Altid hurtig hjælp til katastroferamte børn
Når katastrofen rammer, er børn de mest sårbare. UNICEFs katastrofefond er en opsparing, vi kan trække på, når katastrofen rammer. Den sikrer, at vi altid har midler klar til at rykke ud med akut nødhjælp som mad, vand, husly, medicin og beskyttelse af børn.
Katastrofefonden betyder, at børn ikke behøver at vente på, at vi først indsamler penge, før hjælpen kan komme frem. Vi kan handle med det samme – dér, hvor behovet er størst. Vi arbejder i verdens kriseområder og sikrer børns overlevelse og trivsel under naturkatastrofer, krig og konflikter.
Sammen hjælper vi børnene gennem katastrofen – på både kort og langt sigt.
Hurtig hjælp er altafgørende
Støtter du UNICEFs katastrofeberedskab, er du med til at sikre, at vi kan rykke ud med akut hjælp til børnene. Du er med til at sørge for medicin, ly, varme tæpper og beskyttelse. Og når de allermest akutte behov er dækket, hjælper du også med at etablere midlertidige skoler og børnevenlige, sikre områder.
Uden din hjælp, er vores arbejde ikke muligt.
Mere end 470 mio. børn lever i konfliktområder – svarende til over 1 ud af 6 børn globalt. Næsten 1 milliard børn lever i lande, der er ekstremt sårbare over for klimaændringerne. Over 47 mio. børn er blevet fordrevet fra deres hjem. Omkring 45 mio. børn er ramt af akut underernæring.
