Ansøg om gratis skolebesøg

Få et gennemført undervisningsforløb på ca. 2 timer, der giver eleverne indblik i sammenhængen mellem adgang til rent vand og sundhed og gør globale problemstillinger nærværende og til at forstå.

Eleverne kommer til at opleve, hvordan noget så simpelt som at slukke sin tørst i rent vand kan være en udfordring og bliver samtidig inspireret til selv at gøre en forskel i deres hverdag, både derhjemme og på skolen.

Eleverne vil bl.a.:

  • eksperimentere med vandrensning 
  • prøve kræfter med at transportere vand under udfordrende forhold   
  • arbejde med konkrete løsninger til at spare på vandet   
  • reflektere over deres eget vandforbrug og handlemuligheder   
Ung mand fra Rwanda transportere vand på en cykel.
Dreng fra Rwanda fylder rent vand på dunke.

Sådan ansøger du

Udfyld ansøgningsskemaet inden 1. Juli . 2026

Bemærk, at der udbydes 50 gratis skolebesøg om Rwanda og at efterspørgslen er stor. Pladserne fordeles ved lodtrækning i midten af august 2026.  

Kontakt
Camilla Trojel
Projektleder
ctrojel@unicef.dk
UNICEF Danmark

Hvem kan modtage skolebesøg? 

De gratis skolebesøg tildeles kun skoler, der arbejder med U-landskalenderens undervisningsmateriale om Rwanda (trykt eller digitalt).

Ansøgningsproces – hvornår og hvordan? 

  • Ansøgningsfrist: 1. juli 
  • Hvornår får jeg svar på min ansøgning om et gratis skolebesøg? D. 14. august foretager vi en lodtrækning blandt de indkomne ansøgninger. Hold øje med din mailboks i den efterfølgende uge hvor vi sender besked, både til dem der har vundet et skolebesøg og til dem, der ikke har.   
  • Periode for skolebesøg:  Besøgene bliver fordelt i perioden fra oktober – december 2026 
  • Kan jeg ønske en dato? Ja, det er muligt. Det er ikke sikkert, vi kan imødekomme jeres ønske, men vi vil prøve) 

Om skolebesøget

  • Skolebesøgets varighed: Ca. 120 minutter   
  • Målgruppe: 2.–5. klasse   
  • Antal: Ansøg for én klasse ad gangen  
  • Krav til lokalet: Skolebesøget kræver god plads: ideelt set en gymnastiksal/en aula eller lignende type lokale med adgang til strøm + en storskærm/en projektor  
  • Materialer: Vi medbringer alt, I skal bruge – klar til brug i klassen.  
  • Genanvendelse af materialer: Vi efterlader instruktionsark og materialer på skolen, så øvelserne kan gentages med flere klasser 
Drenge i Rwanda

Samarbejde skaber forandring

Siden 2021 har UNICEF og Grundfos Fonden sammen styrket børns adgang til rent vand og trygge læringsmiljøer – fra humanitære indsatser og WASH-programmer i Østafrika til et innovativt public-private partnerskab i Etiopien med fokus på uddannelse, beskyttelse og vand. Alene i Tanzania har over 155.000 børn og familier har fået forbedret adgang til livsvigtige vand- og sanitetsløsninger via partnerskabet. 

I 2026 tager samarbejdet endnu et skridt videre med et fælles engagement i Børnenes U-landskalender, hvor Grundfos og deres medarbejdere bringer engagementet tættere på børn og familier gennem frivillighed og undervisning i danske skoler om betydningen af adgang til rent vand i Danmark og resten af verden.

Resultater af Børnenes U-landskalender 2026

  • Adgang til rent drikkevand – også i afsides områder 
  • Vacciner og sundhedshjælp tættere på børnene 
  • Digitale løsninger, der forbinder familier med sundhedsmedarbejdere 
  • Lokale fællesskaber, der skaber varige forbedringer 

Danmark spiller en særlig rolle gennem UNICEF Supply Division i København, hvor løsninger udvikles og sendes ud i verden hvor behovene er størst. 
UNICEFs Verdenslager i København 

Skolebørn i Rwanda