Gratis arvearrangement på ARoS Kunstmuseum i Aarhus
Tirsdag den 17. marts kan du både opleve ARoS Kunstmuseum, blive klogere på UNICEFs arbejde og høre om reglerne for arv og testamente, når vi inviterer dig til gratis arvearrangement på ARoS Kunstmuseum i Aarhus.
En eftermiddag fyldt med inspiration og information
Vi starter eftermiddagen med arveretsadvokat Anne Kjærhus Mortensen fra Ret&Råd Advokater Århus C, som fortæller om lovgivning og praktik i forbindelse med arv, testamente og donation. Hun forklarer blandt andet, hvordan en arv bliver fordelt, hvordan et testamente bliver bindende, om boafgift og om mulighederne for at betænke en velgørende organisation som UNICEF.
Derefter følger et inspirerende foredrag ved Charlotte A. Bøie Boisen fra UNICEF Danmark. Charlotte fortæller om UNICEFs vigtige arbejde for verdens børn, og vil dele sine personlige historier fra sine rejser med UNICEF.
Gennem hele foredraget kan du og de andre deltagere stille spørgsmål til Anne og UNICEFs medarbejdere.
Før og efter foredragene kan interesserede få gratis adgang til udstillingerne på ARoS. Du henvender dig bare i billetsalget ved ankomst og fortæller, at du er tilmeldt UNICEFs arvearrangement.
Der er begrænsede pladser til arrangementet, så tilmeld dig i god tid!
Vi glæder os til at møde dig!
Praktisk information
Program
Kl. 16:15
Spørgsmål.
Kl. 16:20
Kort pause.
Kl. 17:00
Tak for i dag.
Tid og sted
Arvearrangement på ARoS Kunstmuseum i Aarhus
Foredragsholdere
Charlotte A. Bøie Boisen
Anne Kjærhus Mortensen
Arvearrangement på ARoS Kunstmuseum i Aarhus
Vil du vide mere, så kontakt
Tine Christoffersen
Mød Henrik, der har taget stilling til sit testamente
Henrik er tidligere maskinmester og nu pensionist, formand i menighedsrådet i Alsted og hobby biavler. Han har valgt at tage stilling til sit testamente, fordi han gerne vil dele sin arv med sine nærmeste men også tilgodese udsatte børn ude i verden. For ham er næstekærlighed nemlig at hjælpe, hvor man kan.

