Din kurv er lige nu tom!
Fodbold er et vigtigt redskab til at forene børn med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger – både herhjemme, men også i verdens brændpunkter og flygtningelejre.
Sportens betydning for børn
UNICEFs arbejde med fodbold bygger blandt andet på studier om sportens betydning for børn. Men i lige så høj grad på praktisk erfaring fra verdens brændpunkter og flygtningelejre, hvor fodbold er et vigtigt redskab til at forene børn med vidt forskellige baggrunde og forudsætninger.
UNICEF er også engageret i flere Premier League-klubber, idrætsprojekter i Grønland, ligesom UNICEFs logo har været på trøjen hos nogle af verdens største fodboldklubber som FC Barcelona.
Herudover sender UNICEF hvert år tusindvis af fodbolde med i vores Leg & Lær-sæt, som blandt andet hjælper børn med at skabe vigtige frirum og bearbejde traumer i flygtningelejre og katastroferamte områder rundt om i verden.
Og så er Kasper Hjulmand medlem af UNICEFs præsidium, der arbejder for at hjælpe UNICEF med at passe på verdens børn.
Et partnerskab, der strækker sig ud over kridtstregerne
DBU og UNICEFs partnerskab strækker sig også ud over kridtstregerne på DBU Fodboldskole. Danske fodboldfans kan nemlig også støtte med såkaldte mikrodonationer, når de køber landskampsbilletter – for blot 25 kr. kan UNICEF sørge for en fodbold til børn ude i verden. Herudover går hele overskuddet fra landsholdenes auktioner med deres signerede kamptrøjer samt salget af DBU-julekalenderen til UNICEF’s arbejde for børn i hele verden.
Læs mere
Indgå et partnerskab med UNICEF
UNICEF er den største og mest indflydelsesrige børneorganisation i verden og et af de stærkeste brands blandt humanitære organisationer. Vi laver både målrettede og mere kreative samarbejder med virksomheder og du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du vil i dialog omkring et samarbejde.

