Alessandro Scandelin
Bliv inspireret til skjul og andre lege, du kan bruge til at markere FN’s internationale Dag for Leg .

Inspiration til lege på FN’s

Internationale Dag for Leg

FN’s Internationale Dag for Leg

Leg er en af de grundlæggende rettigheder i FN’s Børnekonvention. I 2024 vedtog FN’s generalforsamling en international Dag for Leg, der skal markere børns ret til leg. Den internationale Dag for Leg falder hvert år den 11. juni.

Den internationale Dag for Leg markerer vi hvert år ved at lege. I år inviterer UNICEF Danmark og en række samarbejdspartnere alle børn og voksne i Danmark til at lege skjul på FN’s internationale Dag for Leg.

Gerlevs Center for Leg & Bevægelse har nemlig kåret skjul som årets leg. Skjul findes i mange forskellige udgaver og kan leges af børn og voksne i alle aldre. Læs mere om valget af skjul som årets leg.

Derfor inviteres hele Danmark til at lege skjul på FN’s internationale Dag for Leg den 11. juni kl. 11:00.

Nedenfor kan du finde inspiration til at lege skjul og andre sjove lege på FN’s Internationale Dag for Leg – og alle andre dage på året. Du kan også finde inspiration til legende undervisning.

Gemmeleg på biblioteket

Sammen med organisationen FDF opfordrer UNICEF alle landets biblioteker til at lege gemmeleg. FDF har udviklet gemmelegen “bogluskeren”, så bibliotekerne kan invitere skoler, dagsinstitutioner eller fritidstilbud til leg den 11 juni kl. 11:00.

Ret til leg

Alle børn har ret til leg, men børn har ikke lige adgang til leg. Sæt fokus på ulighed i leg i dette forløb fra UNICEF Danmark. Øvelsen starter med en leg, der er “ulige” og justeres efterhånden, så den bliver mere retfærdig – hvis det er muligt.

Leg er en vigtig del af børns læring og udvikling. Det er gennem leg, barnet udforsker sine omgivelser, udvikler sine færdigheder og knytter bånd til sine nærmeste.

Sammen med LEGO Fonden har vi fundet på en masse måder at lege på, som støtter børns udvikling i deres første år.