Filmen følger holdet, sammen med UNICEF og partnere, mens de risikerer deres liv midt i gentagne sikkerhedstrusler, begrænsede sundhedsydelser og enorme logistiske hindringer.

Gaza’s Silent Threat – en dokumentar om mod og håb midt i krig

Gaza’s Silent Threat følger doktor Younis og hans team, som sidste vinter kæmpede for at vaccinere 600.000 børn mod polio i Gaza. Sygdommen var ved at bryde ud igen, og indsatsen blev gennemført under vanskelige forhold under korte pauser i kamphandlingerne.

Filmen giver et sjældent indblik i, hvordan sundhedsarbejdere navigerer mellem farer og logistiske udfordringer, samtidig med at de bevarer modet og håbet om at redde børns liv.

Se dokumentaren

At levere vacciner midt i et krigsområde er blandt de største og mest presserende udfordringer for humanitære medarbejdere. Men arbejdet handler om mere end behandling og nødhjælp – det handler også om at skabe håb, give styrke og støtte mennesker, så de kan holde fast i livet, selv når krisen rammer hårdest.

  • Dr. Awadallah

Dr. Younis R. Awadallah

  • Pensioneret UNICEF medarbejder

Født og opvokset i Gaza er Dr. Younis R. Awadallah en anerkendt folkesundhedsekspert med mere end fire årtiers erfaring inden for mødre- og børnesundhed, vaccination og tidlig barndomsudvikling. Han har spillet en central rolle i udformningen af sundhedspolitikker, styrkelsen af vaccinationssystemer og ledelsen af nødhjælpsindsatser i kriseramte områder.

Fra 2010 til 2021 arbejdede Dr. Awadallah som sundhedsspecialist for UNICEF i Gaza, hvor han havde en nøglerolle i koordineringen af programmer for mødre- og børnesundhed, støttede nationale sundhedsstrategier og styrkede vaccinationsindsatserne. I 2024 vendte han tilbage til UNICEF som sundhedsspecialist (Vaccinations- og kølekædeansvarlig) for at støtte nødhjælpsindsatser på sundhedsområdet.

Dr. Awadallah har en medicinsk uddannelse fra Al Azhar University og en master i folkesundhed fra Al Quds University. Hans livslange engagement i at forbedre adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelser har haft en varig betydning for sårbare lokalsamfund.

Dr. Younis er optaget på TIME’s liste over de 100 mest indflydelsesrige personer inden for sundhed i 2025 for sit lederskab i denne heroiske vaccinationskampagne.

Vær med til at hjælpe Gaza’s børn

Situationen i Gaza ændrer sig fra dag til dag. UNICEF arbejder utrætteligt for at nå børn i akut krise – men vi har brug for din hjælp.

Håb for fred i Gaza – men genopbygningen for Gazas børn må starte nu!

Læs mere om vores arbejde for børns overlevelse og sundhed

Vacciner

Børn og sygdomme

UNICEF er verdens største indkøber af vacciner

Så langt går sundhedshjælperne for at vaccinere børnene