Vi beskytter
børn på flugt

Rekordmange børn på flugt

Ikke siden Anden Verdenskrig har så mange børn været på flugt fra krig og konflikt som nu. Omkring 13 millioner børn verden over lever som flygtninge, og UNICEF hjælper børn og deres familier under flugten og i nærområderne.

Børn på flugt er udsatte

Millioner af børn under 18 år er på flugt. De har forladt alt, hvad de kender, og de er stærkt påvirkede af deres oplevelser, både fysisk og psykisk. Mange er uden voksne til at passe på dem og er derfor ekstremt sårbare. Børn er også de mest udsatte, når det gælder mangel på mad og vand, dårlige hygiejniske forhold og dødelige sygdomme som diarré.

Børnene har ingen andel i den konflikt, de er flygtet fra. De har været tvunget til at forlade deres hjem og deres hverdag med skole og venner. De lever under svære vilkår i flygtningelejre og er ofte traumatiserede af det, de har været igennem.

Konflikter er den altoverskyggende årsag til, at folk flygter og i 2019 kom halvdelen af alle børn på flugt fra bare to lande – Syrien og Afghanistan.

UNICEF/2018/Internally-displaced/children/Syria

Flygtninge kan også være flygtninge i deres eget land, som disse syriske børn, der bor i en flygtningelejr for internt fordrevne i Syrien. 2,5 millioner syriske børn er flygtet til nabolandene som følge af krigen.
© UNICEF

0

børn lever som flygtninge

Støt børn på flugt

Hvad gør UNICEF?

UNICEFs fokus er at hjælpe de mest udsatte børn først. Dét er børn på flugt! Vi hjælper børnene i de områder, de flygter fra og i de lande, de flygter gennem. Vi yder både direkte hjælp og beskyttelse, og vi gør et stort arbejde for at påvirke regeringer til at sikre ordentlige forhold for børnene. UNICEF har stor ekspertise i at levere basal nødhjælp som vand, mad, tæpper, tøj og medicin og i at give børnene den psykologiske støtte, de har brug for. Der, hvor flygtningene kommer frem, etablerer vi områder, hvor børn kan lege og lære i trygge rammer. Vi ved, at traumehjælp, tryghed og skolegang er børnenes chance for en fremtid.

UNICEF/2018/Sujan/Children/Learning-center/Bangladesh

Rohingya flygtningebørn sidder udenfor UNICEFs læringscenter i flygtningelejren Unchiprang i Cox's Bazar i Bangladesh. Siden august 2017 er 877.000 rohingyaer fra Myanmar flygtet til Bangladesh.
© UNICEF/Sujan

UNICEF/2017/Sujan/Refugee/Rohingya/Girl/Bangladesh

En pige fra den samme flygtningelejr bærer en tom vandkande til en vandtank. 58% af de nyankomne i Bangladesh er børn, og 60% er kvinder eller piger. Vi sørger for vand og tæpper og har etableret et mobilt indsatshold for at hjælpe de udsatte kvinder og børn.
© UNICEF/Sujan

UNICEF/2017/Sujan/Children/play/Bangladesh/Cox's-bazar

Junayed (til venstre) spiller et spil med en ven i et UNICEF-støttet børnevenligt legeområde i Kutupalong flygtningelejren i Cox's Bazar. Junayeds familie flygtede fra hans landsby i Myanmar, efter hans far blev dræbt af landets militær.
© UNICEF/Sujan

Hjælp UNICEF med at beskytte børn på flugt

Støt nu