UNICEF Danmark for alle verdens børn

UNICEF Danmark Årsberetning 2015

Hjem » Publikationer » UNICEF Danmark Årsberetning 2015

TAK!

Det er det ord, der falder mig først ind, når jeg tænker tilbage på 2015. Tak til alle jer – private, virksomheder, fonde, frivillige – som på hver jeres måde bidrog til, at 2015 blev det bedste år nogensinde for UNICEF Danmark. Over 200 millioner kr. lykkedes det os at samle ind til at hjælpe nogle af verdens mest udsatte børn. Og som det kan ses af regnskabet, er ca. 80 øre af hver krone gået direkte til det gode formål.

At hjælpe børn er et godt formål. Men det er også et vigtigt formål. Historisk mange børn – 30 millioner – lever nu et liv på flugt. Krigen i Syrien kræver en enorm nødhjælpsindsats af UNICEF i nærområderne og på flugtruterne mod Europa. Samtidig er det af afgørende betydning, at vi holder fast i det langsigtede udviklingsarbejde i kampen mod fattigdom, sygdom og mangel på uddannelse i andre af verdens fattige lande.

Takket være de store bidrag har UNICEF Danmark i 2015 kunnet gøre begge dele – både yde katastrofehjælp og sende penge til det langsigtede udviklingsarbejde. Næsten 75.000 danskere støtter os nu fast hver måned som Verdensforældre, og virksomheder som LEGO, Bestseller, Velux Fonden og mange andre yder meget store bidrag til arbejdet for børn.

De nye globale udviklingsmål sætter dagsordenen for UNICEFs arbejde i de kommende år. Vi skal skabe nye muligheder for, at hvert enkelt barn kan overleve, udvikle og uddanne sig. Vi skal bekæmpe ekstrem fattigdom og effekten af klimaforandringer. Vi håber, vi fortsat kan regne med stor økonomisk støtte til at sikre alle børn et godt og værdigt liv.

Årsberetning 2015
Download

Læs vores årsberetning for 2015 her

Download