Skolen, der aldrig lukker

Et fristed midt i krigen

Når alt andet er brudt sammen, bliver skolen i Darfur et sted, hvor børn kan finde tryghed, læring og en hverdag midt i krigen.

Tidligt hver morgen vågner Alawiya i et klasselokale. Hun er på flugt med sine børn, og de overnatter i klasselokalet sammen med fire andre familier. 

“Før levede vi på gaden. Nu får vi lov til at sove i klasselokalet. Det er vi dybt taknemmelige for,” fortæller hun.

Når dagen begynder, går Alawiya ud efter en kop te, skifter tøj og vender tilbage til klasselokalet – denne gang som lærer. Hun er uddannet skolelærer og er begyndt at undervise igen. Blandt eleverne er hendes egen datter, der ligesom mange andre børn i Sudan først nu er tilbage i skole efter tre år uden undervisning.

“Der er kun én vej frem, og det er gennem uddannelse,” siger Alawiya med lys i øjnene.

I Sudan er krigen gået ind i sit fjerde år. Her, i det centrale Darfur, er den lokale skole takket være et stærkt lokalt fællesskab blevet meget mere end et sted at lære.

“Uddannelse er deres livline nu“

Hver morgen bliver syv klasselokaler forvandlet fra soveværelse til et trygt rum for læring. I løbet af dagen møder omkring 1.200 elever op på skolen, heraf 400 børn, som er flygtet fra kampene i byen Al Fasher.

Hver morgen er der samling for alle børnene, der går på skolen i det centrale Darfur. Samtidig fungerer skolens klasseværelser som midlertidigt opholdssted for familier på flugt, der har søgt tilflugt fra kampene i Al Fasher.



Blandt dem er 9-årige Mohamed. Han ankom alene efter at have mistet sin far under angrebene. Han havde gået langt til fods, var udmattet og havde ingenting med sig. Ikke engang sko.

Til at starte med deltog han ikke i undervisningen. I stedet holdt han sig tæt ved de mandlige lærere, som mindede ham om hans far.

“For os er det vores børn,” siger skoleleder Ali Haroon. “Hvad sker der med dem, hvis de ikke lærer? Uddannelse er deres livline nu.”

Langsomt fandt Mohamed ro. Med støtte fra lærere og klassekammerater begyndte han at deltage i undervisningen og gennemførte hele 2. klasse, inden han blev genforenet med sin storebror, som tog ham med videre nordpå.

Skolen er presset til det yderste med kun syv klasselokaler til seks klassetrin. Nogle klasser rummer op mod 160-210 elever, undervist af 18 lærere.

Med opbakning fra UNICEF kan skolen fortsætte som et trygt læringsmiljø midt i krigen. UNICEF sikrer desuden psykosocial støtte, materialer og hvad der ellers kan hjælpe børnene med at falde til det nye sted og bearbejde de traumer, krigen har påført dem.

Leg er en vigtig del af indsatsen, blandt andet gennem aktiviteter som boldspil og kreative aktiviteter fra UNICEFs rekreationssæt. Gennem fællesskab og leg finder børnene langsomt tilbage til en hverdag, der føles tryg, og hvor de kan begynde at tro på fremtiden igen.

I slutningen af 2025 sikrede UNICEF skolegang inkl. materialer, uddannede lærere mv. for 83.600 børn på flugt i Sudan.

Eksperten forklarer

Elsebeth Qvortrup Iversen arbejder hos UNICEF Danmark. Hun fortæller, at UNICEF hvert år hjælper tusindvis af børn, særligt piger, med at komme i skole, modtage undervisning og have det godt. Også når de har oplevet svære ting som krig.

Hvad er det for en krise, der udspiller sig i Sudan?

Elsebeth: Sudan er Afrikas tredjestørste land og ramt af den værste humanitære krise nogensinde. Den brutale krig har kostet hundredtusinder af liv og drevet millioner på flugt.

Som altid er det børnene, der er ramt hårdest. Omkring 8 millioner børn står uden skolegang, og mere end 5 millioner er drevet på flugt. Samtidig er fødevarekrisen alvorlig, og 4,2 millioner børn forventes at lide af akut underernæring i 2026. I flere områder er hungersnød allerede en realitet.

Hvad gør UNICEF i Sudan?

Elsebeth: UNICEF arbejder i hele Sudan for at nå børn med livsvigtig hjælp. Det handler blandt andet om behandling mod underernæring, adgang til rent vand, sundhed, beskyttelse og adgang til undervisning.

For mange børn er skolen et afgørende holdepunkt midt i krigen og et sted med tryghed, fællesskab og en form for hverdag. Uddannelse giver et håb om en fremtid, og de konkrete værktøjer, som børnene får med sig, kan ikke tages fra dem, uanset hvordan krigen eller krisen udvikler sig. Derfor det er så essentielt at lære at læse og regne, så man har et solidt ståsted, uanset hvor i verden man havner.

Hvad er den største udfordring lige nu?

Elsebeth: Behovene vokser hurtigere, end hjælpen når frem. Mange områder er svært tilgængelige på grund af usikkerhed og ødelagt infrastruktur. Samtidig er finansieringen langt fra tilstrækkelig til at dække de enorme behov. Det betyder, at millioner af børn stadig ikke får den hjælp, de har brug for. På tværs af fattige og rige lande verden over kan næsten to ud af tre 10-årige ikke læse og forstå en simpel tekst. Det svarer til 64,3 procent af alle børn på den alder. Verden står derfor midt i en alvorlig læringskrise, som kun bliver værre af den nuværende situation i Sudan.

Mere om UNICEFs arbejde