Din kurv er lige nu tom!
Teretia (8) sitting on a toilet near her family house in Bikenibeu village, South Tarawa.
UN062304
UNICEF leverer
bæredygtige løsninger
Bæredygtige løsninger hjælper med at sikre udsatte børn
Klimaforandringer og globale miljøudfordringer truer børns liv, helbred og rettigheder alt for mange steder i verden. Og selvom de har bidraget mindst til de underliggende årsager til klimaforandringerne, så er det især de fattigste og mest udsatte børn og familier, det går ud over.
Hvis de børn i fremtiden skal have chancen for at overleve, udvikle sig og leve sunde liv, så er det afgørende at tackle både konsekvenserne af – og årsagerne til – klimaforandringerne.
Innovation og bæredygtige løsninger
Derfor arbejder UNICEF for at hjælpe børn ramt af klimaforandringerne, men også for som organisation selv at minimere vores eget miljøaftryk på den klode og det miljø, som denne og fremtidige generationer af børn arver fra os.
Som et led i den ambition er UNICEF f.eks. stærkt optaget af at sænke sin egen udledning af kuldioxid og arbejder hele tiden på at forbedre sin effektivitet og på at minimere de miljømæssige omkostninger ved sin transport af nødhjælp og udstyr.
On 9 June 2013 in Kosovo*, a smiling boy stands by a wall on a street in the improverished suburb of Fushë Kosovë in Pristina, the capital. The area is home to many families from Roma communities and many returnees from neighbouring countries (who had fled to escape the fighting during 1998–1999 Kosovo* war.
*References to Kosovo shall be understood to be in the context of Security Council resolution 1244 (1999)
UNI154522
UNICEF arbejder både for at hjælpe børn ramt af klimaforandringer, men også for selv som organisation at minimere sit miljøaftryk på den klode og det miljø, som denne og fremtidige generationer af børn arver fra os.
Grønne forsyningslinjer
De bæredygtige løsninger afspejler sig eksempelvis i UNICEFs bestræbelser på at sikre “grønne” indkøb fra vores leverandører.
Under en budrunde på sikkert indsprøjtningsudstyr i 2017 gjorde UNICEF miljøhensyn til et af de vigtigste parametre, som leverandørerne blev udvalgt efter. Her var bl.a. leverandørernes mål om at reducere spild og mængden af transport centrale.
Og ved at samle produkter fra de samme leverandører kunne antallet af forsendelser skæres ned med 11 procent i perioden 2013-2017, mens mængden steg med 12 procent. Det er forventningen, at denne måde at indkøbe udstyr på kan skære 12 procent af spild fra indsprøjtningsudstyr og 6 procent reduktion i transportmængde sammenlignet med tidligere år.
11%
er det samlede antal af UNICEFs forsendelser faldet med fra 2013 til 2017
Bekæmpelse af underernæring gennem bæredygtige forsyningskæder
UNICEF arbejder også i stigende grad med en lokal tilgang til indkøb af produkter til livreddende behandling af underernærede børn [RUTF] og har på grund af færre internationale flyvninger forbedret sin økonomiske, miljømæssige og sociale bæredygtighed.
I årevis har UNICEF arbejdet for at udvikle lokale markeder for netop de produkter, og indsatsen har båret frugt. Antallet af leverandører er vokset fra en enkelt leverandør i 2000-2006 til næsten 20 producenter i 2017, hvoraf 17 har hjemme i lande, hvor UNICEF er aktive med programarbejde.
Den udvidelse førte til, at 55 procent af UNICEFs indkøb af produkter til behandling af underernærede børn i 2017 blev fremstillet af leverandører i programlande – meget tættere på efterspørgslen og de mange børn, der får gavn af det.
Strategien har forbedret effektiviteten i forsyningskæden i form af nedbragte forsendelsestider, færre omkostninger og mindre udledning af kuldioxid i forbindelse med transport. Samtidig har indkøbene hos lokale producenter støttet de lokale økonomier i de producerende lande. Indkøb fra producenter i regionen har altså både bidraget til mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige resultater.
55%
af UNICEFs indkøb af produkter til behandling af underernærede børn bliver købt af leverandører i programlande
Østaten Tuvalu bliver lige så stille ædt op af havet
Klimaforandringerne får vandstanden i verdens have til at stige, og det er et kritisk problem for østaten Tuvalu, som ligger halvvejs mellem Australien og Hawaii. Sammen med UNICEF er fotograf Lasse Bak Mejlvang rejst til Tuvalu for at vise, hvad vi er ved at lægge i graven med vores voldsomme overforbrug og udledning af drivhusgasser. Og hvad det vil sige at være barn i et land, som ikke har en fremtid. Tuvalu er langsomt, men sikkert, ved at blive ædt op af havet.
”Jeg havde ikke hørt om Tuvalu, før jeg drog afsted mod landet,” fortæller Lasse Bak Mejlvang, som især er fascineret af livsstilen i det lille ørige, som han kalder helt unikt.
”Det er det simple liv i pagt med havet og naturen. Et liv, hvor familie, venner og bekendtskaber kommer i første række. Det liv som vi ofte stræber efter, når vi rejser på ferie – det at være et med naturen og kommer helt ned i tempo. Det er præcis den livsstil, vi hurtigt og sikkert er ved at smadre med vores ekstreme overforbrug,” fortæller han.
Sådan har grønne indkøb hjulpet på Afrikas Horn
I 2011 var det i forsyningsindsatsen ikke muligt at slippe uden om internationale forsendelsesomkostninger, da der ikke fandtes nogen producenter af produkter til behandling af underernærede børn i nærheden. Til sammenligning blev 48 procent af den type produkter til Afrikas Horn i år 2017 indkøbt fra lande, hvor UNICEF er aktive med programarbejde. Det betød både, at UNICEF nu havde en regional og lokal kapacitet til at reagere på kriser. Og fordi man samtidig kunne undgå internationale flyvninger, så bidrog det til, at man kunne skære 78 procent fra i transportomkostninger per ton, fordi forsyningslinjerne i højere grad foregik ad sø- og landvejen. Ændringen førte samtidig til en 89 procent reduktion i udledningen af kuldioxid.
Indkøb lokalt styrkede også lokale markeder. To leverandører i Etiopien og Kenya havde i 2017 tilsammen øget deres produktion med 125 procent sammenlignet med i 2011, og antallet af medarbejdere steg fra 276 til 487 på seks år.
175 mio.
børn påvirkes hvert år af klimaforandringer. Det bliver vi nødt til at ændre, hvis vi skal skabe en tryg opvækst for selv de mest udsatte børn.
Miljøbeskyttende poser til børn
Et sidste eksempel på miljøvenlige løsninger er de bionedbrydelige poser, som er ved at erstatte plasticposer i UNICEFs forsyninger. I 2017 blev der uddelt ca. 20 millioner af den slags poser i sundheds- og uddannelsespakker, som blev sendt til landene Burundi, DR Congo, Nigeria og Sierra Leone. Poserne er gode for miljøet. De forurener ikke, når de bliver smidt væk, fordi de er komposterbare og bliver optaget i jorden og i vand uden at efterlade mikropartikler.
Så når patienter bærer medicin med hjem fra sundhedsklinikker i DR Congo, eller da børn bar deres skolematerialer med sig tilbage på skolebænken i 2017 i Burundi, så var det altså i poser lavet af majsskaller, som er fuldstændigt nedbrydelige.
Selvom prisen for biologisk nedbrydelige poser er højere end for plasticposer, så er den miljømæssige skade meget mindre.
20 mio.
bionedbrydelige poser uddelt i 2017 betyder 20 millioner færre plastikposer. det er godt for miljøet.
Bæredygtighed giver mening
En investering i bæredygtighed og børn er en investering i fremtiden. Når vi hjælper børn ramt af klimaforandringer, og når vi indretter vores eget arbejde efter at gøre så lidt skade som muligt på fremtidige generationers mulighed for at få et godt liv, så hjælper vi børn til at blive mere modstandsdygtige og bedre rustet til fremtiden. For det er bæredygtighed.
