frivliig

Gør en forskel
bliv frivillig i UNICEF

Hjem » Frivillig i UNICEF

Frivillig i UNICEF Danmark

Du kan gøre en forskel, der redder børns liv i udviklingslandene, ved at yde en frivillig indsats for UNICEF i Danmark. Så står du og søger er frivilligjob, kan du læse mere her på siden om hvilke muligheder der er for at lave frivilligt arbejde i UNICEF Danmark.

Frivillig i UNICEF Danmarks eventteam

UNICEF Danmark vil altid gerne fortælle den gode historie om det vigtige arbejde, UNICEF laver, og hvilke muligheder folk i Danmark har for at bidrage. Derfor har vi oprettet et eventteam der tager ud og formidler UNICEFs arbejde på interessante og engagerende måder. Samtidig har vi brug for en masse ildsjæle, der kan hjælpe os med en masse praktiske ting i forbindelse med vores events. Vi er altid på jagt efter gode frivillige kræfter, der kan hjælpe og styrke det arbejde. Opgaverne i event-og i det praktiske team er beskrevet i vores jobsektion her.

Frivillig i UNICEF butik i FN Byen

UNICEF Danmark står for driften af UN-City Gift-Shop. Her sælger vi primært UNICEF-produkter (kort, T-shirts, bamser osv.), men også ting for de andre FN-organisationer i bygningen. Butikken er åben alle hverdage kl. 12-14 og bemandes med frivillige. Du kan komme en gang om ugen eller hver anden uge, som det passer dig. Du tilmelder dig blot vagter i et online bookingsystem. Du skal kunne tale basis engelsk, da kun få af kunderne i dette internationale miljø taler dansk.
Hvis du er interesseret, så send venligst en mail med et par ord om dig selv på tc@unicef.dk.


Se Lokalafdelingerne i UNICEF Danmark i et større kort

Lokalafdelinger

I lokalafdelingerne er der rig mulighed for at møde engagerede frivillige, der arbejder med at oplyse om UNICEFs arbejde og med at samle ind til hjælpearbejdet. I lokalafdelingerne varetager medlemmerne UNICEFs interesser lokalt for eksempel ved at sælge UNICEF kort og produkter, de kontakter butikker, virksomheder eller institutioner, hvor det er muligt at stille opsamlingsbøsser op eller de informerer om UNICEFs arbejde ved arrangementer og på skoler. Derudover har lokalafdelingerne også ofte kontakt til lokalpressen, foreninger og klubber. Her på siden kan du finde kontaktinformationer til lokalafdelingerne, hvis du er interesseret i at være frivillig i UNICEF. Hvis ikke der er en lokalafdeling, hvor du bor, kan du også tage initiativ til at oprette en. Ring til Fundraisingafdelingen på tlf. 35 27 38 00 og hør, hvordan du kan være med til at etablere en lokalafdeling.

Dominuca UNICEF støt unicef danmark som virksomhed

Lokalafdelinger

Læs mere her

Spørgsmål? Kontakt vores support team

Skriv her