Alle børn har ret til at omskrive deres egen historie
Men det er svært, hvis man aldrig har lært at skrive. Lige nu kommer over 250 millioner børn i verden ikke i skole. Mange af børnene lever i fattigdom og må bruge deres dage på at arbejde. Andre lever på flugt fra krige og katastrofer – uden nogen muligheder for at lære og udvikle sig.
Over hele verden kæmper børn mod urimelige odds. Du kan være med til at hjælpe dem.
Hjælp børn som Amena
Amena på 11 år går i sjette klasse i Afghanistan. Skolen gav hende stabilitet og tryghed, da hendes verden blev revet fra hinanden af et jordskælv. UNICEF har bl.a. hjulpet Amena med skolematerialer som kladdehæfte og blyanter. Du kan hjælpe børn som Amena.
For 265 kr. kan du fx give kladdehæfter og blyanter til 200 børn
Sådan hjælper vi børn i skole
UNICEF hjælper flere børn i skole end nogen anden organisation i verden. Sidste år hjalp vi over 26 millioner børn med at komme i skole og få en uddannelse.
Det er en kompleks og bredtfavnende opgave at få børn i skole – det er vores indsats også. Vi uddanner lærere og leverer skolematerialer. Vi bygger og renoverer skoler. Vi kæmper for gratis skolegang til alle og arbejder for, at skolerne har skolemad, adgang til rent vand og kønsopdelte toiletter. Og vi sørger for, at børn ikke går glip af vigtig skolegang, når katastrofer og konflikter ryster deres verden. Men vi kan ikke gøre det alene.

Når du støtter UNICEF, hjælper du verdens mest udsatte børn med nødhjælp, sundhed og skolegang.
Din støtte er med til at redde liv og give håb.
