Når verden vender ryggen til, hvem skal så hjælpe børnene?

Netop nu står vi et afgørende sted i historien, hvor børns liv – nu og i fremtidige generationer – er truet.

Institutioner, der længe har beskyttet verdens mest sårbare, trækker sig. Bidragsydere, der fast har støttet op om verdens børn, omprioriterer. Og ikke til fordel for verdens børn. 

Hver dag kæmper vores teams verden over med truslen om alvorlige nedskæringer, som sætter dem i umulige valg. Hver reduktion i støtte svækker børns trivsel – og bringer potentielt deres liv i fare. Vi er atter på et tidspunkt i historien, hvor vi har brug for at stå sammen og handle for at fremme rettighederne for verdens børn.

Mindre støtte giver mindre nødhjælp

I årtier, siden UNICEF i 1946 blev stiftet i af alle verdens lande gennem FN for at sikre børns trivsel og overlevelse, har opbakningen til børns rettigheder været stærk. 190 lande har ratificeret FN’s Børnekonvention og endnu flere lande har gennem årene doneret til UNICEFs vigtige arbejde for verdens børn.  

Som FN’s børneorganisation arbejder vi hver dag for at skabe en bedre fremtid for verdens børn. Det er vores mandat, og en del af opgaven er at rejse midler til UNICEFs arbejde.

Vi modtager ikke faste budgetmidler fra FN, og vores indsats er udelukkende baseret på frivillige bidrag, som vi modtager fra private, fonde, virksomheder og landes regeringer. Der er derfor en direkte linje mellem reduceret støtte – og det livsvigtige arbejde for verdens børn, som vi er i stand til at udføre, når vi får mulighed for det. 

Det har enorm betydning, når støtten mindskes. Det er ikke fremtidige problemer. Det sker lige nu. Tiden til at handle og beskytte børns liv er NU.

Behovet er stort

Vi har i de seneste mange år opnået store og positive resultater for verdens børn. Men nye katastrofer, kriser og krige opstår, så tiden er ikke til at stoppe arbejdet for en bedre verden. Tværtimod.  
 
Lige nu står alt for mange børn rundt om i verden over for nogle af de største udfordringer i deres liv. 

  • Sultkatastrofe er bekræftet i flere områder af Sudan – børn kæmper mod ekstrem hungersnød. 
  • Krigene i Gaza og Ukraine har ødelagt liv, hjem og familie. 
  • Millioner af børn i hele verden mangler adgang til rent vand – hvilket udsætter dem for livsfarlige sygdomme som kolera og tyfus. 
  • En milliard børn verden over er ekstremt truede af klimakrisen – og tallet vokser støt. 

Verdens børn har brug for os. De øjeblikkelige konsekvenser af nedskæringer i finansieringen vil være ødelæggende og er meget konkrete:
 

  • Vi er ikke i stand til at beskytte børns mentale sundhed og psykosociale velvære – i en hidtil uset tid med flere globale kriser på én gang. 
  • Vi er ikke i stand til at give tusindvis af børn adgang til livsreddende behandling mod underernæring, hvilket vil føre til negative og nogle gange uoprettelige skade på vækst og udvikling. 
  • Vi har ikke længere mulighed for at vaccinere mange børn i svært tilgængelige områder og i langvarige humanitære kriser – hvilket betyder, at flere børn er i risiko for at få sygdomme, der kunne forebygges. 

 
På trods af udfordringerne er vi i UNICEF mere end nogensinde fast besluttet på at finde innovative løsninger til at fortsætte vores livsvigtige arbejde. 

Hvem vil redde børnene, når deres liv er i fare? Det vil vi!

Pact for the future

Humanitarian action for children

Maria Westh

  • Head of External Communications, UNICEF Danmark