Indsatsområder
i DR Congo
DR Congo - En humanitær krise
Den Demokratiske Republik Congo står over for en kompleks og langvarig krise, hvor over 15 millioner børn lider under følgerne af væbnede konflikter, sult og sygdomsudbrud.
Konflikten raser i DR Congo
I august 2016 udbrød en voldelig konflikt i Kasai regionen og de østlige regioner af Den Demokratiske Republik Congo i kølvandet på intensiverede spændinger mellem den nationale regering og den lokale milits Kamuina Nsapu. Den humanitære situation i DR Congo er fortsat forværret.
Den humanitære situation forværres hurtigt på grund af bølger af vold, hvilket fører til en stigning i fødevareusikkerhed og udbredt fordrivelse i hele regionen. I 2022 havde landet det næsthøjeste antal internt fordrevne personer i verden. Mindst 97 % af de fordrevne bor i Ituri, North Kivu og South Kivu provinserne. Det er områder der ligeledes har haft et stigende antal målrettede angreb mod civile og infrastrukturen.
26,4 millioner mennesker har behov for humanitær hjælp – herunder 15,4 millioner børn. De er bl.a. underernærede, mangler rent drikkevand og er i fare for at blive smittet med alvorlige og potentielt dødbringende sygdomme. UNICEF løber om kap med tiden for at få hjulpet de mange børn.

En mor og hendes barn der er flygtet over grænsen til Angola. © UNICEF/Gonzalez

børn i DR Congo har brug for humanitær hjælp
Støt UNICEFs arbejde for de børn, der har størst behovAngreb på en lejr for fordrevne
Mindst 60 personer blev dræbt under et angreb på en lejr for fordrevne i det østlige DR Congo. Angrebet var et af de største i næsten et år, og det ramte landets urolige østlige region, som lider under dårlig regeringsførelse, svag sikkerhed og omfattende korruption. Rosinne og Cecile er blandt dem der overlevede angrebet. Rosinne blev ramt med en manchet i hovedet og nakken og Cecile blev ramt på skulderen. De sidder på et hospital i Bunia, hovedstaden i Ituri-provinsen.
Desværre er Rosinne og Ceciles historie kun én af mange fra DR Congo lige nu. Børn og voksne flygter fra især den østlige del af DR Congo på grund af en brutal vold, der er svær at beskrive. Der sker alvorlige brud på børns rettigheder. Børn rekrutteres som børnesoldater og tvinges til at slå ihjel. Børn bliver dræbt og lemlæstet eller ser måske familiemedlemmer blive dræbt. Piger og kvinder voldtages som et aktivt våben i konflikten. Derfor er der så alvorligt brug for hjælp i DR Congo lige nu.

De to piger, Rosinne (V) og Cecile (H), sidder på hospitalet i Burnia. Under et angreb på en lejr for fordrevne i det østlige DR Congo blev de ramt med en manchet i hovedet, nakken og på skulderen. © UNICEF/O'Reilly
15,4 millioner børn har brug for hjælp
En humanitær katastrofe udspiller sig i DR Congo. 26,4 millioner mennesker har brug for akut humanitær nødhjælp. Over halvdelen er børn, heraf er 1,3 millioner under fem år så underernærede på grund af mangel på mad, at de lider af livstruende underernæring.
Nye udbrud af dødelige sygdomme, som fx mæslinger og malaria, bliver ved med at hærge DR Congo. Landet oplever lige nu et af de værste udbrud af kolera i et årti på grund af manglende adgang til sundhedshjælp, vand og hygiejne. Antallet af mistænkte koleratilfælde steg med mere end 200% i 2022 sammenlignet med 2021. Der blev derudover rapporteret væsentligt flere mæslingetilfælde i 2022 end der blev i 2021.
Millioner af børn i DR Congo bliver også berøvet vigtig skolegang. 3,4 millioner børn har mistet adgang til skolegang på grund af den væbnede konflikt. Det kan have konsekvenser for samfundet i mange år frem, fordi uddannelse er så vigtigt for børns fremtid.
Der er brug for mad, vand, vacciner og sikring af børns uddannelse.

Et barn bliver vejet under en rutinemæssig vaccinations-session, der er organiseret på Sundhedscenteret Saints Martyrs i Kananga, Kasai Central-provinsen. © UNICEF/Dubourthoumieu
Der skal ikke meget til at redde et barns liv

198 kroner

sørger for nøddemos, der sikrer 4 børn mad i en uge.
Hvad gør UNICEF
Selvom udfordringen er enorm i DR Congo, ved vi, hvad det kræver at redde og beskytte børn.
Alene i første halvår af 2023 har vi bl.a.:
- Hjulpet 124.605 børn under fem år og gravide med primær sundhedspleje på sundhedscentre.
- Vaccineret omkring 490.000 børn i alderen 6 til 59 måneder.
- Givet 888.393 mennesker rent vand gennem vandvognskørsel og etablering af bæredygtige vandpunkter.
- Behandlet 170.266 børn under 5 år, der led af alvorlig akut underernæring.
- Rådgivet 382.843 mødre og omsorgspersoner til børn i alderen 0 til 23 måneder om sundhed og ernæring gennem månedlige sessioner.
- Ydet uddannelsesindsatser til 98.584 børn (inklusive 44.821 piger) i alderen 5 til 17 år ramt af humanitære kriser og klimafarer.
- Uddelt skoleartikler til 78.258 børn (inklusive 36.242 piger).
- 332.460 internt fordrevne (herunder 206.540 børn) modtog hygiejnesæt.
Dog er UNICEFs humanitære respons i vid udstrækning underfinansieret. Uden rettidig og tilstrækkelig finansiering vil de mange akutte behov hos de congolesiske børn fortsætte med at forværres.

Elever på ORA-skolen i Maboko landsbyen, Sangha-afdelingen, viser deres UNICEF-skoletasker frem.

Furaha på 12 år blev adskilt fra sin mor, da de flygtede fra volden i det østlige DR Congo. De blev genforenet med hjælp fra en UNICEF-partnerorganisation.

Midlertidige klasselokaler, blev bygget af UNICEF-partnere, på en folkeskole i North Kivu-provinsen, hvor mere end 700 elever er tilmeldt.
Statistik over børn i DR Congo
- Befolkning: Der bor ca. 41 millioner børn i DR Congo ud af en befolkning på 77,2 millioner mennesker.
- Børnedødelighed: 91 ud af 1000 børn dør før de fylder 5 år.
- Uddannelse: 69% af alle børn færdiggør folkeskolen.
- Fødselsregistrering: 25% af alle børn bliver registreret ved fødslen.
- Børnearbejde: 38% af alle børn udfører børnearbejde.
- Geografi: DR Congo er det største land i Subsaharisk Afrika. Hele ni lande grænser op til landet; til nord Sydsudan og den Centralafrikanske Republik, til øst Tanzania, Burundi, Uganda og Rwanda, Republikken Congo til vest og Angola og Zambia ved den sydlige grænse.
