Indsatsområder i
Afghanistan

Situationen i Afghanistan er desperat for børnene

Afghanistan er et af de farligste lande at vokse op i. Efter Taliban overtog magten er situationen blevet endnu mere desperat for børnene. Omkring 12.4 millioner børn har lige nu akut brug for humanitær hjælp! De mangler rent vand, lægehjælp og mad.

Jordskælv forværrer situationen i Afghanistan

UNICEF har været i Afghanistan siden 1949 med fokus på at styrke børnesikringssystemet og herunder den retslige ramme for beskyttelse af de mest sårbare børn. Afghanistan står over for en kompleks situation, hvor en uforløst fredsproces overskygger kontinuerlige humanitære behov.

Et voldsomt jordskælv, fulgte af flere efterskælv, ramte Afghanistan søndag den 31. august og har gjort situationen endnu værre. Tusinder af børn og familier har mistet deres hjem og står uden adgang til vand, mad og tryghed. UNICEF er til stede med rent vand, husly, sundhed og beskyttelse, så børn kan få den livsvigtige hjælp, de har brug for.

I mange år har vi arbejdet for at hjælpe den unge befolkning. Omkring halvdelen af Afghanistans befolkning – ca. 54 % er børn – vokser op midt i vold, fattigdom og skadelige normer. Med flere millioner internt fordrevne, bliver der lagt et enormt pres på familier og lokalsamfund. Piger risikerer børneægteskab, vold og overgreb, mens drenge udsættes for misbrug, farligt arbejde og militær rekruttering. Hver dag krænkes børns rettigheder, og millioner af børn lever i utryghed.

Mange børn i Afghanistan lider af ekstrem underernæring

Underernæring er ødelæggende. Det påvirker mennesker kognitivt, sænker produktivitet og forlænger fattigdom. Underernæring kan også føre til alvorlige sundhedsproblemer og død.

Antallet af børn, der lider af livstruende underernæring i Afghanistan, er steget dramatisk på grund af den nuværende humanitære krise i landet. Over 3.5 millioner børn under 5 år lider af akut underernæring. Dette tal omfatter 900.000 tilfælde af alvorlig akut underernæring og 2.600.000 tilfælde af moderat.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at situationen i Afghanistan er meget ustabil og uforudsigelig, og det kan være udfordrende at nå de mest sårbare børn og levere nødvendig hjælp og støtte på grund af konflikter og mangel på sikkerhed.

Statistik over børn i Afghanistan

  • Befolkning: Børn udgør over 54 % af en befolkning på 46 millioner mennesker.
  • Børnedødelighed: 56 ud af 1000 børn dør før de fylder fem år.
  • Behov for humanitær hjælp: 12,4 millioner børn har behov for humanitær hjælp.
  • Underernæring: Omkring 900.000 børn lider af akut underernæring.
  • Skolegang: 4,2 mio. afghanske børn er ude af skole – 60 % er piger.
  • Geografi: Afghanistan er placeret i Centralasien og Sydasien og grænser op til Pakistan, Iran, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Kina.

Mere om UNICEFs arbejde i Afghanistan på vores internationale side