokatomkostningerne. Bemærk, at tilskuddet er skattepligtigt. Og når testamentet skal underskrives hos notaren, skal du betale 300 kr.
Har du ægtefælle og/eller børn, har de ifølge arveloven ret til 25 procent af arven. De resterende 75 procent kan du selv råde over og for eksempel vælge at betænke andre slægtninge, en ven eller en god sag. Har du ikke ægtefælle, børn eller børns efterkommere, kan du frit disponere over hele din formue i et testamente.
De formelle krav til et testamente er, at det skal være skriftligt og underskrives af en notar eller to vidner, der ikke selv er betænkt i testamentet. Du kan i princippet selv skrive dit testamente, men der kan være forhold, som du ikke selv har tænkt på, og som kan have stor betydning for testamentet – ikke mindst for de efterladte. En forkert formulering kan i værste fald føre til, at dine ønsker ikke bliver opfyldt. Derfor anbefaler vi, at du får hjælp fra en advokat.
Hvis du ønsker at give en del af din arv til UNICEF, skal du oprette et testamente. Du kan vælge at give et bestemt beløb eller en procentdel af din samlede formue. Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle eller børn, der automatisk er arveberettigede, er det også muligt at betænke UNICEF med hele din arv.
Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak med vores arveansvarlige, Tine Christoffersen, på tlf. 35 27 38 38 eller på arv@unicef.dk
Intet beløb er for småt! Selv en lille arv gør en stor forskel for børnene. Du behøver heller ikke vælge et konkret beløb, du kan blot skrive en procentdel af din arv ind. Vi er taknemmelige uanset beløb.
Boafgift hed tidligere arveafgift og er en afgift, som arvinger skal betale til staten, når de arver. Afgiften afhænger af arvens størrelse og din relation til den enkelte arving. Som hjælpeorganisation skal UNICEF ikke betale boafgift, når vi arver. Vælger du at betænke UNICEF i dit testamente, går hele beløbet således til vores arbejde for børn i nød. Ægtefæller betaler heller ikke nogen afgift.
Har du ægtefælle og/eller børn, har de ifølge arveloven ret til 25 procent af arven. De resterende 75 procent kan du selv råde over og for eksempel vælge at betænke andre slægtninge, en ven eller en god sag. Har du ikke ægtefælle, børn eller børns efterkommere, kan du frit disponere over hele din formue i et testamente.
Tvangsarvinger er din ægtefælle og dine børn. Har du børnebørn og går et barn bort før dig, vil barnets børn (dine børnebørn) indtræde som tvangsarvinger i stedet. Disse skal arve en vis del af arven efter dig. Dette kaldes tvangsarven.
Donerer du 30 procent af din arv til velgørenhed kan dine pårørende faktisk ende med at få flere penge udbetalt.
Hvis du skriver i dit testamente, at en organisation skal arve 30 procent af din arv på betingelse af, at organisationen til gengæld betaler bo- og tillægsboafgift for de øvrige arvinger, får dine arvinger de sidste 70 procent uden at skulle betale den boafgift, de ellers skal. Det betyder, at de i sidste ende får flere penge udbetalt, end hvis de alene arvede alt efter dig og selv skulle betale boafgiften.
Dette er en god idé, hvis du er enlig, I er et par uden børn, eller hvis du ikke har børn eller børnebørn.
Har man ikke en partner eller børn, vil man i stedet ofte efterlade arven til kusiner, fætre, niecer, nevøer, venner og bekendte, som alle skal betale den høje boafgift på 36,25 procent.
OBS! Fra 1. januar 2027 betaler søskende ikke længere tillægsboafgift, men blot boafgift på 15 %. Har du et testamente, hvor dine søskende er indsat med brug af “30 %-løsningen” anbefaler vi, at du taler med en advokat om, hvad det kan have af konsekvenser for dit testamente.
Ja – med mindre du har valgt at lave det uigenkaldeligt! Er det ikke det, kan du til enhver tid ændre dit testamente. Det kan blandt andet være relevant, hvis din livssituation forandrer sig.
Nej. Du behøver ikke underrette dine arvinger om, at du har skrevet testamente.
Dine legale arvinger er dine nærmeste familiemedlemmer. Deres ret til at arve er efter arveloven fordelt i 3 arveklasser:
1. Arveklasse: Ægtefælle, børn og børnebørn
2. Arveklasse: Forældre, søskende og søskendes efterkommere
3. Arveklasse: Bedsteforældre og deres børn
Er der ingen arvinger i 1. Arveklasse, går arven videre til arvinger i 2. Arveklasse.
Er der ingen arvinger i hverken 1., 2. eller 3. Arveklasse, går hele arven til staten, medmindre der er oprettet et testamente.
Overvejer du at oprette et testamente, er du velkommen til at kontakte Tine Christoffersen, som er arveansvarlig hos UNICEF Danmark, på telefon 35 27 38 38 eller på arv@unicef.dk. Hun kan rådgive dig om, hvad du skal gøre og hjælpe dig videre med processen.
Hvis du vælger at give en del af din arv til UNICEF, støtter du blandt andet vores langsigtede arbejde for børn i hele verden. Helt konkret kan det være:
- Livreddende vacciner: Vaccination er et af de mest effektive redskaber til at forhindre, at små børn dør. UNICEF er verdens største indkøber af vacciner og køber vacciner til hele 45% af verdens børn. Vi når også børn, der bor dybt inde i slummen og højt oppe i bjergene, og får dem vaccineret mod sygdomme som polio, stivkrampe og mæslinger.
- Ernæring: Underernæring spiller en rolle i næsten 50% af alle dødsfald blandt børn under fem år. UNICEF arbejder målrettet med både forebyggelse og behandling, for underernæring kan behandles, hvis vi når børnene i tide. Tre små poser jordnøddemos om dagen i 6-8 uger er som regel nok til, at et underernæret barn kan blive rask igen.
- Rent vand og sanitet: Stadig alt for mange mennesker har ikke adgang til rent vand, god sanitet og ordentlige toiletforhold. Det koster menneskeliv – især børnene er udsat for sygdomme forbundet med forurenet vand. UNICEF leverer rent vand til katastroferamte områder, men borer også nye brønde og etablerer rensningsanlæg for at sikre børnene langsigtet.
- Uddannelse: Alle børn har ret til en uddannelse. Men fattigdom, krig og flugt forhindrer mange steder børnene i at gå i skole. UNICEF hjælper børn med at få en uddannelse, uanset hvem de er, og hvor de bor. I områder, der er ramt af katastrofer, etablerer vi nødskoler, så børnene kan opretholde deres skolegang og en hverdag midt i kaos.
Ved udbetalingen bruger vi pengene netop der, hvor børn har mest brug for hjælp. Brænder du for et særligt formål eller område, så siger du bare til, så finder vi selvfølgelig ud af det.
UNICEF er til stede i over 190 lande og territorier, og derfor kan vi både arbejde med akut nødhjælp og med langsigtet udvikling. Vi prioriterer børn i udsatte positioner, uanset hvor de er, og hvor svære de er at nå. Børn har ret til at leve og overleve, og derfor arbejder vi på at nedbringe børnedødeligheden og forbedre børns sundhed. Børn har ret til et trygt liv og en lovende fremtid. Derfor arbejder vi for at beskytte børn mod overgreb og for at give dem adgang til uddannelse.
Ønsker du at vide mere om at give en del af din arv til UNICEF, er du altid meget velkommen til at kontakte vores arveansvarlige, Tine Christoffersen, på tlf. 35 27 38 38 eller på arv@unicef.dk
Til mødet med advokaten er det vigtigt at medbringe følgende:
- Liste med navn og adresse, CPR-/CVR-nummer på de personer, foreninger, organisationer, som du ønsker at betænke i dit testamente, baseret på de valg, du træffer.
- Liste over fordeling af din arv til ovenstående.
- Liste med fordeling, hvis du har specielle ønsker for bestemt indbo, ejendele, kæledyr, arvestykker, kunst, smykker, udbetalingstidspunkt eller andet.
- Særlige dokumenter: Ejendomsvurdering, forsikring, pensioner, bankkonti, oplysninger om særlige ejendele, gæld og andre økonomiske forpligtelser.
- Specielle ønsker til til gravsted og om du ønsker bisættelse eller begravelse.
- Kopi af eventuelt tidligere testamente, vielsesattest, særeje og andet relevant.
- Du har også mulighed for at angive, hvem der skal stå for behandlingen af dit bo
Overvejer du at oprette et testamente, er du velkommen til at kontakte Tine Christoffersen, som er arveansvarlig hos UNICEF Danmark, på telefon 35 27 38 38 eller på arv@unicef.dk. Hun kan rådgive dig om, hvad du skal gøre og hjælpe dig videre med processen.

